Anmeldelse

WWE 2K24-anmeldelse – Sved, spandex og pyroteknik i lange baner

Af Morten Vilstrup Pedersen
27 marts, 2024

Wrestlemania er lige om hjørnet. Årets største begivenhed indenfor wrestling. Der skal selvfølgelig udgives et nyt spil i 2K serien om alt for stramt spandex, mexicanske lucha libre og nok fyrværkeri til at en ægte amerikaner kan mærke friheden.

Siden jeg var en ung knægt, og på magisk vis fik adgang til satellit-TV, har jeg fulgt med i wrestling. Ved et tilfælde engang i 90’erene endte jeg på TCM-kanalen som sendte WCW, det var en gylden tid og navne som Hulk Hogan, Sting og Kevin Nash blev pludselig en stor ting. Derfor kan jeg også mærke at nostalgicenteret i hjernen overstyrer lidt hver gang der udkommer et nyt spil i 2K-serien. For selvom jeg er inkarneret fan så ved min indre skeptiker også at sportsspil, der udkommer på årlig basis sjældent, bringer meget nyt med sig eller er fantastiske spil i sig selv. Dog har jeg ikke rørt WWE spillene i omkring ti år. Forhåbentlig er der sket lidt siden dengang.

En gave og en forbandelse på samme tid

WWE 2K24 er både det flotteste, men også det grimmeste wrestlingspil til dags dato. Når man sidder og ser traileren til spillet på YouTube, vil dem der bare har fulgt en lille smule med i tidens løb straks rynke lidt på næsen når de ser nogle af de computeranimerede wrestlere. Eksempelvis The Undertaker ligner The Undertaker fra Wish. Både når man ser klip fra selve spillet, men også nogle af de animerede filmsekvenser. Det ligner noget der har været i pølsemandens friture og stadig er uspiseligt. Der må være nogen ved Visual Concepts der sidder og bander og svovler over hvor trælst hår egentlig er at styre. Problemet er mest synligt jo tættere man er på karaktererne, så længe man er i kamp lægger man ikke mærke til det.

De øjne og det hår giver mig mareridt – Foto af: WWE 2K24 / Morten Vilstrup Pedersen

Er det alt sammen skidt rent visuelt så? Nej overhovedet ikke. Selve indgangene for de forskellige wrestlere fungerer utroligt godt og selvom udseendet varierer, så er det heller ikke særligt iøjnefaldende her. Bevægelserne er flydende, musikken skaber de episke entreer og publikum føles overraskende livlige (Selvom selve publikummet stadig ligner robotter ligesom stadionfans i tidligere FIFA-spil). Næsten alt i selve kampene fungerer rigtig godt. Man kan have nogle rigtige intense kampe som bølger frem og tilbage mellem en sejr til dig eller til din modstander, men hvis man ikke passer på, kan man ende med at få en god gang bøllebank. WWE 2K24 er måske et kampspil, men du kommer ikke særlig langt med bare at sidde og hamre på knapperne. I samme omgang kan jeg så konstatere at mine reaktionsevner overhovedet ikke er hvad de har været. Jeg duer ikke til reversals. Det er dog vigtigt man holder godt øje med sin stamina, hvis man bruger for meget af det ender man med ikke at kunne kæmpe sig ud af submissions eller et pin.

Hulk Hogan VS Andre The Giant – Foto af: WWE 2K24 / Morten Vilstrup Pedersen

Vejen til Wrestlemania

En af de centrale dele af WWE 2K24 er Showcase. Showcase tager en igennem nogle de “største” Wrestlemania kampe i historien. Det kan nok debatteres om det faktisk er de største, men pyt nu med det. I kampene er det dit job at udfører mindre opgaver for at få det til at ligne, hvad der faktisk skete i den oprindelige kamp. Krydret med krydsklip mellem arkivbilleder og spillet fungerer det ekstremt godt. Det hjælper en til at føle at det faktisk er de ikoniske kampe man udlever, selvom det til tider kan bryde ens rytme, når man flere gange lige skal se lidt film for at komme videre. Man kan også ende ud i et utal af rematches, hvis man ikke formår at fuldføre de nødvendige kriterier. Uanset hvad er Showcase en rigtig god tur ned af memory lane.

Det ser slet ikke malplaceret ud det her – Foto af: WWE 2K24 / Morten Vilstrup Pedersen

To halve sløje historier lagt sammen giver ikke én god

Årets stinker må dog helt klart være det halvhjertede forsøg på at strikke to historier sammen i MyRise Unleashed og Undisputed. En historie om henholdsvis en kvindelig wrestler, som skal arbejde sig op fra indiescenen og en mandlig som overtager en af de store titler fra Roman Reigns. Desværre ser ens egen hjemmestrikkede wrestler forfærdelig ud ved siden af alle de andre superstjerner. Dialogen er følelsesforladt og man kan virkelig høre at nogle af de store stjerner ikke har lagt sjæl i deres indtaling (Jeg kigger på dig William Regal).

Jeg kan simpelthen ikke se hvad det er der skal gøre disse historier interessant udover man får lov til at lave sin egen karakter og se den blive til en superstjerne. Ideen i sig selv er sådan set god nok, det er bare ikke til at holde ud at se på. Det gør kun tingene være at hele “historien” udfolder sig i tomme og kedelige baglokaler og omklædningsrum. Som var det et AAA RPG-spil skipper man utallige linjer dialog og vælger svar som man ikke er investeret i. Heldigvis holder selve kampene stadig, men det er så også det eneste plus.

Man kan dyste mod store personligheder i MyGM – Foto af: WWE 2K24 / Morten Vilstrup Pedersen

Manager for en dag

I MyGM vælger du en General Manager og hvem dine modstandere skal være. Dit mål er herefter at opbygge det bedste brand i WWE. Dette gør du ved at drafte et blandet hold af superstjerner og langsomt få flere seere ved a booke interessante kampe og købe alt fra større arenaer, effekter under showet og promovering udenfor showet. Du starter helt fra bunden og det er lidt sjovt at se mega stjernerne starte i en high school gymnastiksal “Go Blackhawks!”.
Der er ufattelig mange ting at holde styr på, eksempelvis hvilke typer superstjerner der passer bedst imod hinanden og hvordan man opbygger gode rivaliseringer mellem dem. Selv efter mange uger ligger jeg stadig nederst på ranglisten. Der er dog ikke er langt op til nr. 3, så drømmen om at komme i Hall of Fame lever! Det sjove er at man hele tiden har adgang til boosters som kan bruges til enten at gøre livet svært for de andre brands, øge popularitet for en af dine superstjerner eller sørge for en af deres skader heler hurtigere.

MyGM er virkelig vanedannende på den gode måde. Man tager lige en uge mere. Og en mere. Det er nemt og hurtigt at planlægge et show, og man får hurtigt respons på ens valg. Man bliver presset på pengepungen samtidig med at man skal holde alle sine stjerner glade og sørge for at publikum får de bedste kampe. Hvis man vil kan man hoppe ud på det dybe, spille alle kampene selv og se alle ens modstanders kampe. Det er dog ikke det der er det essentielle i MyGM og jeg valgte derfor at simulere det meste.

En billig klon af Ultimate Team – Foto af: WWE 2K24 / Morten Vilstrup Pedersen

MyFaction – Hvorfor?

Når man udgiver et årligt sportsspil, er der selvfølgelig nødt til at være et eller andet med microtransactions i, og tilfældigvis også et eller andet kortsystem. Jeg giver jer MyFaction – WWE 2K24‘s udgave af Ultimate Teams som vi kender det fra EA. Bare meget mere uoverskueligt og epilepsi inducerende. Man skal opbygge sin egen faktion med 4 mænd, 4 kvinder og 1 manager. Ved at åbne pakker åbner man hele tiden op for nye kort/wrestlere, fordi det gør man jo i EA Sports FC. Det hele virker ret idéforladt.

Det har slet ikke den appeal og dybde som FUT har. Der kan bruges ufatteligt meget tid på de utal af forskellige modes, der gemmer sig inde i MyFaction. Der er masser af soft currency og milepæle og det gør bare at det hele føles rodet og så har jeg ikke engang nævnt at de fleste andre spiltyper i WWE 2K24 åbner op for pakker eller andet til MyFaction. Derudover bliver man præsenteret for en irriterende pop-up reklame for MyFaction kort hver gang du starter spillet. Det er tydeligt at man forsøger at trække alle spillerne over i denne spiltype og få dem til at bruge flere penge. Det trækker gevaldigt ned.

Comeback til “Stone Cold” Steve Austin – Foto af: WWE 2K24 / Morten Vilstrup Pedersen

Mod det uendelige WWE univers

I Universe delen kan man vælge at tage én superstjerne og føre dem til tops eller man kan vælge at styre et helt brand. Det føles lidt som en underlig blanding af MyGM og den dårlige historie del, bare minus den dårlige historie. Det store plus er at man kan vælge imellem et kæmpe arsenal af wrestlere, og hvis du ikke kan finde bare én du kender, så giver jeg en Tombstone Piledriver i lufthavnen. Hvis man alligevel føler der mangler noget kan man helt sikkert finde det på community platformen, hvor man kan downloade alt hvad hjertet begærer. Langsomt kan man kæmpe sig igennem ugentlige kampe, pay-per-views og skabe venner og fjender. Det føles dog lidt tamt at jeg bare sådan uden videre kan booke en titelkamp uden at jeg skal have gjort noget for at fortjene den. Der mangler måske et overordnet mål før man helt får en følelse af at det er ens tid værd.

Nye tiltag

WWE 2K24 indeholder allerede et utal af superstjerner, forskellige kampmuligheder som den normale én mod én eller tag team kampe. Det nye i år er tilføjelsen af tre nye muligheder: En ambulancekamp, kistekamp og muligheden for at være speciel gæstedommer. Tre ufatteligt sjove kamptyper, hvoraf den første nok er den bedste. I forhold til selve dommerne er der nu også sørget for at det er de faktiske dommere fra WWE, som er en del af dommerstaben. En lille detalje som den opmærksomme seer vil elske. Ambulancekampen er den der er sværest at vinde, men også den med mest interaktion da man både kan bruge den som et våben, kæmpe oven på den og når ens modstandere er slået bevidstløs kaster man dem ind bag i og lukker for at vinde kampen. Et sjældent syn i virkelighedens WWE, men utrolig sjov at eksekvere i spillet. Dog vil jeg sige at muligheden for selv at optræde som gæste dommer åbner op for meget mere sjov både online og hjemme i stuen. Man er nemlig ikke nødvendigvis tvunget til at dømme en kamp 100% fair. Man kan sagtens snyde lidt eller lade være med at tælle ved pins, dog til en vis grænse.

John Cena lukker for ambulancen – Foto af: WWE 2K24 / Morten Vilstrup Pedersen

Konklusion

Jeg er splittet. Min indre wrestlingfan jubler over alt det gode. Introer der er så virkelighedsnære som de overhovedet kan være. Man skriger med på BUUUURN IT DOOOWN! ÅHHH ÅHHH ÅHHH ÅHHHHH og L.A. KNIGHT YEAH! Kommentatorerne flyder bare og det lyder virkelig som en rigtig kamp både når de reagerer på det der sker i ringen, men også stemningen hos publikum.

Der er bare desværre også en del malurt i bægeret. Man kan nemt få fornemmelsen af at WWE 2K24 har alt for meget indhold. Der er så mange forskellige modes at selv EA Sports FC tænker slap nu af. I stedet for at fokusere og virkelig få enkelte dele til at skinne, er det nemt at gennemskue man prøver at holde liv i for mange ting på én gang, og det gør at hele produktet halter lidt. Hvis man ikke havde så mange bolde i luften, kunne man måske have brugt mere tid på selve historierne og det visuelle udtryk heri, eller også skulle man bare have valgt at skære det helt fra. Der er allerede masser af selvskabt historie at hente i Universe og MyGM delen.

De nye tiltag er velkomne og tilføjer helt klart nogle nye sjove ting at lege med, men det er ikke rigtig noget der sælger denne nye udgave bedre end året før. WWE 2K24 henvender sig helt klart til inkarnerede fans eller dem som måske ikke har købt et wrestlingspil i nogle år. Skulle man høre til en af de grupper vil jeg klart anbefale spillet. Selvom det til tider ikke er så flot og der er nogle dele af spillet som ikke helt ved hvad det vil, så kalder ringen stadig. Der er masser af store kampe der skal kæmpes og hvis du inviterer en ven over bliver det kun endnu sjovere.

Udvikler/Udgiver: Visual Concepts/2K Games

Genre: Sportspil, kampspil

Platform: PC, PlayStation 5/4 (anmeldt på) og Xbox Series S|X

Morten Vilstrup Pedersen – Skribent & Anmelder


Morten har en bachelor i Engelsk, og arbejder til daglig med Salg og Service i det mørke Jylland. Hans allerførste rigtige spiloplevelse var Pokemon Blå på tysk i de glade GameBoy dage. Det rangerer også ret højt på listen over yndlingsspil, men nr. 1 må absolut være Neverwinter Nights. Alt, der kan games på skal der games på, og han ejer derfor både PC, Xbox, PlayStation og Switch.





© Copyright - arkaden.dk