Ad Banner

Anmeldelse

Anmeldelse: ‘Total War: Pharaoh’

Mest læste

Af Anders Friis
10 oktober, 2023

Creative Assembly forsøger sig med en række nye spilelementer. Læs her vores anmelders indtryk af de nye elementer.

Efter at have udgivet en række spil i Warhammer universet, så markerede Creative Assembly med udgivelsen af Total War: Troy, for et par år siden, at de var på vej tilbage til det historiske spor.

Udgivelsen af Total War: Pharaoh følger i dette spor, og ikke blot i det historiske spor, men i et direkte spor fra Troja og bronzealderens Middelhav.

For selvom Ægyptens faraoer, på papiret, emmer af pyramider, templer og storhed, så var det bronzeteknologi som krigene i Ægyptens sidste æra blev udkæmpet med.

Og det er også her mit første forbehold til spillet dukker op. Krig fylder i sagens natur en del i Total War titlerne, men jeg bliver desværre ikke helt imponeret over krig med bronzespyd og -svær samt flitsbuer. Jeg mangler de taktiske muligheder som kavaleri og katapulter f.eks. giver, og derfor har Total War Pharaoh også været noget op ad bakke for mig.

I forhold til Troy, så er der dog kommet stridsvogne med i den egyptiske titel, men i løbet af den tid jeg har spillet, der virkede det ikke helt til at stridsvognene havde nogen synderlig effekt.

Det er desværre ikke spillets eneste problem!

Ægypten byder på pyramider, templer, imponerende guder og storslåethed, men teknologien som krigene blev udkæmpet med var bronzealder teknologi. Foto: Creative Assembly/SEGA.

Kombination af tur- og real time strategi

Selvom Total War har mere end tyve år på bagen, så vil vi af hensyn til eventuelle yngre læsere, her give en kort introduktion til serien.

Spillet tager udgangspunkt i en urolig del af verden, hvor man indtager rollen som leder af en fraktion.

På et turbaseret kort skal byerne og regionerne administreres og udbygges, så din krigsmaskine har forsyninger og din befolkning holdes glade og tilfredse.

De fleste regioner er inddelt i tre byer, nogle har dog to eller fire byer som er puljet sammen. Én bys bygninger giver også støtte til de andre byer. Hver region er kendetegnet ved at have én af de fem ressourcer; mad, sten, træ, bronze og guld som specialitet. Byerne har et bygningsmaksimum og de er ofte begrænset af hvilke ressourcer de er specialiseret i.

Det er præcis ressourcerne, eller balancen af dem, som jeg har oplevet flest problemer med. Jeg har haft utroligt svært ved at balancere ressourcerne, og har hele tiden været i underskud, hvilket har haft negativ betydning for antallet af mine soldater. Det er måske meget tidstypisk for bronzealderen i Nordafrika, men det er vanvittigt frustrerende at spille med.

Der er næsten umuligt at opnå nok styrker til at forsvare sig i Total War: Pharao. Foto: Arkaden.

Det er særligt et ny element jeg ikke har oplevet før i serien, som giver store problemer. Pillars of Civilization er et allestedsnærværende meter, som kan ses øverst på skærmen. Når det står på Prosperity, så produceres der meget mad, hvorimod produktionen er faldende på de to øvrige niveauer.

Til gengæld så angriber meget store styrker fra andre fraktioner udenfor kortet, når Pillars of Civilization står på ”Crisis” eller ”Collapse”, og det virker ikke til du kan nedkæmpe disse ”people of the sea”, de bliver bare ved med at skylle ind over dine kyster, og samtidig kan man ikke bygge nok soldater til at tackle de øvrige fraktioner du er i krig med, fordi du ikke producerer mad nok. Og Pillars-barometeret står på uvejr allerede 10-20 ture inde i spillet.

Pillars of Civilization er et nyt element i Total War. Foto: Arkaden.

Det der afgør hvad Pillars og Civilization skal stå på, det er det teknologiske niveau i fem byer ved Nilen, uanset om du spiller som hittitter, kana’anit eller egypter.

Faktisk har ubalancen af ressourcer betydet, at jeg har måtte droppe at spille tre forsøg som egypter, ovenikøbet på den letteste sværhedsgrad, og det var først som hittitter, at jeg oplevede at kunne få spillets mekanik til at fungere nogenlunde.

Med andre ord, så har Creative Assembly været i gang med at forsøge sig med nye spilmekaniker, og jeg er ikke imponeret over det. Gudskelov kan man justere på kampagnens parametre, og her kan man slå Pillars of Civilization fra, hvilket på nuværende tidspunkt vil være min klare anbefaling.

Forvirrende brugergrænseflade

Når vi er ved frustrerende elementer ved Total War Pharaoh, så bliver det svært at komme udenom spillets brugergrænseflade. Spillets tech-tree er udformet som en stjerne, hvor det er temmelig svært at få et overblik over hvilke teknologier, der giver bestemte landvindinger.

