Ad Banner

Nyheder

Bend Studio giver endelig livstegn fra nyt projekt

Foto: Wccftech

Af Kasper Pedersen
5 januar, 2024

Der har længe været stille fra Bend Studio. Men nu er der endelig nyt

Bend Studio er nok ikke en udvikler, som mange tænker på for tiden. Det er nemlig længe siden, at man sidst har hørt noget fra dem. Tilbage til 2019 udgav de Days Gone til PS4, der er deres mest kendte titel, og solgte ganske hæderligt i PlayStations kartotek af spil.

Skønt spillet solgte godt, godkendte PlayStation ikke planerne for en efterfølger, og Bend Studio har derfor været nødsaget til at udvikle en anden titel, skønt mange fans ønske om en 2’er. Information omkring denne anden titel har for det meste ligget hen i mørke, men vi har før fået lidt at vide omkring spillets form, og nu er der også lidt nyt om, hvordan det går med spillet.

Hvad vi ved, er, at spillet vil været et “Open World” multiplayer spil, der har mange af de samme gameplay-mekanismer som Days Gone. Dette vil formentlig indebære survival-elementer og nødvendigheden i at udforske verdenen for ressourcer til at kunne overleve. Det seneste nye består af en kort besvarelse fra Bend Studio, som fik et spørgsmål af en fan på mediet X.

Bend Studio giver et kort svar omkring fremdriften af deres nye titel på mediet “X”. Kilde: https://twitter.com/BendStudio/status/1742252389758050579

Bend Studio blev spurgt af X-brugeren NeOJD, hvordan det gik for dem med den nye IP (intellectual property), hvor det korte svar var: “We Cooking”, hvilket kan fortolkes som et: “Det går fremad”.

Der er ikke særlig meget at gå videre med. Men taget i betragtning af, hvor stille der har været fra studiet, er det stadig opløftende at vide, at Bend Studio selv er optimistiske omkring udviklingen. Vi andre må bare være tålmodige og håbe på, at der snart kommer en mere klar udmelding om spillets form og kvalitet.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk