Ad Banner

Nyheder

Nintendo vil bekæmpe scalping af Switch 2 ved at øge produktionen

Foto: Player.it

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
2 juli, 2024

Hvis der er nok konsoller, er der åbenbart ingen problemer

Nintendo har præsenteret deres planer for at bekæmpe scalping af deres kommende konsol, Switch 2. Ifølge VGC er Nintendos hovedstrategi at producere nok enheder til at imødekomme efterspørgslen, så kunder kan købe konsollen direkte i butikkerne uden at skulle ty til dyre mellemmænd.

I en Q&A-session under en generalforsamling med aktionærerne blev Nintendos ledere spurgt om, hvilke foranstaltninger de vil tage for at stoppe videresalg af deres næste konsol. Præsident Shuntaro Furukawa forklarede, at den vigtigste modforanstaltning mod scalping er at producere et tilstrækkeligt antal eksemplarer af den nye konsol for at imødekomme kundernes efterspørgsel.

Furukawa nævnte også, at halvledermangel (semiconducters), som har påvirket mange virksomheders evne til at producere nyt hardware i de senere år, ikke længere er et problem.

– Sidste år og året før kunne vi ikke producere en tilstrækkelig mængde af Nintendo Switch-hardware på grund af mangel på halvlederkomponenter, men den situation er nu løst, forklarede Furukawa.

Opslag på X fra 7. maj, hvor det bliver annonceret, at efterfølgeren til Nintendo Switch vil blive præsenteret i dette regnskabsår.

Han tilføjede også, at Nintendo overvejer at tage andre foranstaltninger, afhængigt af forholdene i hver region. Men hovedfokus vil være at sikre, at der er nok konsoller tilgængelige ved lanceringen. Det bliver ikke specificeret, hvilke foranstaltninger der yderligere er tale om, men det kunne være nærliggende at tro, at det handler om aftaler med forhandlere samt købsbegrænsninger og lignende tiltag.

Nintendo har bekræftet, at de annoncerer deres næste konsol inden udgangen af dette regnskabsår, hvilket betyder, at Switch 2 vil blive afsløret senest i marts 2025. Dog har vi allerede fået et indblik i, hvilke nye funktioner og detaljer den kommende Switch-konsol vil have.

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger





© Copyright - arkaden.dk