Anmeldelse

Rise of The Ronin-anmeldelse – En samurai i frit fald

Foto: PlayStation Entertainment

Mest læste

Af Kasper Pedersen
21 marts, 2024

‘Rise of The Ronin’ blev første gang vist i 2022 under PlayStations “State of Play”, og bød på et stykke japansk periode-aktion/drama, med spilleren som aktiv deltager. Men kan denne vision bære et spil, der har mange af de samme laster som andre Open World spil?

Samuraier er fede. Det er nok en holdning, som mange kan stå inde for. De var stolte, ærefulde og mestre i sværdkampskunsten, dengang de eksisterede under Edo-perioden i et isoleret Japan (ca. 1603-1867). 

Men i 1853 kom amerikanerne til landet, i et forsøg på at åbne landets grænser for handel med resten af vesten, hvilket medførte stor konflikt i Japan og skabte mange interne fraktioner. Det er denne konflikt, som Rise of The Ronin forsøger at afspejle med sit eget fiktive spin. Et forsøg der er værdsat, men i sidste ende aldrig formår at slå ordentligt igennem.

Når man kan lave sine egne karakterer, skal man have det lidt sjovt. Foto: Kasper Pedersen/PlayStation Entertainment

En semi-interaktiv oplevelse 

Spillet starter lovende ud, med en ret detaljerig mulighed for at lave sin egen karakter og sin partner, som får til opgave at stoppe amerikanernes togt ind i landet. Dette mislykkes dog, og man skal derfra forsøge at skabe sig et overblik over Japans interne stridigheder, samt hvilken side man selv hører til gennem valg og intriger. 

Desværre er disse “valg” temmelig overflødige set i den overliggende historie. Det fører dybest set kun til nogle få “hvem overlever”-situationer. Men spillets narrativ er så rigidt, at diverse sekvenser og den endegyldige konklusion fremstår som fastlåst, med en følelse af spillerens valg som værende totalt ligegyldige i sidste ende. 

Få valg har betydning – men mange fører til samme resultat. Foto: Kasper Pedersen/PlayStation Entertainment

Et overdynget Japan 

Hvor udviklingsholdet fra Team Ninja har gjort et glimrende stykke arbejde, er i at genskabe nogle af Edo-Japans omgivelser og de folk der bosætter det. Karaktererne har hver deres distinkte personligheder samt tilhørende sidemissioner. Man kan tage to venner med på de større missioner, der giver forskellige fordele såsom stærkere angreb, flere pistolskud og mere. De kan også styres af spilleren selv, men er altid svagere end ens egen karakter, og derfor kun brugbare i nødstilfælde. Der er også mulighed for at have andre spillere med på ens team, hvilket resultere i stærkere fjender. 

Det er dog ærgerligt, at disse velskrevne karakterer drukner i verdenens absurde mængder fyld, som ville kunne få selv et Ubisoft spil til at blive selvbevidst. Der er tonsvis af små landsbyer der skal befries fra banditter, kister der skal findes, og katte der skal føres tilbage til deres ejer. Det bliver enormt banalt i længden, og selvom spillet forsøger at motivere spilleren med både bedre udstyr, level-point og opbygning af venskaber, så kan det ikke undslippe forbandelsen forbundet med at være et “Open World” spil. 

Hvad der skal virke som unikke elementer i denne åbne verden er en gribekrog og en “hangglider”, der kan bruges til at komme rundt. Men det er alt set før, og virker mest af alt som en eftertanke for at bestige klipper og bygninger.  

Spillet har sine atmosfæriske øjeblikke. Foto: Kasper Pedersen/PlayStation Entertainment

Hæsblæsende kampsystem

Det er tydeligt, hvor Team Ninjas styrke ligger. Kampsystemet i Rise of The Ronin kører på alle cylindre, og når man befinder sig i kampens hede, er der ikke megen plads til fejl. Fjenderne er hurtige og kan nedlægge dig på få sekunder, hvis ikke du parere, blokere og angriber i et hurtigt tempo for at udmatte fjenderne.  

Det er enormt tilfredsstillende at mestre sammen med det robuste våbensystem, som har forskellige kampstile og teknikker, der kan læres. At skifte mellem forskellige sværd eller skydevåben fungerer fejlfrit og giver kampene ekstra pondus. Desværre er der også her problemer, da fjendedesignet hurtigt bliver ensformigt, og sværhedsgraden i kampene bliver et simpelt spørgsmål om level-forskellen mellem dig og fjenden.

De mange fjender i spillet er udfordrende men minder meget om hinanden. Foto: Kasper Pedersen/PlayStation Entertainment

Ujævn produktionsværdi 

Og så kommer vi til den store “grimme” elefant i rummet: Spillets grafik og ydelsesevne. Selvom spillet har sine øjeblikke med nogle stemningsfulde omgivelser, og det kører flydende, når man selv tager styringen, så er det grafisk undervældende og falder drastisk ved diverse mellemsekvenser. 

Det er lige før, man får emotionelt piskesmæld, når man det ene øjeblik kæmper i hæsblæsende tempo, til det næste hvor man får en sekvens, hvor alt bevæger sig i halvt tempo, og karaktererne taler med en frygtelig accent. Sprogligt lyder det klart bedst på japansk.    

Strukturen for missionerne er også et punkt, hvor spillet halter. Skønt de giver masser af personlighed til de venskaber, som du gør dig, så er de ensformige og lineære. Det gælder altid om at dræbe alle fjender på sin vej, for derefter at ende i kamp mod en boss eller anden stærk fjende uden at kunne tage andre veje eller metoder i brug.

layKampene er blodige men ikke synderligt detaljeret. Foto: PlayStation Entertainment

Konklusion 

Rise of The Ronin viser tydeligt udviklernes styrker og svagheder. Der er masser af ambitioner at spore i spillets størrelse samt de mange karakterer, som er involveret, med et kampsystem der er både velfungerende og udfordrende på den mest tilfredsstillende måde. 

Desværre er disse styrker spredt alt for tyndt over en stor, kedelig og velkendt “open world” formular, der gør meget lidt for at føles unik eller sjov at udforske. Skønt visse elementer giver både udforskning og kampe lidt variation, så slipper det aldrig fri fra dets ensformige struktur. 

Der er klare tegn på et ambitiøst spil i en spændende periode, men de rigide systemer i både narrativ og missionsstruktur gør desværre, at denne samurai aldrig helt rejser sig.

Udvikler/Udgiver: Team Ninja/PlayStation

Genre: Action-RPG

Platform: PS5

  

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Ny episode af Arkaden Podcast – Bliver GTA 6 bedst på PlayStation?
Foto: A24
Foto: A24Past Lives-anmeldelse – Genredefinerende kærlighedshistorie