Ad Banner

Nyheder

Spilprisen 2024: Mød holdet bag Lilys Garden

Foto: Tactile Games

Af Kasper Hansen
6 maj, 2024

Det er efterhånden nogle dage siden Spilprisen fandt sted. Men i forbindelse med nogle interviews vi fik skrabet sammen, kommer vi lidt ind om studiernes baggrund. Her er Tactile Games

Et mash-up af nogle spændende personer vi fik skrabet sammen til interview ved eventet, Spilprisen.

Vi fik æren af at interviewe Preben Rosell (producer hos Tactile Games). De løb også afsted med en enkelt pris da Spilprisen 2024 løb af stablen d. 30 april. Tactile Games titel Lilys Garden vandt i kategorien: Best live game free-to-play.

Det er et mobilspil af match-three-genren, der minder om Candy Crush. I spillets præmis træder spilleren i Lilys sko, hvor hun står over for en uventet opgave efter hendes kære tante Marys bortgang. Lily er blevet bedt om at bringe orden i hendes tantes ejendom på kun 30 dage for at opnå fuld arv.

Det er en udfordrende rejse, der kombinerer puslespil med en rørende historie, hvor spilleren skal navigere gennem niveauer og udføre opgaver for at opfylde tante Marys sidste ønske.

Et blik på en af banerne i Lilys Garden Foto: Tactile Games

Hvem er Tactile Games?

Tactile Games blev oprindeligt etableret i 2008, men det var først i 2010, at de åbnede deres danske spilstudie, ledet af en gruppe visionære og erfarne individer inden for spilindustrien. Med fokus på mobilspil samler deres talentfulde udviklere og designere deres kræfter for at skabe spil, der fænger et bredt publikum over hele verden.

Det danske studie, beliggende midt i det pulserende København, er hjertet i Tactile Games. Med over 200 ansatte, repræsenterende mere end 55 nationaliteter, er det her, magien sker. Studioet er primært fokuseret på udviklingen af ​​Lily’s Garden, deres seneste succesfulde titel udgivet den 29. januar 2019.

Men deres arbejde stopper ikke der. De fortsætter med at forfine og udvide Lily’s Garden med nye historier og kreative baner, hvilket formentlig er grunden til deres anerkendelse og priser. De har også fastsat konstante opdateringer på ugentlig basis.

Selvom København-studiet er det største og har hovedfokus på Lily’s Garden, udgør det blot en del af Tactiles bredere perspektiv. Samlet set består Tactile Games af fire studier med i alt 330 ansatte og 13 spiltitler, der har opnået imponerende 150 millioner downloads på tværs af platforme.


Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på. men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.





© Copyright - arkaden.dk