Nyheder

Skidt nyt for Final Fantasy: Salg falder med 90 % i Japan

Foto: Square Enix

Af Simon Nielson
15 marts, 2024

Av-av-av … Det nye Final Fantasy VII Rebirth virker til at have svært ved at få ordentligt fat i sit japanske publikum.

Siden spillet kom ud i slut-februar, er salget allerede faldet med cirka 90 % i Japan. Det beretter en ny rapport fra Famitsu, som er blevet oversat af InsiderGaming. Rapporten viser, at spillet har nået 287.138 solgte eksemplarer efter to uger på de japanske butikshylder, hvilket eftersigende er meget normalt for en eksklusiv titel til PS5 – især med tanke på, at Nintendo og Switch-konsollen vækker større interesse i Japan. Mindre imponerende er det dog, at 262.656 af disse salg skete i den første uge efter spillets launch. Det vil altså sige, at kun 24.482 eksemplarer blev solgt i spillets anden uge. Igen … av.

Det er dog vigtigt at sige, at disse salgstal udelukkende dækker over salget af fysiske eksemplarer.

TheGamer beretter, at der kan være flere oplagte grunde til spillets nedtur i hjemlandet. En af dem er, at Final Fantasy VII Rebirth er en efterfølger. Som sagt, så er Rebirth også et ekslusivt spil til PS5, hvilket heller aldrig sælger ligeså godt, som når det er tredjepartsudgivere, der står bag.

Vil du læse vores anmeldelse af Final Fantasy VII Rebirth? Det kan du gøre lige her. Teaser: Vi var ret vilde med det.

Simon Nielson – Skribent & Anmelder


Simon arbejder til daglig med marketing, men hans fritid er prydet med gaming i alle former. Han elsker især at spille store RPG’er, som man kan synke tonsvis af timer i. Hvis der dog ikke er tid til den type spil, er et lille indiespil i ny og næ også en vej ind til hans hjerte





© Copyright - arkaden.dk