Ad Banner

Nyheder

Sea of Thieves oplever synkende skude på PS5 kort efter lancering

Foto: Microsoft

Af Kasper Hansen
16 juni, 2024

For få dage siden var det dét mest download spil i EU og Nordamerika. Nu vender over 50% af spillerne skuden og sender pirateventyret i graven

En nylig rapport afslører, at 58% af Sea of Thieves-spillerne på PlayStation 5 har valgt at lægge deres skibe til kaj mindre end en måned efter spillets debut på platformen. Dette er især opsigtsvækkende, da spillet kort forinden blev udråbt som det mest downloadede på PlayStation i både Nordamerika og Europa i maj måned.

Ifølge data fra GameInsights, analyseret af TrueTrophies, har et overvældende flertal af de nye spillere hurtigt forladt Sea of Thieves.

Selvom spillet fik en imponerende start, tyder meget på, at dette primært skyldtes nysgerrighed fra PlayStation-fans, der for første gang fik mulighed for at prøve det populære piratspil, som ellers har været en Xbox-eksklusiv titel siden 2018. Dette følger en tendens, hvor flere tidligere Xbox-eksklusive spil, som Grounded og Pentiment, også er blevet tilgængelige på PlayStation.

Selvom det er naturligt at se et fald i spillerantallet efter den indledende hype, er det bemærkelsesværdigt, at næsten 60% forlader et live-service-spil så hurtigt.

Det rodmap som er lagt for land i 2024. Foto: Rare

Det stopper dog ikke Rare

Trods den dramatiske tilbagegang fortsætter Sea of Thieves med at modtage regelmæssige opdateringer fra udvikleren Rare, hvilket sikrer, at et dedikeret kernefællesskab forbliver engageret. Flere større ændringer er netop blevet implementeret, og der er ingen tegn på, at Rare har planer om at stoppe med at støtte spillet lige foreløbig.

Hvis du endnu ikke har begivet dig ud på dette pirateventyr og ikke helt ved om du skal gå planken ud, så kan du måske få en fornemmelse ved at læse Arkadens anmeldelse af Sea of Thieves, skrevet at Lasse Rasmussen som overordnet set havde en god oplevelse og beskrev det sådan her:

Sea of Thieves er det ultimative piratspil, man kan spille lige nu. Det har aldrig været nemmere for nye spillere at komme i gang og det er slet ikke så tomt, som det engang var. Med tilføjelsen af Safer Seas og historieudvidelser fra andre universer, er jeg sikker på, at der er noget for enhver smag. Jeg håber alt det bedste for Rare og så håber jeg også, at vi mødes i den smukke og fantastiske verden af Sea of Thieves.


Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på. men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.





© Copyright - arkaden.dk