Nyheder

Ekspert om FTC-Microsoft-dom: “Vi lever i en cyperpunktid, hvor techgiganterne i udgangspunktet får deres vilje.”

Af Jens Haag
13 juli, 2023

Det var bare et spørgsmål om tid, før Microsofts opkøb af Activision Blizzard blev en realitet, siger spilforsker Emil Hammar. Og købet er hverken godt for markedet eller forbrugerne.

“Efter min overbevisning har handlen allerede fra starten været en selvfølge,” siger Emil Hammar, som er postdoc på det Kongelige Akademi og har forsket i både dansk og udenlandsk spilindustri.

“Microsofts opkøb af Activision Blizzard er måske ikke rent teknisk konkurrenceforvridende, men opkøbet har nogle mørke sider.”

Ifølge ham er der to relevante sider af sagen og dens afgørelse, der er værd at se på: Den teknisk-juridiske og den politisk-økonomiske.

“Hvis vi begynder med det første, så er den amerikanske handelskommissions fejlslagne forsøg på at overbevise dommeren om, at handlen skulle udsættes, et resultat af, at handelskommissionen ikke har haft et solidt grundlag og den fornødne viden om industrien,” siger Emil Hammar.

Han peger på, at argumenterne for at handlen skulle være konkurrenceforvridende har fokuseret på skæve præmisser, som ikke i sig selv har været stærke nok.

“Den amerikanske handelskommission har lagt stor vægt på Microsofts potentielle monopol på ‘Call of Duty’ og hvordan Sonys status forværres med mærkelige argumenter om, at Nintendo ikke er en del af konsolmarkedet. Samtidig har Microsoft forsøgt at imødekomme kritikpunkterne ved at garantere Sony og Nintendo adgang til ‘Call of Duty’ i ti år, og ved sjovt nok at pege på, at Xbox’ andel af konsolmarkedet er lille i forhold til Switch og PlayStation,” siger han.

“Det er svært for FTC at føre en overbevisende sag, fordi de har haft et svagt grundlag for at overbevise dommeren om, at Microsoft får en stor konkurrencefordel. Og på de punkter, hvor man måske har kunne føre en mere overbevisende sag, har en kæmpestor virksomhed som Microsoft ret let ved sno sig ud af. Microsoft har formået at forsvare sig mod FTCs argumenter, fordi de ikke har været stærke nok. Men problemerne i opkøbet af Activision Blizzard af Microsoft er ikke udelukkende et spørgsmål om netop de tekniske detaljer,” siger Emil Hammar.

Selvom Sonys PlayStation og Nintendos Switch sidder på en større andel af konsolmarkedet end Microsofts Xbox, så er deres samlede indtjening en dråbe i havet, sammenlignet med Microsofts samlede omsætning.

“Så kan Microsoft godt sidde i denne retssag og agere den lille stakkel, som slet ikke kan hamle op med de andre, men det er jo ikke tilfældet i virkeligheden, hvis man ser på det bredere perspektiv,” siger Emil Hammar.

For Microsoft er, i modsætning til både Sony og Nintendo, ikke en virksomhed, som kun tjener sine penge på spil. Microsoft tjener eksorbitante summer på sin talrige andre tech-produkter og tjenester, udover Xbox og spiludgivelse, hvad betyder, at virksomhedens samlede indtjening er næsten ti gange større end eksempelvis Sonys.

Ifølge Emil Hammar har Microsoft derfor længe ressourcerne til at presse både Nintendo og Sony ud af markedet, hvis man ville.

“Det ville være en dårlig forretning, men Microsoft ville sagtens kunne kaste milliarder af dollars efter projektet, indtil det lykkedes,” siger Emil Hammar.

Derudover overser mange, at Microsoft også har købt Activision Blizzard for at få adgang til mobilspilsmarkedet via King, et af Activision Blizzards opkøbte selskaber, som står bag det gigantiske mobilspil ‘Candy Crush’. Samtidig er Microsoft mere bekymrede over, at konkurrerende techgiganter som Google, Amazon eller Apple skulle komme ind og få foden indenfor mobil-spilmarkedet – derfor handler Microsoft, efter Emil Hammars vurdering, proaktivt.

“Det er Microsofts reelle modstandere – ikke Sony og Nintendo.”

Den anden side af sagen er for Emil Hammar den moralske og den etiske.

“Min personlige holdning, og i øvrigt det forskningen har vist os, er, at denne slags konsolidering kan have negative konsekvenser,” siger han.

“Det kan nogle gange være skidt for de ansatte, fordi fusioneringer af denne størrelse kan medføre fyringer i form af ’optimeringer’. Det er også skidt pga. den magtulighed som opstår mellem store techgiganter, forbrugerrettigheder, og demokratiske institutioner, hvor techfirmaernes magt ikke kan anfægtes eller i hvert fald er vanskelig at tøjle,” siger han.

På længere sigt er det heller ikke synderligt godt for spiludviklerne.

“Vi har tidligere set, at Microsoft har haft en tendens til at opkøbe spilstudier og så lukke dem senere hen. Det har både været tilfældet med Ensemble Studios, der stod bag ‘Age of Empires’-serien, men også det danske Press Play, som udviklede ‘The Magic Marker’,” siger Emil Hammar.

“Og samtidig er det næppe i forbrugernes interesse. Vi har før set eksempler på at store firmaer i retten lover dommerne at de ikke vil hæve priserne eller tage fordel af deres monopolstatus – men når retssagen er ovre og glemt, så hæver de den alligevel. For et firma med en trilliardomsætning, så er det i sidste ende profitmaksimeringen, der er det essentielle. Og muligheden for at øge den bliver kun større, jo mere konsolideret man er,” siger Emil Hammar.

“Men Microsofts opkøb er ikke noget unikt. Siden 1980erne er de samfundsinstitutioner, der skal beskytte forbrugermarkedet og demokratisk indflydelse, blevet svækket betydeligt som følge af deregulering og nedskæringer på det offentlige. Efterhånden er det næsten sådan, at et par håndfuld selskaber ejer alle andre. Det her er bare endnu et eksempel på den udvikling,” siger Emil Hammar.

“Vi lever i en nærmest cyberpunk-agtig tid, hvor staternes mulighed for at begrænse tendenser til monopoldannelser er stærkt begrænsede og store virksomheder som Microsoft i udgangspunktet får deres vilje,” siger han.


Om skribenten:

Jens Haag – Journalist

Jens Haag er anmelder og journalist på Hardwire. Han spiller især turbaseret strategi, rollespil, roguelikes, survival og indiespil i det hele taget.






© Copyright - arkaden.dk