Anmeldelse

Sand Land-anmeldelse – En magisk, men problematisk rejse igennem ørkenen 

Foto: Bandai Namco Entertainment Inc

Af Lasse Rasmussen
24 april, 2024

Denne anmeldelse dedikerer jeg til den nu desværre afdøde Akira Toriyama, skaberen bag Dragon Ball og den oprindelige Manga serie Sand Land

Som jeg også nævnte i min anmeldelse af den fantastiske Sand Land: The Series, så er Sand Land skabt af legenden Akira Toriyama som desværre gik bort den første marts. Han var skaberen af Dragon Ball, Dr. Slump, og var med til at skabe karakterer til forskellige videospil såsom Dragon Quest-serien. Sand Land er en manga serie på 14 bøger, der udkom for godt 25 år siden og der kom en spillefilm i Japan sidste år og nu en serie i år.  

Det giver god mening at udgive en serie og et spil lige op af hinanden, men kan spillet leve op til den fabelagtige serie, eller rammer det ved siden af? 

En blandet rejse 

Jeg skal lige slå fast at selve historien og generelt hele universet i Sand Land er jeg fuldt ud forelsket i. Karaktererne og deres personligheder fungere forrygende og det er lige så godt som den nye Tv-serie der udkom for en månedstid siden på Disney+.  

Største delen forgår ude i den store ørken som man kører rundt i. Så kan man jo sige “jamen det er jo hele præmissen for universet” ja ja, det kan godt være, men når man så overføre det til et spil så føles det ikke særlig fedt eller interessant. Sand Land er et open world spil hvor man kan vælge mellem en tank, en motorcykel og et par andre køretøjer som alle kan hver deres ting. Man møder monstre og menneskelige fjender når man kører rundt og her kommer mit andet store problem. Fjenderne føles så slatne og kedelige at gå i konfrontation med. De giver ikke nogen stor udfordring og er relativ nemme at nakke. Jeg spillede på normal sværhedsgrad og det var alt for nemt.  

Rao ankommer til dæmonernes hjemsted for første gang. Foto af: Lasse Rasmussen/Bandai Namco

Historien er magien  

Som jeg nævnte før, så er det historien og karaktererne der holder spillet i gang. Beelzebub, Thief, og Sheriff Rao som er de tre hovedkarakterer, er dem der især holder en hooked. Deres dialog er rigtig god og forfatterne har været gode til at give dem alle hver deres personlighed der gør dem unikke og uundværlige for historien. Historien i spillet og i serien handler om at der ikke er noget vand tilbage i den verden vores karakterer befinder sig i. Mennesker og dæmoner lever i samme verden, men adskilt fra hinanden.  

Man møder mange forskellige personer som man bygger et bånd til, eller bliver fjendtlig med. Man ankommer på et tidspunkt også til en by ved navn Spino som kommer til at være spillerens hjemme base. Her kan man opgradere sine køretøjer, ændre designet på dem eller indrette sit eget hjem. Man møder tilfældig en masse mennesker ude i verdenen som man kan rekruttere til sin base, hvis man altså klarer deres side quest. Gør man det får man flere og flere butikker til sin base med endnu flere forskellige items som kan gøre ens rejse nemmere.  

Billede af kortet over byen Spino. Foto af: Lasse Rasmussen/Bandai Namco

Men som jeg nævnte tidligere, så er det svageste ved spillet faktisk den store åbne verden som føles meget tom og ret kedelig til tider. Det samme er gældende for Beelzebub som karakter når man løber rundt som ham. Ikke at hans personlighed er dårlig, men hans combat er decideret dårligt hvis man spørg mig. Der anbefaler jeg at man skal gå tilbage og spille Dragon Ball Z: Kakarot hvis man vil have noget ordentligt face to face action. Der er i Sand Land helt sikkert ikke lagt meget fokus på den del og det kan man tydeligt mærke. 

Foto af: Bandai Namco

Konklusion 

Det er med en bittersød stemme at jeg anbefaler spillet. På den ene side er historien og karaktererne virkelig stærke, fuldstændig ligesom serien. Men som et spil syntes jeg desværre ikke, det lever op til det, som jeg havde set i serien. Man kan argumentere for at spillet selvfølelig skulle være et spil og ikke bare en kopi af serien, men jeg tror sagtens man kunne have gjort det på en anden måde, end at lave det til et klassisk open-world spil som mange andre. Dog vil jeg sige at det ikke er et dårligt spil. Jeg har haft megen god tid med det, da jeg elsker universet. Men med den begejstring som serien gav mig for universet, så lever spillet bare ikke op til det desværre.  

Håber dog det bliver en succes så Sand Land kan få lov til at blomstre op igen og blive til noget større og måske endda komme op på samme niveau som Dragon Ball er. Det fortjener vi. Det fortjener Akira Toriyama.

Udvikler/Udgiver: ILCA/Bandai Namco Entertainment Inc

Genre: Anime, Action, Køretøj

Platform: PlayStation 4/5 (anmeldt på), Xbox Series X/S og PC

Lasse Rasmussen – Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder for film, spil og tv-serier, og elsker at formidle det. Han er en ung purk, der har taget sine første skridt ind i medieverdenen, som har fascineret ham siden han for første gang fik en PlayStation 2-kontroller i hånden og en Nintendo DS ved siden af sig.





© Copyright - arkaden.dk