Nyheder

Dr. Disrespect kritiserer Activision’s ‘Blaze up’ event

Foto: Dr DisRespect, Activision

Af David Darville
15 april, 2024

Den populære streamer, Dr. Disrespect, retter skarp kritik mod Activisions prioriteringer og strategiske valg for det populære skydespil, Call of Duty

Ifølge en nyhed fra Gamerant har den populære streamer Dr. Disrespect udtalt hård kritik af spilfirmaet Activision. Han er utilfreds med det nye event, Blaze up, i Call of Duty: Modern Warfare 3, som han mener tager spillets image i en problematisk retning.

Eventet, der markerer 4/20 (20 april), en dag populært fejret af cannabisfans, tibyder spillerne for nye komsetiske in-game skins med marijuana tema. Kritikken fra Dr. Disrespect går på, at Activision ved dette tiltag virker til at fremme brugen af stoffer. På X har han ikke lagt skjul på sin mening, hvor han har omtalt Activision’s team som “idioter” og kritiseret dem for at være uægte og korporative, hvilket ikke stemmer overens med den ånd, mange spillere søger i gaming.

Dr Disrespects X profil

Den populære streamer har også kommenteret Activisions dårlige håndtering af indhold og samarbejder, specifikt med henvisning til fjernelsen af en operator skin fra en anden kendt streamer, Nickmercs. Fjernelsen af Nickmercs’ operator skin skete tidligere, hvilket rejser spørgsmål om virksomhedens politikker og prioriteringer.

Dr. Disrespects højtråbende stil og direkte kritik af store spilfirmaer og streamingplatforme som Twitch er velkendt i gaming communityet. Selvom han har oplevet konsekvenser af sin åbne kritik, såsom lukningen af sin Twitch konto og tab af sponsorater fra store brands som Nike, fortsætter han med at være en fremtrædende og genkendelig figur i streamingverdenen.

David Darville – Skribent & Anmelder


David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.





© Copyright - arkaden.dk