Ad Banner

Nyheder

CMA godkender købet af Activision Blizzard

Af Kasper Pedersen
13 oktober, 2023

Endnu en konkurrence instans godkender Microsoft's køb af Activision Blizzard

Vi står efterhånden på dørtærsklen til et historisk stort køb i spilbranchen. Det er ikke mere end en uge siden, vi skrev en artikel om at ‘Microsoft’ lagde an til at færdiggøre købet af spiludvikleren ‘Activision Blizzard’ meget snart.

Der har dog været lidt udfordringer for dette køb i form af visse konkurrence instanser, som satte sig imod et køb af så stor størrelse, da det ville påvirke markedet i en negativ retning. En af disse instanser var den britiske styrelse for konkurrence og marketing, CMA.

Ny information viser dog, at selv CMA har måtte godkende opkøbet, og vi er nu et skridt tættere på at se ‘Activision Blizzard’ komme under Microsoft’s fane.

CMA melder ud at ville godkende Activision Blizzard købet af Microsoft

Godkendelsen kommer direkte fra CMA’s egen mund på deres ‘X’ profil. Her skriver de yderligere, at det er salget af Activision’s Cloud rettigheder til selskabet ‘Ubisoft’, som har lagt grundlag for godkendelsen.

Det er en interessant vending, da CMA netop har lagt vægt på at Cloud streaming er fremtiden, og at lægge denne service i Microsofts hænder vil skævvride konkurrencen på markedet for meget.

CMA’s egen hjemmeside, siger Sarah Cardell (Chief Executive) blandt andet, at dette er et klart budskab til Activision at hvis ikke de var villige til at indgå et sådant kompromis, ville købet under ingen omstændigheder blive godkendt.

CMA giver klart udtryk for deres kamp imod skævvridning af markedet.

Leder af Microsoft, Brad Smith, har også været ude på ‘X’ og give sin store taknemmelighed for CMA’s beslutning. Han medgiver at dette var den sidste store forhindring for købet, og at det kun vil være til fordel for alle spillere samt spil branchen verden over.

Brad Smith uddeler de gode nyheder på ‘X’

Det er svært ikke at blive draget til den konklusion, at Microsoft’s køb af ‘Activision Blizzard’ er så godt som en realitet. Der har længe været spekulationer om at Microsoft ville tvinge købet igennem med magt, men det lader nu til at de har valgt rettens gang.

Nu mangler vi bare en endelig udtalelse fra Microsoft omkring købets fuldbyrdelse.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk