Ad Banner

Nyheder

Microsoft gør efter sigende klar til at afslutte ‘Activision Blizzard’ køb snart

Af Kasper Pedersen
6 oktober, 2023

Der er gået mere end et år, siden Microsoft gjorde kur til spilselskabet ‘Activision Blizzard’ for et opkøb på intet mindre end et svimlende beløb af 68,7 milliarder dollars.

Der har dog siden været hård modstand fra både konkurrenten, Sony, og den britiske konkurrence styrelse, CMA, som har haft lagt fokus på købets påvirkning af markedet for bl.a Cloud gaming. Nye information tegner dog på, at købet snart vil blive fuldført.

Det kommer fra seniorredaktør, Tom Warren, fra ‘The Verge’, som har fulgt hele sagen nøje. Han har holdt folk orienteret omkring sagens udvikling siden 2022, hvor ‘Microsoft’ gjorde det klart at de ønskede at opkøbe ‘Aktivision Blizzard’.

Tom Warren, fra nyhedsmediet ‘The Verge’, virker sikker i sin sag om Microsoft’s opkøb af ‘Activision Blizzard’

I et nyligt indlæg på det sociale medie ‘X’ skriver han, at Microsoft har planer om at afslutte købet allerede i slutningen af næste uge, fredag d. 13 oktober – Normalt anset som en ‘uheldets dag’ for nogle. Han beskriver yderligere sagens gang, hvor han nævner betroet kilde, i en artikel på hjemmesiden, ‘The Verge’.

Hvis dette køb går igennem, vil der være tale om enden på et af de største, hvis ikke det ALLER STØRSTE, opkøb i hele spilhistorien. Der er endnu ikke meldt noget klart ud fra ‘Microsoft’, om denne dato holder, men vi følger sagen nøje og venter spændt på en mulig kommende slutning.





© Copyright - arkaden.dk