Anmeldelse

Age of Empires II: Definitive Edition – Victors and Vanquished-anmeldelse – Halv morskab, dobbel frustration

Foto: Forgotten Empires

Mest læste

Af Nicklas Egebæk Hansen
26 april, 2024

Real Time Strategy-spil (RTS) er en genre som fortsat udgiver en masse titler hvert eneste år. Det er ikke nødvendigvis her pengene er størst, men passionen kan ses i de udgivelser der udkommer. Age of Empires 2 var i sin tid et kæmpe hit tilbage i 1999. Definitive Edition har været ude i snart fem år og der har i mellemtiden været 6 udvidelser, samt kosmetiske DLC’er. Victors and Vanquished er den nyeste i rækken, som skulle give en dybere single-player oplevelse.

Personligt har jeg ikke rørt ved et RTS spil i næsten 20 år. I sin tid spillede jeg dog både Age of Mythology, Age of Empires 3 og Company of Heroes. Min oplevelse med at skulle tilbage til denne genre var træg – i begyndelsen havde jeg svært ved at acceptere tempoet og den generelle manglende følelse af selv aktivt at tage handling.

Efter omkring 10 timer af grundspillet begyndte dette at ændre sig; jeg havde grebet genren helt forkert an. Da jeg tillod mig selv at slappe af, nyde de strategiske lag og den nostalgiske følelse – ja, så blev det noget af en tidsrøver, som jeg helt frivilligt lod stjæle min tid.

Jeg vil pointere, at jeg uafhængigt af grundspillet, anmelder udvidelsen til Age of Empires 2: Definitive Edition, Victors and Vanquished. Definitive Edition tilføjede og forbedrede mange aspekter af den oprindelige titel: forbedret grafik og AI, mange forbedringer i management af tropper og indbyggere, samt at man nu kan lægge sine handlinger i kø.

Byen er under angreb!

Manglende retning

Efter at have tilbragt en del timer i den oprindelige kampagne, følte jeg det var tid til at udforske den nyeste udvidelse; Victors and Vanquished.

Med lovning om 19 nye scenarier, var der nok at tage fat i. Jeg kunne enten vælge at rejse ud som Regnar Lodbrog, Nobunaga, eller Otto den Store. Min første rejse blev sammen med fortidens vikinger, nu skulle hele Skandinavien på danske hænder!

Rejsens magi udeblev dog. Den føltes nærmere som en helstegt pattegris, som når at rådne inden den er færdigstegt; man glæder sig til at kunne smage den på et tidspunkt, men inden man får lov, er det hele slut. 

Glæden fra grundspillet var væk. Store maps, svære at finde rundt i, og generelt ét stort rod. Scenarierne var ikke længere strømlinede, og man følte mere frustration end glæde ved at udvide sin civilisation, da der var indført forskellige former for restriktioner i scenarierne. Det bedste eksempel var da man spillede som Alexios Komnenos. Jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op, jeg havde kun få legionærer og kunne blot vente på leveringer af guld – ikke sjovt design.

Disse scenarier har kæmpestore kort, sammenlignet med de fleste kampagner fra grundspillet. Men der er dårligt nogen hjælp til hvor og hvordan scenarierne skal spilles. Dette betyder at spillet føles langt, men uden særlig meget indhold, hvilket leder mod yderligere frustration.

Når man så bruger så lang tid på ét kort, så føles det virkelig dårligt, når AI’en pludselig beslutter sig for at frembringe 100 fjender. Disse er naturligvis nogle som er gode mod netop dine tropper – bom, to timer du ikke får igen. Denne oplevelse havde jeg ikke haft før i spillet.

En tom vikingeskal

Tomme tønder

Victors and Vanquished er en af de dyreste udvidelser til spillet. Dette afspejler sig dog slet ikke i indholdet. Der er ikke tilføjet nye enheder eller bygninger, ikke engang nye symboler og grafik til scenarierne. 

Den største synd må dog siges at være de brugergenererede maps, som de har valgt at sælge i denne udvidelse. 14 scenarier, som alle er lavet af deres eget community, men som de har valgt at ville tjene penge på. Hvad har de så gjort ved dem? Næsten intet, skal man tro dem, som har spillet de tidligere scenarier. Den eneste forskel var, at de tidligere versioner var gratis.

Én god ting, udvidelsen førte med sig, var muligheden for at opleve slag fra to sider – eksempelvis slaget om Konstantinopel.

Der mangler grundlæggende langt mere indhold til den pris (koster det dobbelte af tidligere udvidelser), som slet ikke kan retfærdiggøres, når det meste er noget andre har lavet for dem. De har dog tilføjet én enkelt stemmeskuespiller i denne udvidelse.

Løb for livet!

Konklusion

Spillet er svært for sværhedsgradens skyld, frem for at være udfordrende på en god måde. Dette skyldes for store kort, uden nogen form for retning. Tilføj dertil mekanikker, som kun føles skabt til at frustrere dig, frem for at skabe spændende nye måder at skulle tænke strategi på.

Der er ikke nok nyt i denne udvidelse til at retfærdiggøre en udgivelse, når man sammenligner den med eksempelvis Return of Rome. 

Age of Empires II: Definitive Edition fik dog vækket en lyst til at genbesøge RTS spil. Udvidelsen har dog ikke noget med dette at gøre. Jeg har sidenhen spillet Age of Mythology igen, til min store glæde.

Min endelige vurdering er, at man kan holde sig til grundspillet, samt de udvidelser der tilføjer nyt: Lords of the West, Dawn of the Dukes, Dynasties of India og Return of Rome. Grundspillet ville sagtens kunne opnå fem ud af seks, men desværre lader udvidelsen sig en del at ønske.

Udvikler/Udgiver: Forgotten Empires, Tantalus Media, Wicked Witch, World´s Edge / Xbox Game Studios

Genre: Strategi, RTS, City Builder, Klassiker

Platform: PC (anmeldt på), Xbox

Om skribenten:

Nicklas Egebæk Hansen – Skribent & Anmelder


Uddannet inden for IT og brugerdesign. Spilverdenen åbnede sig for ham ved Pokémon Red til GameBoy i halvfemserne. Siden har Dark Souls trilogien vendt op og ned på forståelsen for, hvad spil kan – Dark Souls er til dato den bedste spiloplevelse for ham. Han nyder at analysere spil og alle de komponenter de består af; Gameplay kommer dog altid i første række for ham.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
To filmfreaks på eventyr
BlizzardBlizzCon 2024 er aflyst