Nyheder

Silent Hill 2 Remake udvikler er sikre på spillets kvalitet

Foto: IGN

Af Kasper Pedersen
29 april, 2024

Der har særligt været kritik omkring spillet efter seneste PlayStation Showcase

Nu hvor PlayStation har lanceret deres seneste nye IP, Stellar Blade, som har fået en varm modtagelse af kritikkere på Metacritic, er det ved at være på tide at se fremad til andre titler. En af de næste store titler, som PlayStation har i vente eksklusivt, er den kommende remake fra Blooper Team-studiet, Silent Hill 2 Remake.

Det pågældende spil har fået kritik for dets seneste præsentation under PlayStations første State of Play for året, hvor der blev fremvist gameplay-klip, der af den ene eller anden grund ikke helt stillede hungrende fans tilfredse. Det var endda noget der fik studiets CEO, Piotr Babieno, til tasterne, og sagde at traileren ikke repræsenterede det endelige produkt.

Der er for nyligt kommet en noget mere optimistisk udtalelse fra holdet, der i en årlig rapport beskriver sig selv for at være “godt tilfredse med det endelig resultat”. Samtidig er der tegn på, at vi snart vil få en udgivelsesdato for spillet.

Flere kilder peger på vi får en udgivelsesdato for Silent Hill 2 Remake i løbet af de næste par måneder. Kilde: X

Rygterne på diverse Sociale Medier stemmer godt overens med udtalelse fra spiljournalisten, Jeff Grubb, der i en nylig podcast af “Giant Bomb”, udtalte sig om mere information fra Silent Hill 2 Remake i en PlayStation Showcase til maj. Det nærmer sig alt sammen, og bliver spændende at se, om der er noget hold i rygterne og udtalelserne om denne horror klassiker.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk