Film og serier

CinemaCon 2024 – Hvad har Warner Bros. Pictures oppe i ærmet?

Foto: IGN

Af Henrik Brandt
11 april, 2024

Joker: Folie à Deux, Furiosa: A Mad Max Saga, Beetlejuice Beetlejuice, og meget mere!

CinemaCon 2024 er officielt skudt i gang, og de største filmstudier er draget til Las Vegas, for at vise hvad fremtiden har i vente. Det første filmstudie i køen var Warner Bros. Pictures, som præsenterede nyt guf om de længe ventede film; Joker: Folie à Deux, Furiosa: A Mad Max Saga og Beetlejuice. Mindre film som Kevin Costners’ Horizon og M. Night Shyamalans’ Trap blev også præsenteret. I vores fravær, har IGN været tilstede og har følgende nyheder at berette om:

Joker: Folie à Deux første trailer forener Joaquin Phoenix’s Arthur Fleck med Lady Gaga’s Harley Quinn

Foto: The Hollywood Reporter

Det er ikke alt der bliver vist på CinemaCon som bliver offentliggjort, men heldigvis har vi fået den første trailer til Joker: Folie à Deux, og den har allerede taget internettet med storm

I traileren ser vi i korte glimt, Jokeren -og Harley Quinn’s forhold. Det mest iøjnefaldende er måske, hvordan stemningen skifter fra, hvad der kunne beskrives som en romantisk illusion, til en mere dyster virkelighed. Desuden, ser traileren også ud til at bekræfte en stor ændring i Harley Quinns historie, idet hun nu er en patient på Arkham Asylum i stedet for en psykiater.

Instruktøren, Todd Phillips, gik på scenen for at diskutere filmen og bekræftede, at selvom efterfølgeren ikke er en fuld musical, vil musik være et “essentielt element”. Det musiske element vil tilsyneladende heller ikke “afvige” for meget fra den originale film, fordi Arthur Fleck altid har haft “musik i sig”.

Joker: Folie à Deux får premiere den 4. oktober 2024.

Du kan se traileren her: Ha Ha Joker 2 teaser trailer kan ses NU!

Furiosa: A Mad Max Saga trailer viser Anya Taylor-Joy på en hårdtslående mission

Foto: The Hollywood Reporter

De heldige æsler der var tilstede til CinemaCon, blev forkælet med et sneak-peak, der fortalte om Anya Taylor-Joys karakters’ unge livshistorie, og hendes ihærdige rejse, for at hævne sin mor og tabte barndom.

George Miller, der er instruktør på filmen, fortalte, at Furiosa vil strække sig over en periode på 16-18 år, og Taylor-Joy delte, at dette er “historien om en kvindes forpligtelse til et umulig håb”.

Vi skal heldigvis ikke vente så længe til Furiosa, filmen som ruller ind i biograferne den 22. maj 2024

Spænd sikkerhedsselen, og se den hæsblæsende trailer her: Ny Furiosa – A Mad Max Saga-trailer, får fans til at gå amok. Men der er langt MERE i vente!

Beetlejuice vender tilbage efter 36 år

Foto: The Hollywood Reporter

Under præsentationen af Beetlejuice Beetlejuice blev publikum også her forkælet med et sneak-peak, hvor man fik et godt kig på Michael Keaton som Beetlejuice og Willem Dafoes karakter, Wolf Jackson. Foruden de to prominente navne, tæller rollelisten også navne som Winona Ryder, Jenna Ortega og Monica Bellucci

Keaton har tilsyneladende allerede set filmen to gange, og har udtalt at filmen “is really f**** good”

Beetlejuice Beetlejuice åbner i biograferne den 5. september 2024

Du kan se teaseren her: Se den nye teasertrailer på Beetlejuice Beetlejuice

Mickey 17 traileren viser de mange liv af Robert Pattinson’s Mickey

Foto: The Hollywood Reporter

Den første trailer til filmen Mickey 17 blev også fremført, og viste hvordan Pattinson’s karakter, Mickey, er en “udskiftelig” ressource, der kan fremstilles på ny, hvis han dør. Filmen er baseret på Edward Ashton’s Mickey 7, men instruktøren, Bong Joon-ho, kendt for Parasite, ændrede titlen til Mickey 17, fordi han lader Pattinsons karakter dø 10 gange mere end i bogen.

Traileren viste Pattinson i flere scener, hvor han spiller imod sig selv i en futuristisk sci-fi-verden

Mickey 17 blev tidligere i år udskudt til næste år, hvor den lige nu er sat til at få biografpremiere den 31. januar 2025

Første kig på Horizon: An American Saga ser fantastisk ud

Billeder fra Horizon, en to-delt episk western, der har Kevin Costner som skuespiller, instruktør, producer og medforfatter, blev fremvist, og de skulle eftersigende være “breathtaking”, og fortæller en historie om det vestlige Amerika under en borgerkrig

Costner fortalte publikum, at han først forsøgte at lave disse film tilbage i 1988 og derefter igen i 2012, og han er så glad for, at han nu endelig får dem lavet. Hans plan for Horizon involverer hele fire film, der vil uddybe historien yderligere.

Horizon: An American Saga – Del 1 får biografpremiere den 28. juni 2024, og den anden del udgives den 16. august 2024

M. Night Shyamalans’ Trap tager seeren til fange til en koncert

Shyamalans’ næste film, Trap, handler om en sangerinde, spillet af hans egen datter, Saleka, som sjovt nok er sanger i virkeligheden, hvis koncert går fra at være harmonisk, til at blive et fængsel af rædsel. Det viser sig, at koncerten har været en fælde for at fange en seriemorder, spillet af Josh Hartnett

Trap bliver udgivet i biografen 1. august, 2024

Om skribenten:

Henrik Brandt – Skribent & Anmelder

Om dagen arbejder Henrik som Bygningskonstruktør med speciale i 3D-modellering. Om natten bruger han alt for lang tid på klichéfyldte splatterfilm og Star Wars-konspirationteori.





© Copyright - arkaden.dk