Ad Banner

Nyheder

Stort award show skuffer

Af Morten Vilstrup Pedersen
8 december, 2023

Alarmen var sat, colaen var lagt på køl og forventningerne var skruet op. Vi var klar til et stort show, men det skuffede fælt.

Det er selvfølgelig priserne der er i fokus til The Game Awards, og det kan man ikke klandre showet for ikke at levere. Men showet er også meget mere end det. Det er som regel krydret med musik, spiludgivelser og mest af alt store afsløringer.

Gennem showet blev der fremvist over 50 spiltitler, men der var bare ikke noget der rigtig blæste sokkerne af en. I hvert fald ikke hvis vi kun fokuserer på afsløringerne, og den hype der var bygget op inden.

Personligt ser jeg frem til No rest for the wicked, Dragonball Sparking! ZERO og OD fra Hideo Kojima. Men at der ikke kom en udgivelsesdato til eksempelvis Senua’s Saga: Hellblade 2 må være en af de større skuffelser.

Senua – Foto: ninjatheory.com

Xbox havde også teaset en stor Game Pass relateret nyhed. Og igen sidder man tilbage med følelsen “Var det det?” Umiddelbart må vi antage at den store nyhed må være at Game Pass nu er tilgængeligt i Samsung Hub, og at man dermed kan spille direkte på sit TV uden en konsol. Ideen om at spare hele konsollen væk er en stor ting, og bliver spændende at følge, men som det er nu kræver det at du ejer eller køber et Samsung TV.

Foto: Larian Studios

Nattens største forvirring opstod da showet var slut, og der ikke var blevet givet en udgivelsesdato for Baldurs Gate 3 på Xbox. Hele redaktionen var overrasket, for det var nok det vi havde forventet mest, og måske endda håbet på at det kom på Game Pass. Efter overraskelsen bredte skuffelsen sig, men forvirringen blev endnu større da vi bagefter opdagede at det faktisk var tilgængeligt på Xbox.com. Hvorfor blev det ikke nævnt i selve showet?

I det store hele skuffede showet, der var enkelte højdepunkter, men mest af alt endte showet som min mindste datter, der ikke kunne sove, lugtende af lort.

Morten Vilstrup Pedersen – Skribent & Anmelder


Morten har en bachelor i Engelsk, og arbejder til daglig med Salg og Service i det mørke Jylland. Hans allerførste rigtige spiloplevelse var Pokemon Blå på tysk i de glade GameBoy dage. Det rangerer også ret højt på listen over yndlingsspil, men nr. 1 må absolut være Neverwinter Nights. Alt, der kan games på skal der games på, og han ejer derfor både PC, Xbox, PlayStation og Switch.





© Copyright - arkaden.dk