Ad Banner

Arkaden Podcast

Arkaden Podcast Anmelder- Still Wakes the Deep

Af Kasper Pedersen
30 juni, 2024

Er Still Wakes the Deep et gyserspil, du bør spille?

Still Wakes the Deep er et første-persons gyserspil udviklet af engelske The Chinese Room og udgivet af Sumo Group Limited. Spillet foregår på en skotsk boreplatform i Nordsøen i december måned 1975. Du spiller som elektrikeren Cameron “Caz” McLeary, der må undslippe den isolerede lokation, og komme tilbage til sin familie efter en uhyggelig monstrøs hændelse ødelægger platformen og forvandler hans venner og kollegaer til monstre.

‘The Chinese Room’ har tidligere skabt de roste spil Dear Esther, Amnesia: A Machine for Pigs og Everybody’s Gone to the Rapture. Still Wakes the Deeps oser af Lovecraftian horror og er angiveligt blevet pitchet som John Carpenters The Thing sat på en boreplatform. The Thing er en af de mest elskede og ikoniske gyserfilm nogensinde. Så sammenligningen hertil ligger nærmest op til røvfuld.

Men nu skal vi se, om The Chinese Room alligevel har formået at indfri bare lidt af forventningerne – nu skal vi nemlig anmelde Still Wakes the Deep.

Lyt med, der hvor du hører podcast: Itunes, Spotify eller se den på YouTube.

I denne episode medvirker Mark Elsberg, Jacob Ege Hinchely, Lau Mellemgaard Eskildsen og Morten Urup.

Tusinde tak fordi du lytter med.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk