Film og serier

Deadpool & Wolverine trailer #2 – Reaktioner og spekulationer

Af Henrik Brandt
23 april, 2024

Den nyeste trailer til Deadpool & Wolverine har tændt ild under mange spekulationer til filmen. Er Ant-Man død? Vender X-Men tilbage? - Ja, der er mange spørgsmål, så lad os dykke ned i det hele

Den seneste trailer til Deadpool & Wolverine er her, og fans er allerede i gang med at dissekere den frame for frame for at lede efter eventuelle spor om, hvad filmen har i vente.

Kort efter at traileren blev udgivet online, begyndte folk at stikke deres kløer ind i optagelserne for at finkæmme de små detaljer, som nogle måske havde overset ved første gennemsyn. De mest interessante observationer inkluderer en Ant-Man lig-grotte, spottet X-Men karakterer, og nogle “Strange” tryllerier.

Tag dig i agt, hvis du fortsætter læsningen. Ingen af spekulationerne er blevet be -eller afkræftet af Marvel Studios, men det kan potentielt være spoilers.

Den nyeste trailer i al sin glorie

Er Ant-Man død?!

Omkring 1:51 dukker Ant-Man overraskende op, men ikke på den måde, man typisk ville forvente at se ham. Det ser ud til, at Cassandra Nova, den onde tvillingesøster til X-Men-lederen Charles Xavier, også kendt som Professor X, har valgt at oprette sit hovedkvarter inde i en Ant-Man-hjelm, hvorefter hjelmen løftes for at afsløre en kranieindgang.

Nogle mennesker online har udtrykt en bekymring over Ant-Mans tilstand, mens andre så det, i et mere komisk perspektiv, og lavede sjov med Ant-Man and the Wasp: Quantumania.

X-Men, Assemble!

Andre på nettet var mere nysgerrige på de personer, der omgav den skurk-agtige base, hvor mange af dem er blevet identificeret som X-Men-karakterer. Blandt de mest populære karakterer, var Azazel fra X-Men: First Class, Lady Deathstrike fra X2, Pyro fra X2 og X-Men: The Last Stand, samt Toad fra X-Men: Days of Future Past.

Men det stopper ikke her. Det ser ud til at, X-Men er mere involveret end først antaget, da et tidligere lækket billede fra optagelserne af Deadpool & Wolverine viser Hugh Jackmans Wolverine i en sneklædt skov, der kæmper mod det, der meget vel kunne være skurken Sabretooth.

Foto: Maxblizz

Et enkelt skud fra Deadpool & Wolverine-traileren viser, hvad nogle tror, er X-Men-gravsteder.

Bekendte tryllekunstner

Et interessant øjeblik hen mod slutningen af Deadpool & Wolverine-traileren viser Ryan Reynolds’ Deadpool og Jackmans Wolverine hoppe gennem et interdimensionelt portal sammen, hvilket fører til spekulationer om, hvilken karakter der åbnede porten for dem, og hvor den kan transportere dem hen?

Det sidste jeg har at sige, omkring Deadpool & Wolverine er:

Om skribenten:

Henrik Brandt – Skribent & Anmelder

Om dagen arbejder Henrik som Bygningskonstruktør med speciale i 3D-modellering. Om natten bruger han alt for lang tid på klichéfyldte splatterfilm og Star Wars-konspirationteori.





© Copyright - arkaden.dk