Ad Banner

Nyheder

Helldivers 2 smadrer rekorder og topper PlayStation-PC Spil.

Foto: Arrowhead

Af David Darville
19 februar, 2024

Helldivers 2 har taget gamingverdenen med storm og sat nye standarder for, hvad succes betyder for PlayStation spil, som også lanceres på PC.

Tidligt mandag morgen, den 19. februar klokken 02:00, satte Helldivers 2 en imponerende rekord med 409.367 spillere online på samme tid via Steam. Det er flere end nogensinde før for et PlayStation-spil udgivet til PC, viser tal fra SteamDB.

Helldivers 2 Steam chart. Foto: SteamDB

Helldivers 2 blev lanceret samtidigt på PC og PlayStation 5, hvilket adskiller det fra mange af de tidligere spiludgivelser fra PlayStation, som først blev udgivet på PC lang tid efter deres konsoldebut.

Men rejsen til toppen har ikke været uden udfordringer. Den enorme tilstrømning af spillere har medført tekniske problemer, hvilket tyder på, at systemerne har haft svært ved at følge med efterspørgslen.

Direktør Sagar Beroshi har meldt ud på X, at teamet er fuldt ud bevidste om problemerne, og at de arbejder på at løse dem.

Helldivers 2 X post.

Overvejer du stadig, om du skal spille Helldivers 2, kan du læse vores anmeldelse her på Arkaden.dk.

David Darville – Skribent & Anmelder


David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.





© Copyright - arkaden.dk