Ad Banner

Nyheder

Zombiedræbende journalist vender tilbage i topform

Foto: Gematsu

Af Kasper Pedersen
2 juli, 2024

Spillet får endda en digital udgivelsesdato

Det er sjældent, at andre titler end Resident Evil bliver nævnt, når snakken falder på spiludvikleren, Capcom. Men som vi har skrevet tidligere, bør den storslagtende zombieslagter-serie, Dead Rising, også falde ind i denne samtale, og der er intet bedre tidspunkt at starte på det end nu.

For en lille uges tid siden viste det sig nemlig, at Capcom havde planer om at genoplive seriens første titel Dead Rising med den hårdtslående freelance journalist, Frank West, der skal overleve i et supermarked besat af zombier ved brug af alverdens værktøj, legetøj og andet, der kan bruges som våben.

Før havde vi dog kun en kort teaser trailer at gå efter, der hurtigt gav et indtryk af en grafisk opgradering for Frank. Men efter det seneste “Capcom Next Summer”-showcase, hvor blandt andet et nyt Resident Evil 9 blev annonceret, har vi fået en langt mere dybdegående gameplaytrailer, der også afslører en dato for spillets digitale udgivelse.

Capcom har afsløret en dybere trailer til deres Dead Rising Deluxe remaster under deres “Next Summer”-show. Kilde: Youtube.

Dead Rising Deluxe Remaster fremstår som langt mere, end hvad vi er vant til fra “remasters”, som ellers indgår i titlen. Capcom har forbedret spillet med deres egen “RE Engine”, som også er blevet brugt til seneste Resident Evil-titler og Remakes, samt poleret gameplay for at kunne efterleve den høje standard, som selskabet har opbygget de seneste 5 år.

Dead Rising Deluxe Remaster ser ud til at kunne tilfredsstille selv den mest hungrende zombiedræbers sult, og vil udkomme digitalt på PlayStation 5, Xbox S/X og Steam den 19. september. Har vi fået sagt, at efteråret 2024 bliver sindssygt med spil?

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk