Anmeldelser

Millennia-anmeldelse

Foto: Paradox Interactive

Mest læste

Af Anders Friis
25 marts, 2024

Sjældent har jeg været så træt af et spil, for derefter at komme til at elske det

Seneste skud på 4X stammen er Millennia, der er udviklet af det forholdsvist ukendte C Prompt Games fra Colorado. Folkene bag studiet og spillet har dog erfaringer fra store strategispil produktioner, hvilket var med til at skrue mine forventninger til Millennia op.

Ved første øjekast ligner spillet meget genreklassikeren Civilization V, men det står ret hurtigt klart, at selvom spillet i sin grundessens deler meget med Civilization, så adskiller det sig også på en række væsentlige punkter.

Forskelle der helt sikkert vil dele vandene, og som i første omgang betød, at jeg havde et meget anstrengt forhold til Millennia. Et forhold der dog gik i en mere positiv retning, efter at have haft 20-25 timer i selskab med spillet.

Klassiske dyder med et twist

Lad os starte med at slå fast, at spillet er turbaseret, og du starter i forhistorisk tid med begrænsede ressourcer og viden, som du skal udvikle til et stort imperium der, hvis alt går godt, skal ende med at dominere verden.

Som det gør sig gældende i f.eks. Civilization, så har du guld, forsknings- og kulturpoint der fungerer som valuta og er med til at drive din fraktion frem imod storhed, men så er lighederne med Civilization også ved at være sluppet op.

For i Millennia der har du også otte andre ”valatuer” som kan veksles til forskellige fremskridt. Ligheden mellem de i alt elleve ”valutaer” er, at de optjenes igennem bygninger og forbedringer omkring dine byer.

Spillets elleve “valutaer” kan ses her. Gold, Research, Culture, Government, Exploration, Warfare, Engineering, Diplomacy, Arts, Improvement Points og Specialist Points.

Hastigheden hvor med dine bygninger bliver bygget afhænger af det produktionsniveau du kan få din by til at opnå, men forbedringerne omkring byerne bliver bygget med de såkaldte ”improvement points” der er én af de tidligere nævnte elleve ”valutaer” i spillet.

Fordelen ved det er, at man slipper for at bygge arbejdsenheder som i f.eks. Civilization, men ulempen er at improvementpoints er én blandt elleve forskellige valutaer, som gør spillet hyperkomplekst, og giver det en uhørt stejl indlæringskurve.

F.eks. så kan man bygge mere end 50 forskellige improvements i de sene tidsaldre, og for at øge kompleksiteten yderligere, så ændrer dine improvements sig i takt med du udvikler ny teknologi, og læg så her til, at det på spillets hovedkort kan være, svært rent visuelt, at se forskel på de forskellige improvements.

I denne tidsperiode er der “kun” 30 forskellige improvements at vælge imellem. Senere i spillet når det op på over 50.

Når det tages i betragtning af hver af de elleve ”valutaer” i spillet har minimum 5 forskellige “købsmuligheder”, som hver især påvirker mange forskellige faktorer i spillet, så er der som tidligere nævnt tale om et hyperkomplekst spil.

Bare alene at prøve at forklare det er komplekst og bliver roddet.

Og så har vi ikke engang nævnt det komplekse ressourcemanagement system i spillet.

Brugergrænsefladen trænger til kærlighed

Spillets brugergrænseflade gør ikke meget for at afhjælpe kompleksiteten eller gøre spillet mere tilgængeligt.

Når man går ind i en by for at vælge hvad den skal bygge, så kan man ikke se hvilke militærenheder der står i byen, og man kan derfor hurtigt komme i tvivl om, man skal bygge flere militærenheder og i så fald hvilke, så må man gå ud på hovedkortet igen, og tjekke op, og så tilbage i byens menu igen og vælge.

På samme måde så kan man i byernes ressourcemanagement menu heller ikke vælge hvilke improvements man skal bygge, og på hovedkortet, hvor man kan bygge improvements, ja der kan man ikke få et overblik over hvilke ressourcer byen mangler.

Når vi nu er ved grafisk brugergrænseflade, så kommer vi ikke udenom de både irriterende og grimme kampsekvenser, der hviler over spillet som en øjebæ.

Grafikken ligner noget der er 15-20 år gammelt, og det tjener ingen praktisk funktion overhovedet. Du kan ikke ændre på slagets gang, men du skal død og pine sidde og kigge på håbløst forældet grafik, for sekvenserne kan ikke slås fra.

En kampsekvens fra 2004.. undskyld fra 2024.

Når det er fjendens tur, og de angriber dine enheder, så skal du jo ikke snydes for kampsekvensen, for når du vil vælge den enhed der har været i kamp under modstanderens tur, så er der et stort rødt ikon over militærenheden, som automatisk aktiverer den totalt ligegyldige kampsekvens.

Det er mig en gåde hvorfor man har valgt at bruge så mange ressourcer på at animere hver eneste militærenhed i spillet, i en grafisk stil, der ligner noget der er løgn.

Kontrafaktisk historie fejler

Et af spillets helt store salgsargumenter er den alternative historieskrivning man kan vælge i spillet. I forskningsmenuen er der mulighed for at vælge at lade din forskning gå i tre forskellige retninger for hver tidsepoke.  

Nu skriver jeg godt nok “vælge”, for Millennia er bygget sådan op, at det er den fraktion der først udforsker en given tidsepoke, der definerer det for alle andre fraktioner. Jeg oplevede i mine 30 timer med spillet ikke at komme først til nogen af tidsepokerne, og måtte derfor spille mig igennem pest og andre dårligdomme, som jeg ikke selv havde nogen indflydelse på.

Det er stærkt utilfredsstillende.  

Der er en teoretisk mulighed for at vælge alternative tidsepoker i Millennia.

Konklusion

Som nævnt i indledningen, så havde jeg det meget anstrengt med Millennia de første 20-25 timer i selskab med spillet. Jeg havde meget svært ved at gennemskue spillet, og følte at jeg havde sat mig på en tiger i fuldt firspring igennem junglen, hvilket jeg forestiller mig er en ubehagelig oplevelse.

Grunden til mit ubehag bør fremgå af ovenstående gennemgang af spillet, men efter at have spillet Millennia igennem første gang, så begyndte der at ske noget. Kampsekvenserne, de påtvungne dårlige tidsepoker og den grafiske brugergrænsefalde er selvfølgelig stadigvæk noget skrammel, men den høje kompleksitet begyndte lige pludselig at kaste en god og dyb spiloplevelse af sig, og jeg er derfor også endt med at holde ret meget af Millennia.

Spillet bør dog komme med en advarsel om, at det ikke er et spil for gamere der for første gang vil prøve kræfter med 4X genren. Det er heller ikke et spil for gameren, der forventer at kunne mestre et spil på kort tid.

Millennia er derimod et spil for gameren, der har god tid til at sætte sig ind i et nyt spil, og gerne vil prøve en alternativ vinkel på Civilization genren, samt ikke mindst har tålmodighed til at se igennem fingrer med de nævnte problemer.

Udvikler/Udgiver: C Prompt Games/Paradox Interactive

Genre: Grand Strategy, 4X Turbaseret Stategispil

Platform: PC

Anders Friis – Skribent & Anmelder

Halvgammel og halvsur gamer med en stor svaghed for PC-, strategi- og RPG-spil. Er af den klare overbevisning der ikke er lavet god musik, film eller serier siden 2004, og der generelt er et overdrevent forbrug af farver og larm i alt for mange af nutidens spil




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Horizon Forbidden West har ikke haft en lige så stærk lancering som Zero Dawn,...
Dot EsportsCounter Strike 2-anmeldelse – 6 måneder efter udgivelsen: Hvordan er...