Et andet sted hvor brugergrænsefladen ikke bidrager til overblik, er når man skal bygge hærenheder. Man kan ikke få et overblik over hvilke enheder en by kan bygge før der står en general fysisk placeret i byen, og du skal til at bygge hærenheden.

I løbet af spillet skal man flere gange vælge nogle bestemte målsætninger som samfundet skal opnå. Der er tre at vælge i mellem. Men når skærmen med det valg kommer, så kan du kun se kriterierne for din målsætning, alt andet er låst, så du kan ikke se hvordan dit samfund ellers klare sig, så du vælger med andre ord en målsætning i blinde.

Øverst i billedet vises styrkeforholdet til fjenden før krigen erklæres, og nederst vises styrkeforholdet når alle styrkerne skal i kamp i samme runde. Foto: Arkaden

Der er en lang række af brugergrænsefladeelementer der er frustrerende, jeg vil dog afslutningsvis nævne den mest frustrerende. Når man erklærer en fjende krig, så får man en indikation af styrkeforholdet mellem dine og fjendens hære. Dem kan du ikke regne med! Jeg har gentagne gange oplevet, at en på papiret nem fjende på magisk hvis, kan trække meget store forsvarsstyrker frem, som ikke kan besejres.

Forklaringen virker til at lægge i byernes forsvar er overpowered.

Krig ændrer sig (næsten) aldrig

Som det fremgår, så er jeg bestemt ikke imponeret over spillets civile del, og tilbage står så at se nærmere på spillets militære del.

Den del ligner gudskelov sig selv, men som jeg nævner i anmeldelsens indledning, så er det bronzealderteknologi slagene udkæmpes med, og det giver en naturlig begrænsning i taktikken.

Jeg har tidligere sat pris på, at man i et Total War spil kan deltage i slagene, og ved hjælp af kavaleri og taktisk kløgt kunne udmanøvrere en større fjende og vinde håbløse slag. Det har jeg ikke på samme måde oplevet i Pharaoh. Man kan godt vende en lille underlegenhed til en sejr, men det virker til at brute force betyder mere i Pharaoh end jeg har oplevet i tidligere spil.

Slagene, og i bund og grund også det turbaserede kort, bliver præsenteret i en ganske lækker grafisk stil og med dag og natcyklus.

Herudover så spiller faktorer som vejret en ganske stor rolle i slagene, og der knyttet fordele og ulemper sammen med at kæmpe et slag i den bagende sol i stedet for i regnvejr.

Militærdelen ligner med andre ord sig selv, men desværre bare i en light bronze udgave.

Spillets announce trailer er identisk med spillets introduktionsvideo. Video: Total War, YouTube

Konklusion

Creative Assembly forsøger med Total War: Pharaoh at tilføje nye elementer til spillet, men det virker ikke til at tingene er blevet balanceret godt nok. Det virker som en nærmest umulig opgave, at få ressourcer nok til at opbygge en ordentlig hær, der kan modvirke de negative effekter af Pillars of Civilization.

Brugergrænsefladen er uoverskuelig og misvisende og Pillars of Civilization slår et endnu større hul i din hær og oversvømmer dine grænser med soldater, der er nærmest umulige at forsvare sig imod. Med andre ord balanceproblemer.

Der er heldigvis mulighed for at ændre på kampagneindstillinger, hvilket for en stor dels vedkommende redder spillet hjem i en hæderlig karakter. Men det løser desværre ikke den til tider ubehjælpsomme brugergrænseflade.

Desværre, så sidder jeg tilbage med en fornemmelse af, at balanceproblemerne og den tidligere beskrevet uoverskuelige brugergrænseflade er tegn på, at spillet er blevet hastet igennem.

Er du fan af de tidligere historiske spil i serien, så vil du helt sikkert kunne genkende spillet, og du vil sikkert også føle dig hjemme, men du bør være forberedt på en noget mere blandet oplevelse end du har været vant til tidligere.

Det er rigtigt ærgerligt, for jeg havde egentlig set frem til et godt historisk Total War igen, men med de balance og brugergrænsefladeproblemer jeg har oplevet, så ender Total War: Pharaoh kun på en karakter lige over middel.

Spillet udkommer d. 11. oktober 2023.

Udvikler/Udgiver: Creative Assembly

Genre: Strategi

Platform: Mac OS, OS X og PC

Anders Friis – Skribent & Anmelder

Halvgammel og halvsur gamer med en stor svaghed for PC-, strategi- og RPG-spil. Er af den klare overbevisning der ikke er lavet god musik, film eller serier siden 2004, og der generelt er et overdrevent forbrug af farver og larm i alt for mange af nutidens spil

Total War: Pharaoh Anmeldelse
7/10



Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Anmeldelse: Assassin’s Creed Mirage – er et nødvendigt skridt tilbage,...
7/10
Ubisoft
GAMINGBibleCD Project Red-udviklere danner fagforening efter omfattende fyringsrunde