Ad Banner

Nyheder

Stellar Blade sigter efter PC-udgivelse

Foto: Gematsu

Af Kasper Pedersen
25 juni, 2024

Det skulle endda have solgt rigtig godt på trods af dets eksklusivitet

Stellar Blade, i folkemunde “numsespillet”, udkom i april tidligere i år, og har siden da fået både en “New Game Plus”, nye kostumer og en “Boss Rush”-Mode, til at holde spillets fans underholdt ved kontrolleren. I et nyligt investorer møde kunne den koreanske udvikler, Shift UP, endda stolt vise at have en imponerende 92 Metacore blandt brugere, der er den højeste score for en PlayStation 5 eksklusiv titel, hvis man udelukkende kigger på bruger anmeldelser.

Shift Up kunne endda afsløre at spillet skulle have solgt over 1 million eksemplarer, hvilket er temmelig imponerende for en helt ny IP, der udelukkende er blevet solgt på en konsolplatform. Derfor er det ikke nogen overraskelse at den tidligere mobilspilsudvikler kigger udad, for at kunne fremme salget på andre platforme.

CFO (Chief Financial Officer), Ahn Jae-Woo, udtalte til mødet:

Det (Stellar Blade) er udgivet som en PS5 eksklusiv titel, men antallet af solgte PS5 og mængden af brugere er lavere end på PS4. Samtidig ser vi at forbrugerbasen for AAA-spil rykker sig mere hen på PC. Vi er i gang med at undersøge processen for en PC-version af Stellar Blade, og vi forventer at IP-værdien vil stige igen, når PC versionen udkommer.

Ahn Jae-Woo (CFO for Shift Up) til investor møde- Oversat

Vi har set flere og flere titler få succes ved at rykke på andre platforme, såsom storhittet Helldivers 2 og den tidligere PlayStation eksklusive titel, Ghost of Tsushima, skulle også have fortaget transformationen med stor succes. Derfor ville det give mening for Shift Up at gøre det samme med Stellar Blade.

En beslutning som selskabets CEO, Kim Hyeong-tae, bifalder. Der er dog en lille udfordring med “kontraktuelle forhold”, som Kim kalder forholdet med Sony, der holder transformeringen tilbage, og gør at der på nuværende tidspunkt ikke kan siges noget om endelige form eller tidspunkt for en PC-udgivelse.

En tilfreds Kim Hyeong-tae kunne fortælle om Shift Up’s fremgang på markedet efter Stellar Blade. Foto: Game Mecca

Efter udgivelsen af Stellar Blade skulle værdien for Shift Up være steget fra $1.5 milliarder (10,44 millarder kroner) til $2.3 milliarder (16 milliarder kroner) i følge aktinær markedet, hvoraf konglomeratet Tencent ejer 24% af aktionerne, anden højest ejendel efter Kim Hyeong-tae’s egne 45%.

Arkaden har anmeldt Stellar Blade, hvor vores hovedansvarlige skribent, David Darville, var meget begejstret for spillet. En begejstring som vi ikke alle delte, da det også blev anmeldt på podcasten, som kan ses nedenfor.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk