Ad Banner

Film og serier

Inderst inde 2 overtager føringen fra Dune 2 med 1 milliard dollars

Foto: Pixar Studios/Warner Bros. Pictures

Af Kasper Rasmussen
1 juli, 2024

Pixar-animationsfilmen Inderst Inde 2 har krydset grænsen på 1 milliard dollars på kun 19 dage efter udgivelsen., hvilket er er det hurtigste nogensinde for en animationsfilm

Pixar-filmen er den første film siden Barbie for næsten et år siden, der slutter sig til eliteklubben, der indtjener mere end 1 milliard dollars i biografindtægter. Blandt animerede film er det således den 11. film, der når denne milepæl. Disney dominerer naturligvis rekordlisten, uanset om det er Pixar- eller Walt Disney Animation-titler.

Filmen slog også rekorder som den mest indtjenende animerede film nogensinde i Brasilien, Chile, Paraguay, Egypten, Libanon og Tyrkiet. Den havde den næsthøjeste animerede indtjening i Italien, Mexico, Mellemamerika, Colombia, Peru, Ecuador, Uruguay, Filippinerne og Grækenland. Derudover havde den den næstbedste animerede åbning i New Zealand (1,3 millioner dollars / 1,7 millioner dollars inklusive forhåndsvisninger). Den rangerer også i top 10 over de mest indtjenende animerede udgivelser i Latinamerika-regionen (nr. 3), Mexico (nr. 3), Colombia (nr. 4), Mellemamerika (nr. 4), Argentina (nr. 5 for optagelser), Ecuador (nr. 5), Paraguay (nr. 5), Filippinerne (nr. 5), Brasilien (nr. 6), Peru (nr. 7) og Bolivia (nr. 9). Filmens fem største internationale markeder er Mexico (81,9 mio. dollars), Storbritannien (40,2 mio. dollars), Korea (39,2 mio. dollars), Brasilien (39 mio. dollars) og Italien (31,3 mio. dollars).

Dette betyder altså, at Dune 2 nu “kun” er den anden bedst omsatte film i år med 711 millioner dollars.

Før Inderst Inde 2 havde ingen Disney-animerede spillefilm fra Pixar eller Walt Disney Animation-studiet overgået 480 millioner dollars i solgte biografbilletter siden 2019. 2015’s Inderst inde 1, indtjente dengang 859 millioner dollars på verdensplan.

Denne nye succes er derfor en tiltrængt sejr for Pixar og illustrerer, at publikum er ivrige efter at vende tilbage til biograferne for familieunderholdning af høj kvalitet.

Det bliver spændende at se, om Grusomme Mig 4 får samme skæbne. Grusomme Mig 3 fra 2017 nåede samlet en omsætning på 1,035 milliarder dollars, hvilket Inderst Inde 2 nu næsten har opnået med sine i alt 1,014 milliarder dollars på verdensplan fra søndagens omsætning. 

Grusomme mig 4 får dansk premiere den 4. juli.

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.





© Copyright - arkaden.dk