Ad Banner

Nyheder

I et skuffende show hiver særligt en titel store præmier hjem

Af Kasper Pedersen
8 december, 2023

Game Awards 2023 var overordnet set en svag omgang, men en titel stod særlig stærkt i rampelyset

Man kan sige, hvad man vil om årets store “The game Awards”, men det er nok de færreste, der vil rose det til skyerne. Med over 50 fremviste titler, hvoraf nogle allerede var vist før, var der ikke særligt meget at komme efter.

Til gengæld var der traditionen tro masser af præmieoverrækkelser. Med 31 kategorier fordelt over det 3,5 timers lange show, inklusiv pre-show, var der masser af annonceringer, men meget få med bid i. Der var dog en titel der, i vores optik, skilte sig ud.

Alan Wake 2 løb med ikke bare en, men hele tre præmier fra det anerkendte show og det er fuldt ud fortjent. “Best Game Direction”, “Best Narrative” og “Best Art Direction” må siges at være tre store priser at vinde, og det blev alt sammen hevet hjem af Remedy Entertainments nye stortitel.

Da spillet udkom tilbage i slut oktober, var det tvivlsomt, at Alan Wake 2 kunne skrabe nogle særlige præmier sammen, i forhold til længere levende titler såsom: Starfield, Marvel’s Spider-man 2 og The Legend Of Zelda: Tears Of The Kingdom. Men ikke desto mindre lykkedes det for dem, kun overgået af en anden forhåndsfavorit, Larients Baldurs Gate 3, der også vandt en del præmier, samt fik en undervældende udgivelse på Xbox.

Præsentationen til ‘The Game Awards’ var lige så bizar som spillet selv

Udover præmieoverrækkelserne blev det annonceret, at Alan Wake 2 som lovet vil få et “New Game plus” og noget nyt relevant DLC til spillet allerede mandag d. 11. december. Så er der da lidt at se frem til.

Der skal lyde et stort tillykke til Remedy Entertainment med deres velfortjente præmier i dette noget tvivlsomme show, og så vil vi se frem til, hvad de har af planer for Alan Wake i fremtiden.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk