Ad Banner

Nyheder

Stemmen bag Indiana Jones i kommende spil er afsløret

Af Kasper Pedersen
19 januar, 2024

Udover titlen af spillet kender vi nu også skuespilleren bag den piskesvingende arkæolog

Årets første showcase bestod af Xbox ‘Developers Direct’, torsdag d. 18/1 og bød på en lille håndfuld titler, som de individuelle udviklingsstudier gik i dybden med. Det var nok særligt det kommende Indiana Jones and The Great Circle, som tog det meste af opmærksomheden, selvom titler såsom Avowed og Ara: History Untold også fik lidt tid i rampelyset.

For første gang fik vi realt gameplay, historie og dertilhørende stemmeskuespil fra spillet, hvor mange af Arkadens opmærksomme følgere under et stream af eventet, hurtigt kunne lytte sig frem til, hvem der lagde stemme til den ikoniske arkæolog.

Det var nemlig ganske rigtigt den efterhånden meget profileret stemmeskuespiller, Troy Baker, som har iført sig fedora og læderjakke, når der skulle optages i ‘Voice over’ boksen. Det sidste vides ikke med sikkerhed, men det er da sjovt at forestille sig.

Som nogle nok kunne høre, var det Troy Baker som lagde stemme til Indiana i det kommende Indiana Jones spil. Foto: Jon Kopaloff/Getty Images; Bethesda/Machinegames.

Troy Baker er særlig kendt som Joel i The Last of Us franchisen, hvor der for ganske nyligt er udkommet en remake af 2’eren, som har fået temmelig gode karakterer blandt andet af Arkaden. Troy har i øvrigt lagt stemme til karakterer fra andre spil såsom Batman: The Archam Knight, God of War: Ragnarök, Diablo IV og mange flere.

Ifølge et interview fra “The Weekly Entertainment” siger MachineGames’ medstifter og ‘lead game designer’, Jerk Gustafsson, at valget af Troy Baker lægger i hans “charme og humor”, som han bringer til rollen. Han er efter sigende også en stor Indiana Jones fan, så han har nok godt kendskab til rollen på forhånd.

På skuespillerlisten har vi også andre kendte navne som Tony Todd (Spiderman 2; Venom), Marios Gavrilis (Death Stranding; Sam Porter Bridges (på tysk)) og Alessandra Mastronardi (The Unbearable Weight of Massive Talent; Gabriella).

Indiana Jones and The Great Circle fik ikke en præcis udgivelsesdato, men skulle udkomme engang i 2024 til PC og Xbox.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk