Ad Banner

Nyheder

Kæmpe leak af Destiny 2: The Final Shape ryster fanbase

Foto: Readwrite

Af Kasper Pedersen
31 maj, 2024

Og det ellers så tæt på spillets udgivelse

Der vil naturligvis ikke være nogle spoilers i følgende artikel- Dog er der link til kilden for det omskrevne leak.

Den store looter shooter, Destiny, har efterhånden et langt løbende narrativ, og er et af de største spiluniverser nogensinde skabt af studiet bag Halo-serien, Bungie. Helt tilbage til 2014 startede historien om en episk rumkamp mellem lys og mørke, hvor spilleren tog rollen som en “vogter”, den sidste forskansning mod mystiske mørke kræfter og menneskehedens totale udryddelse.

Spilseriens plot og lore har mange års blod, sved, crunch og fyringer på bagen for Bungie. Derfor kom det nok som et chok for mange fans af serien, da Destiny 2‘s afsluttende opdatering, The Final Shape – Kulminationen på disse mange års tro følgeskab, blev leaket gennem en spillers stream af spillet.

Dette melder mediet Eurogamer gennem en artikel, der tager udgangspunkt i et subreddit, skrevet af en bruger ved navn “Soracaz”, med den meget sigende titel: “CODE RED: SPOILERS INCOMING EVERYWHERE. THE DLC HAS LEAKED”.

Også spiljournalist fra mediet “Forbes”, Paul Tassi, kunne melde om det store leak på “X”. Kilde: X

Faktisk er det en anden bruger på Reddit, ved navn (DET ER HER DER ER SPOILERE!) Cupcake_0f_Doom, som har offentliggjort nogle screenshots fra sit stream, hvor både nyt loot, område og missioner var tilgængeligt før opdateringens egentlige udgivelse den 4. juni, 2024.

Årsagen til dette leak kan formentlig tildeles spillets udgiver, Sony, der har haft en fejl i deres back-end og åbnet for udvidelsen før tid – Det er ikke første gang at Sony og deres spilselskaber har været udsat for store leaks. Alt relateret til leaket skulle efterfølgende være blevet stoppet af Sony og Bungie, der i skrivende stund ikke har udtalt sig, men når først information er blevet offentliggjort på internettet, er det tilgængeligt for evigt.

Så, kære Guardians, vær påpasselige med hvor I går hen på internettet, da spoilere vil florere kraftigt de næste par dage. I er så tæt på målstregen for afslutningen på denne store saga, der vil udkomme den. 4 juni, 2024.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk