Film og serier

Zack Snyder har endnu større planer med Rebel Moon-filmene

Foto: Netflix

Af Henrik Brandt
18 april, 2024

Zack Snyder har planer om at lave hele seks(!) Rebel Moon-film. To'eren udkommer i morgen på Netflix

Anden halvdel af Zack Snyders space-opera, Rebel Moon er kun én dag væk, men instruktørens tanker er allerede rettet mod fremtiden for det voksende sci-fi-univers. Selvom den første film, Rebel Moon: A Child of Fire har modtaget en del negativ kritik (og med rette), blev den streamet meget, rigtig meget. Da filmen udkom tilbage i december, lå den komfortabelt i toppen af de mest streamet film på tværs af alle streaming-tjenester, og blev set af ikke mindre end 34 millioner seere i løbet af sin første fulde uge.

Franchisen har ikke hvilet på laurbærene, og har allerede udvidet universet med en prequel tegneserie, en romanfortolkning, et videospil og Directors’ Cut af både Part 1: A Child of Fire og den kommende Part 2: Scargiver. Dog har Snyder sagt, han håber at bygge videre på den filmiske side af tingene af sin tungt inspireret Star Wars fortælling.

Forud for udgivelsen af Part 2: The Scargiver i morgen, den 19. april, talte Snyder med RadioTimes.com om en potentiel efterfølger til de to film, og gav et meget ambitiøst svar på deres spørgsmål. Snyder har ikke gjort det til nogen hemmelighed, at han er ivrig efter at lave en tredje Rebel Moon-film, skulle han få grønt lys. Men nu fortæller han, at der kan komme op til seks dele, før alt er sagt og gjort. “Jeg antager, at fire giver mening,” sagde han. “Fire eller seks film, alt efter… Jeg tænker, det handler om, hvorvidt vi hver gang vi laver én af disse film, laver to, det er spørgsmålet.”

Foto: Netflix

Rebel Moon endte som to film, fordi Snyder havde en alt for omfattende historie, til at kunne fortælle hans vision gennem én film, på den længde som Netflix havde ønsket. Hvis han bliver hos Netflix, kunne seks film betyde, at to yderligere to-delte historier, der bygger videre på afslutningen af The Scargiver, vil udforske andre trusler, der venter Kora (Sofia Boutella) og hendes allierede. Snyder og hans team har også taget fansenes reaktion til efterretning, hvor han sagde “Vi talte om det forleden dag, og jeg tænkte, ville publikum være skuffet, hvis de kun fik én film nu fra Rebel Moon? Ville de sige, ‘Åh, det er kun én nu? Fedt.'” Intet synes at være fastlagt, men det kunne betyde, at Rebel Moon kan ende med at blive en kæmpemæssig filmfranchise, før Snyder er færdig med den historie, han ønsker at fortælle.

Selvfølgelig vil muligheden for at lave disse film, kræve støtte fra Snyders fans for at bevise, at sådan en ambitiøs plan er økonomisk bæredygtig. Han fortalte tidligere Collider’s Maggie Lovitt, at en af de bedste måder at bevise over for Netflix, at franchisen er værd at investere i, udover bare at se den, er at bruge Netflix’ indbyggede bedømmelsessystem. “Måske vil det generelt set, være nok med en dobbelt tommelfinger op.” Hvis opfordringen kommer fra platformen om at vende tilbage til universet for tredje gang, har han allerede forberedt en historie til opfølgeren, og kunne hurtigt gå i gang med arbejdet. “Vi har absolut hele historien klar, vi har gjort alt arbejdet. Vi skrev et manuskript til filmen, så vi får se, hvordan vi går videre,” fortalte han RadioTimes.

Foto: Netflix

Efter den (anti)klimatiske kamp i slutningen af Part 1, fortsætter The Scargiver Kora’s søgen, mens oprøret står over for imperiets fulde styrke, med Atticus Noble (Ed Skrein) i spidsen. Sammen har hendes gruppe af mercenaries, forenet borgerne i Veldt. Men inden den endelige kamp kan begynde, skal alle konfrontere deres fortid og fastlægge, hvorfor de kæmper, og smede ubrydelige bånd undervejs.

Djimon Hounsou, Michiel Huisman, Doona Bae, Ray Fisher og Anthony Hopkins vender alle tilbage, sammen med Staz Nair, Fra Fee, Cleopatra Coleman, Stuart Martin, Ingvar Sigurðsson, Alfonso Herrera, Cary Elwes, Rhian Rees, E. Duffy, Sky Yang og Charlotte Maggi.

Rebel Moon – Del To: The Scargiver udkommer på Netflix den 19. april. Directors Cut af både Part 1 og Part 2, forventes at blive udgivet senere på året.

Se traileren til Rebel Moon – Del To: The Scargiver herunder

Om skribenten:

Henrik Brandt – Skribent & Anmelder

Om dagen arbejder Henrik som Bygningskonstruktør med speciale i 3D-modellering. Om natten bruger han alt for lang tid på klichéfyldte splatterfilm og Star Wars-konspirationteori.





© Copyright - arkaden.dk