Ad Banner

Anmeldelse

MLB The Show 24-anmeldelse – Et spil kun for baseball-entusiaster

Mest læste

Af Morten Vilstrup Pedersen
2 juli, 2024

Med overflyvninger over stadion og The Star Spangled Banner blæsende ud af højtalerne er vi klar til en rå dosis Amerika.

En ting er helt sikkert – Jeg kommer aldrig til at forstå baseball, hverken i virkeligheden eller i spilformat. Jeg måtte starte helt fra bunden, og kaste mig ud i en normal kamp uden det store held. Der er ufatteligt lidt hjælp. Jeg kunne ikke finde noget intro kampagne eller andet der hjalp mig i gang. Efter utallige minutters menu gymnastik fandt jeg dog endelig et testcenter. Det eneste der hjælper dig med dit sving er en måler i venstre side som viser dig om du svinger for tidligt eller for sent, men for mig er det ikke en hjælp. Det er en brøkdel af et sekund der gør forskellen. Jeg måtte se en video på YouTube for at forstå det og jeg vil nødig sige at det forbedrede mit spil ret meget.

Hvis man tror at det bare gælder om at ramme en bold med et stykke træ, tager man grueligt fejl. Man kan træne ALT! Helt ned til specifikke boldkast såsom skruebolde og hurtigbolde kan trænes. Endda hvis der er en enkelt kaster fra et specifikt hold som du vil træne imod. Spillet kan give dig statistikker på alt, men man bliver hurtigt træt af at sidde og glo på tal, og det gør dem der kommenterer spillet også – De kommer hurtigt til at lyde som en havnearbejder, der har røget for mange smøger, og generelt bare er mæt af dage.

Karriere – Foto af: San Diego Studio / Morten Vilstrup Pedersen

Road to the show

Road to the show er der hvor du skaber din egen baseball legende. Nøjagtig som vi kender det fra enten tidligere udgaver eller andre sportsspil i nyere tid. Man vælger om man vil være i marken samt være catcher, pitcher og hitter eller bare pitcher. Der er en masse at tage stilling til, og hvis man ikke er bekendt med de forskellige positioner eller termer må man bare vælge i blinde.

Jeg mangler virkelig et sportsspil, hvor jeg kan se idéen i en karrieremode. Misforstå mig ikke jeg forstår godt hvorfor det er attraktivt og kan være spændende, men jeg har til dags dato stadig ikke set noget der imponerede mig. Kampene kan være flotte, men alt andet er altid pinligt grimt at se på. Alt hvad der foregår uden for stadion, er altid tomt og sjælløst.

Der bliver brugt klip fra et sportsstudie, men af en eller grund skal det være super grynet? Kommentatorerne er slet ikke interessante og virker bare døde i spyttet. Når man ikke kender til genren, hjælper det desværre heller ikke at man har valgt at bruge Sarah Langs. Umiddelbart virker hendes fremtoning samt stemme i optagelserne til at være meget påvirket at hendes sygdom, og det slår en helt ud når man ikke kender hende. Sarah Langs er en stor personlighed indenfor MLB, og jeg føler hun kunne være brugt anderledes med større succes.

Selve rejsen starter med en draft. Gennem forskellige prøvelser skal man vise sit værd. Selvom jeg ikke aner hvad jeg laver ramte jeg da en C-rating for min spiller. Som outfielder var jeg åbenbart genial med A-rating, “Go me!” og til sidst en C-rating som pitcher. Umiddelbart virker det lidt ensformigt at skulle holde sig til en enkelt rolle igennem så mange kampe, men der er vel også noget charme i at specialisere sig. Gennem kampene stiger ens stats, og man kravler langsomt gennem mindre ligaer og videre til de større hold. Det er dog kampene, der er det store fokus, og der er ikke meget at lave mellem kampene udover lidt fesen træning.

Skal vi tage et slag baseball? – Foto af: San Diego Studios / Morten Vilstrup Pedersen

Diamond Dynasty

Hvis du sidder med en fornemmelse af at hvis du har set ét sportsspil, så har du set dem alle, så tager du nok ikke helt fejl. Det er de samme modes, der går igen og igen. Så ingen baseball uden deres udgave af FUT. Dette er dog en smule anderledes. Der er en del mindre modes, og det er en del mere objective baseret. Desværre er der stadig sindssygt meget at finde ud af for en som ikke kender baseball. Man kan ikke sparke sig frem for pop-ups som skal forklare hver enkelt lille detalje når man prøver noget for første gang.

Et kæmpe plus er dog selve kortene. De er mega nostalgiske, og er udført som de kendte kort fra Amerika. Selvom man måske aldrig har set et sådan kort i virkeligheden, har de fleste nok en ide om hvordan de skal se ud efter at have set en amerikansk film hvor nogen samlede på disse. Det er også disse kort der gør Collections-delen rimelig cool. Man kan samle kortene og se dem som havde man dem i et hæfte, og hvis du indsamler alle kort i en serie, får man yderligere præmier. Noget som andre sportspil sagtens kunne indføre. Hvorfor skal vi spille med fiktive kort, hvis vi ikke kan samle på dem som vi gjorde i de glade 90’ere?

Målet med det hele er selvfølgelig at få enten nok mønter til at købe pakker eller på anden vis låse op for nye og stærkere kort. Jeg er i forvejen ikke stor fan af den forholdsvis korte levetid på de årlige sportsspil udgivelse, men i nyere tid er det blevet endnu værre. Gennem diverse fordele på enten Amazon Prime eller Game Pass får man nu ofte en stak pakker med stærke spillere i. For mig ødelægger det hele pointen i at bygge et hold fra bunden og langsomt arbejde sig op. På den anden side betyder det også at man kan springe til og ikke være bagud.

Man kan godt mærke at det er i denne mode der bliver lagt flest innovative kræfter. Man kan låse op for bat som giver bedre stats, men det indeholder også mindre modes til at låse op for ting. Jeg giver jer: Conquest, og jeg får lyst til med det samme at følge op med WTF? En isometrisk kampplads, hvor du skal forsvare og angribe fjenden. Kampen bliver udkæmpet i antal “fans” hvis du vælger at simulere. Men du kan også besejre nogen med en rigtig baseball kamp. Som man kan se herunder, er det meget simpelt og ikke videre prangende. Det er en sjov tilgang, men ham der har fundet på idéen, må virkelig have spist nogle sjove svampe.

Jeg kan ikke forklarer det her om jeg så prøvede – Foto af: San Diego Studios / Morten Vilstrup Pedersen

Franchise, March to October & Storylines

Franchise er det kendte manager mode. Fra starten vælger du hvor meget du vil involvere dig. Tager man den højeste sværhedsgrad får man fuld kontrol og maksimal simulation for alle pengene. Her skal man virkelig være ultra fan for at få noget ud af det. Det er ikke noget, der bidrager med noget yderligere innovation til resten af spillet.

Hvis man vil have en mere spiselig tilgang til alle de store hold og en sæson, skal man vælge March to October. En hurtig gennemgang af vigtige momenter i en sæson taget fra virkeligheden. Det er fuld ‘Murica fra allerførste sekund. Det starter med opening day, overflyvninger, og national sang. Man kan næsten lugte duften af frihed der spreder sig. Det mest overraskende var at nu kunne jeg pludselig ramme den skide bold. Jeg blev oprigtig i tvivl, om det var rent held, eller om læringskurven bare er så stejl at man nærmest ikke KAN vinde med dårlige spillere.

Hvis man har brug for en større nostalgi indsprøjtning kan man give sig i kast med Storylines. Spil som tidligere baseball legender, og i dette tilfælde med stort fokus på den såkaldte Negro League, som endte med at få kæmpe indflydelse på sporten. Alle kampene og spillere introduceres med rigtige filmsekvenser samt en fortæller, der guider én gennem højdepunkterne. Stilen er ren, og selv hvis man ikke kender til baseball bliver man revet med i denne fede historiefortælling. En lille fed detalje er også at UI’en i kampene er gjort mere minimalistiske så de passer til årstallet man spiller i. Det er desværre ikke nok til at redde hele spillet.

Franchise Mode – Foto af: San Diego Studios / Morten Vilstrup Pedersen

Konklusion

Det bliver næsten ikke mere ærkeamerikansk end baseball. Det eneste mere amerikanske jeg kunne anmelde ville vel næsten være NASCAR. Desværre blegner frihedsfølelsen og euforien ret hurtigt. Faktisk blegner den ikke kun, den bliver druknet og kvalt i alt for mange menuer, små tekstbokse med tips, og en forfærdelig stejl læringskurve som selv træningsdelen ikke kan hjælpe dig med.

Jeg må ærligt indrømme at jeg stadig ikke helt forstår hvordan man spiller baseball, og slet ikke hvordan man skal ramme bolden i spillet. Enten rammer jeg intet, bliver grebet ud eller når jeg så endelig rammer, kommer min spiller ikke engang til første base. Jeg vil næsten vove at påstå at jeg ville have større succesrate med at undvige i Elden Ring end i at ramme bolden i MLB 24. Det driver ikke lysten til at spille videre når man taber hver eneste kamp uden at ramme bolden mere end en håndfuld gange.

Det eneste, der hiver spillet lidt op, er et indblik i en verden man slet ikke forstår, og et spil der halvvejs prøver at være interessant. Storylines er et pragteksemplar på hvordan man sagtens kan tage eksisterende historier, og bruge dem i et sportspil og derved skabe nyt indhold som appellerer bredt, men samtidig beholder spildelen hvor man spiller en hel kamp eller dele af den. Det er bare synd at resten af spillet er grimt og sjælløst.

Udvikler/Udgiver: San Diego Studio / MLB Advanced Media & Sony Interactive Entertainment

Genre: Sportsspil, Simulationsspil

Platform: Nintendo Switch, PS4/PS5, Xbox One, Xbox Serie S|X (Anmeldt på)

Morten Vilstrup Pedersen – Skribent & Anmelder


Morten har en bachelor i Engelsk, og arbejder til daglig med Salg og Service i det mørke Jylland. Hans allerførste rigtige spiloplevelse var Pokemon Blå på tysk i de glade GameBoy dage. Det rangerer også ret højt på listen over yndlingsspil, men nr. 1 må absolut være Neverwinter Nights. Alt, der kan games på skal der games på, og han ejer derfor både PC, Xbox, PlayStation og Switch.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Forbered dig på at blive underholdt! Første billeder fra ‘Gladiator...
Zombiedræbende journalist vender tilbage i topform