Ad Banner

Nyheder

Xbox har haft et større nedbrud på Xbox Live

Af Michael Emcken
3 juli, 2024

Mange Xbox spillere oplevede tirsdag aften at de ikke kunne tilgå deres spil, downloade spil, eller spille online i flere timer

Xbox Live services ar nede i flere timer tirsdag aften den 2. juli. Nedbruddet forhindrede brugere i at logge på Xbox Live, spille online, downloade spil og benytte sig af de mange andre Xbox-tjenester.

Xbox har via deres X profil, Xbox Support, samt deres status-side på Xbox.com holdt brugerne opdateret om situationen og informeret om, hvornår de forventede at være oppe og køre igen. De skrev blandt andet, at nedbruddet ville tage længere tid at løse end forventet, hvilket indikerer, at der var tale om et større problem.

Nedbruddet varede i alt omkring 7 timer og ramte både europæiske og amerikanske spillere midt i prime time, hvor flest mennesker normalt spiller. Dette betød, at mange brugere oplevede betydelige forstyrrelser i deres spiloplevelser, da de ikke kunne logge på Xbox Live, spille online, downloade spil eller bruge andre Xbox-tjenester.

https://twitter.com/XboxSupport/status/1808301959599755722?r

Nedbruddet er nu løst, og alle Xbox Live-tjenester fungerer igen. Ifølge The Verge har Microsoft ikke endnu udtalt sig om, hvad årsagen til nedbruddet var, og har ikke reageret på henvendelser om yderligere oplysninger.

Kan så et nedbrud have større konsekvenser? Nogle husker måske Snoop Dogs reaktion tilbage i 2016, da Xbox også oplevede et større nedbrud. Den berømte rapper lagde en video op på Instagram, hvor han truede med at skifte til PlayStation. Vi har dog ikke set et lignende udsagn fra Snoop Dog denne gang, så det er sandsynligt, at han stadig er at finde med en Xbox controller i hånden.

Om skribenten:

Michael Emcken – Skribent & Anmelder

Michael har arbejder til dagligt som udviklingskonsulent i én af Danmarks største banker. Han er tidligere medejer af esport-klubben Copenhagen Flames, og hele hans interesse for gaming startede med Magnus og Myggen og Pokemon Rød tilbage i 1996. Listen er lang over hans smag inden for spil, som faktisk byder på næsten alt, undtagen JRPGs.





© Copyright - arkaden.dk