Film og serier

Ny episode af Betacritic Podcast – Road House, Saltburn og Past Lives

Af Kasper Pedersen
29 marts, 2024

Jacob og Rikke er tilbage med både advarsler og anbefalinger!

Denne uge har Betacritic besøg af sin første gæsteanmelder. Det er den enormt dygtige Stine Rosenfeldt, som både er radiovært, men også succesfuld manuskriptforfatter og skuespiller. Du kender hende blandt andet fra de virale sketches fra det tidligere DR3, samt de roste tv-serier Pleaser og Maskulin. Sammen med Rikke Collin og Jacob Ege Hinchely anmelder de hele 3 film denne uge.

Amazon Prime-filmen Road House, som er et remake af den klassiske Patrick Swayze-film fra 1989. Denne gang er det Jake Gyllenhaal, der er i hovedrollen, og Doug Liman (Edge of Tomorrow), der sidder i instruktørstolen.

De ser også nærmere på det oscarnominerede drama; Past Lives med Greta Lee (The Morning Show, Russian Doll) og Tea Yoo (Decisions to Leave). Filmen er skrevet, instrueret og produceret af spillefilmsdebutanten Celine Song.

Sidst men ikke mindst kigger de også på den prisvindende Saltburn, der også er at finde på Amazon Prime. Saltburn er en mørk komedie thriller med blandt andet Barry Keoghan (The Banshees of Inisherin, Dunkirk) og Rosamund Pike (Gone Girl) på rollelisten. Filmen er skrevet og instrueret af Emerald Fennell (Promising Young Woman).

Vi håber du nyder episoden lige så meget som os og lytter til den på enten Spotify eller YouTube.

Tusind tak fordi du lytter med.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk