Ad Banner

Nyheder

Snart kan du skjule, hvad du spiller, for dine venner på Steam

Af Carl Nielsen
9 november, 2023

Hvis du går og er træt af, at dine venner kan se, hvor mange timer, du rent faktisk bruger i PowerWash Simulator, så kan der være godt nyt på vej.

Det ser nemlig ud til, at Valve arbejder på en ny funktion til Steam, der giver dig mulighed for at markere individuelle spil som “private”. På den måde kan du være online på din Steam-konto, uden at dine venner ser, hvor længe du rent faktisk bruger på de “private” spil. Det skriver PCGamer.

I øjeblikket er privatlivsmulighederne på Steam begrænset. Du kan indstille din profil til offentlig, kun venner eller privat. Det giver en vis kontrol over, hvad resten af ​​Steam-universet kan vide om dig, men det er en alt-eller-intet-løsning, der ikke er særligt fleksibel.

Den nye funktion er blevet set og delt på X af SteamDB-skaberen Pavel Djundik. Steam-brugere vil være i stand til at markere individuelle spil som “private”, hvilket vil forhindre andre Steam-brugere – selv deres venner – fra at se det.

Djundik rapporterer også, at Valve arbejder på en ny forældrekontrol-funktion til Steam, der vil indeholde familiegrupper, der gør det muligt for forældre at indstille daglige spilletidsbegrænsninger eller tillade deres børn at anmode om køb.

De nye funktioner er dog ikke offentligt tilgængelige endnu, og det er ikke sikkert, at de nogensinde bliver det.


F




© Copyright - arkaden.dk