Arkaden Podcast

Ny episode af Arkaden Podcast – Aktionærerne ødelægger spilindustrien!

Af Kasper Pedersen
6 marts, 2024

Spilbranchen er i flammer, og flere dårligere beslutninger bliver taget!

Er det aktionærerne hos de store spildistributører, der ødelægger spilindustrien? Det er noget af det, vi diskuterer i denne episode, hvor fyringerne i spilbranchen desværre fortsætter. EA har fyret mere end 670 ansatte, droppet flere spiltitler, herunder et Star Wars Mandalorian-spil, og nedlagt et studie, der skulle lave en Battlefield Singleplayer-oplevelse.

Derudover har Warner Bros. netop annonceret, at de vil lave endnu flere spil som Suicide Squad: Kill the Justice League og færre spil som Hogwarts Legacy. Lyder det mærkeligt? Ja, men det er desværre virkeligheden, og vi har derfor en stor debat om hvorfor aktionærerne måske er dem, der ødelægger industrien.

Vi taler også om Neil Druckmann, der, ifølge ham selv, ikke har mange store spil tilbage i sig, vi taler om Helldivers 2, der tilføjer Mechs og køretøjer, og så snakker vi om, at Toys for Bob – udvikleren bag Crash Bandicoot 4 og Spyro Reignited Trilogy – løsriver sig fra Activision Blizzard og Xbox. Hvordan pokker kan det lade sig gøre?

I denne episode diskuterer vi:

– EA fyrer over 670 ansatte
– EA vil fokusere på deres egne IP’er. Dropper Star Wars Mandalorian-spil
– Battlefield Singleplayer-studie lukket
Alan Wake 2-udvikler ejer nu selv Control
Knights of the Old Republic-remake lever!
– Toys for Bob går indie! Løsriver sig fra Activision Blizzard og Xbox
– Jonathan Nolan kalder Fallout tv-serien “Fallout 5”
Helldivers 2 får køretøjer og mechs
– Neil Druckmann har ikke flere store spil i sig
– Horizon-udvikler plaget af rådden firmakultur
– Nintendo får lukket Switch emulator Yuzu og får kæmpe erstatning!
Alt det og meget, meget mere

Du kan lytte med, der hvor du hører podcast såsom: SpotifyItunes eller se det på vores YouTube-kanal.

Tusinde tak fordi du hører med.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk