Anmeldelse

Mario vs Donkey Kong-anmeldelse – Kongfrontation på fabrikken

Foto: Nintendo

Af Kasper Hansen
18 februar, 2024

Når kløgt møder kaos, er det kun et spring og et hammerkast væk

Mario vs. Donkey Kong’s Switch-remake genopliver den klassiske kamp for en ny generation med opdateringer og tro mod originalen. Spillet, en puzzle-platformer, sender Mario på en mission for at redde stjålne Mini-Mario-legetøj fra Donkey Kong. Denne genfortolkning af deres rivalisering fremkalder nostalgien fra det oprindelige spil og tilføjer en moderne drejning, hvilket jeg mener giver en frisk oplevelse til fans af både Mario og Donkey Kong.

Animation, farver og lyd

Mario vs. Donkey Kong remaket bringer en visuel opgradering til bordet, hvor 3D-modeller og en frisk farvepalette erstatter de originale pixelerede grafikker. Denne ændring giver spillet et mere tiltalende udseende og mulighed for mere detaljerede miljøer. Starten afslører også en ny animeret tilgang til cutscenes, der puster liv i spillets præsentation. Tidligere var det stillestående billeder, i nærmest en form for slideshow stil.

Den nye animeret cutscene, som uden tvivl har fået en ordentlig overhaling. Foto: Kasper Hansen/Mario vs Donkey Kong

Samtidig har fjenderne også fået en makeover. Fra Ninjis til Piranha Planter og Snapjaws, de har alle modtaget nye, moderne udseender, der bringer dem i harmoni med Super Mario Bros.’ nutidige kunststil og tilføjer en frisk smag til spiloplevelsen.

Hvad de også har ændret på er lyddesignet, hvilket er det som opstår svagest. Ja tro det eller ej, men i det originale havde de en masse musik tilpasset til banerne og stemningen.

Her i remaket, er det hele fra en lang afslappende pærevælling af lidt en slags jazz. Jeg synes ikke den ændring passer ind, for jeg elsker at høre de mange forskellige klassiske tematikker fra Mario verdenen.

Den lidt spøgesles-inspireret verden. Foto: Kasper Hansen/Mario vs Donkey Kong

Stor ny feature

Den nye co-op-mekanik åbner døren til et helt nyt spiloplevelse. I remaket kan en anden spiller hoppe ind som Toad og hjælpe Mario med at tackle udfordringerne. Med de samme evner som Mario åbner dette for endeløs strategi og sjov, perfekt til venner og familie. Co-op er uden tvivl den mest spændende tilføjelse til Mario vs. Donkey Kong hidtil.

Jeg fik ikke fornøjelsen af at prøve det med en, men jeg er ikke i tvivl om det kun gør det sjovere at spille det med en. Endda også nemmere end det allerede er.

Kort, men godt

Det klassiske spil udforskede seks verdener, inklusive kampe mod Donkey Kong. I remaket er der tilføjet to ekstra verdener: det iskolde Slippery Summit og det livlige Merry Mini-Land cirkus.

Disse nye omgivelser byder på spændende mekanikker som glatte overflader, iskolde pigge og blomster, der puster objekter i nye retninger. For mig at se, så er det to spændende tilføjelser, og selvom det bliver længere end det originale, så giver det alligevel en form for motivation for at spille det, nye som gamle spillere.

Merry Mini-Land, hvor Mario får hjælp af blomsterne til at når målet. Foto: Kasper Hansen/Mario vs Donkey Kong
Slippery Summit, hvor de blå blokke skabe en glide funktion. Foto: Kasper Hansen/Mario vs Donkey Kong

Og når du har tilbragt dine første fem til seks timer og rulleteksterne ruller forbi, er der stadig masser af spilletid tilbage i Mario vs. Donkey Kong-remaket. Du kan forvente hele 130 niveauer – en opgradering fra de 90 i originalen, plus 12 ekspertstadier.

Så hvis du er en samler og insisterer på at indsamle hver eneste guldstjerne, eller du tør udfordre dine færdigheder yderligere, så kan du låse op for ekspertniveauer ved at samle Perfekte stjerner, hvor 16 af disse vil være tilgængelige. Her kan du forvente at fortsætte i omkring 7 timer mere. Dog begynder motivationen måske at falde lidt her.

Personligt ville jeg foretrække flere nye verdener med unikke banedesigns frem for at gentage de samme baner med en anden tilgang. Men selvfølgelig er der visse grænser, der skal respekteres i forhold til det originale spil.

JUHUU, endnu en perfekt stjerne til samlingen. Foto: Kasper Hansen/Mario vs Donkey Kong

Konklusion

Jeg begynder så småt at indse, hvorfor Nintendo lægger så stor vægt på at skabe remakes i Mario-universet. Mario vs. Donkey Kong leverer en frisk og fornyet oplevelse sammenlignet med originalen, med tilføjelsen af ​​to nye verdener, der hver har deres egen unikke charme og mechanics.

Den virkelig store nyhed er dog muligheden for at nyde spillet sammen med venner og familie, hvilket kun tilføjer ekstra motivation til at kaste sig ud i eventyret. Nintendo formår også at bevare det flotte, nye design, der passer perfekt til den moderne Mario-æra.

Min eneste lille bekymring var lyddesignet, der ikke helt formåede at ramme den rette stemning i de forskellige tematiske verdener. Men alt i alt er dette klart en anbefaling værd, både for dem der søger en afslappende og hyggelig spiloplevelse alene, men også sammen med familie og venner.


Udvikler/Udgiver: Nintendo

Genre: Puzzle, Platformer

Platform: Nintendo Switch


Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på. men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.





© Copyright - arkaden.dk