Podcast

Ny episode af Betacritic Podcast- Fallout, Civil War, Immaculate

Af Kasper Pedersen
26 april, 2024

Og hvad er de bedste filmsoundtracks?

Det svarer Rikke og Jacob blandt andet på i denne episode af Betacritic, hvor de igen er klar med en masse film- og serieanbefalinger samt advarsler, og til én af dem har de endda en gæst med: Standupkomiker og forfatter Mikkel Rask gæster nemlig episodeanmeldelse af Fallout tv-serien.
I denne uge anmelder Betacritic følgende:

Den biografaktuelle gyserfilm Immaculate med Sydney Sweeney (Euphoria) i hovedrollen. Filmen genforener Sweeney med instruktøren Michael Mohan, der også instruerede hende i The Voyeurs. Denne gang er det en gyser, hvor hun spiller en nonne, der opdager nogle mørke hemmeligheder.

Den nye store Amazon Prime-serie Fallout, som er baseret på Bethesda Softworks populære computerspilsunivers. Serien er skabt af Jonathan Nolan (Westworld, The Dark Knight-trilogien), som var stor fan af spilserien. Serien har blandt andet Walton Goggins (Justified, The Hateful Eight) og Ella Purnell (Yellowjackets) i hovedrollerne.

Sidst men ikke mindst ser de også nærmere på den biografaktuelle Civil War. Filmen foregår i et dystopisk USA, er instrueret af Alex Garland (Ex Machina, Annihilation), og har Kirsten Dunst, Nick Offerman og Stephen McKinley Henderson på rollelisten.

Derudover diskuterer Rikke og Jacob også de største nyheder inden for film og tv-seriernes verden.

Vi håber du nyder episoden lige så meget som os.

Lyt med, der hvor du hører podcast såsom: Spotify eller YouTube

Tusind tak fordi du lytter med.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk