Anmeldelse

Pacific Drive-anmeldelse – En endeløs roadtrip i ren mystik

Foto: Ironwood Studios

Mest læste

Af Kasper Hansen
3 marts, 2024

Hvor mange tanker skal der egentlig gå igennem ens hoved inden man begiver sig ud i den her verden? Svaret er mange

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ingen forventninger har haft til Pacific Drive.

Da jeg så Ironwood Studios komme med en reveal-trailer for omkring et år siden, var jeg fuldstændig solgt. Stort set alt ved den trailer tiltalte mig. Jeg skal ærlig indrømme, at jeg er en person, der er god til at blive hypet omkring titler. Jeg mangler en stor stopklods til at hjælpe mit hype niveau ned til et nogenlunde stadie.

Men med tanke på at Ironwood Studios kun har eksisteret i fem år, og Pacific Drive er deres første titel, burde man jo nok forholde sig en smule skeptisk. Det var ikke tilfældet med mig.

Forestil dig et spil designet i første person, hvor du udfordres til at overleve i en surrealistisk verden, alt imens din eneste ledsager er din pålidelige bil. Du bevæger dig gennem det mystiske landskab af den Olympiske Udelukkelseszone, hvor hver tur ud i ødemarken bringer nye og skræmmende farer, der skal overvindes. Man planlægger sin rute fra garagen, og vælger forskellige punkter at køre til, som i Pacific Drive kaldes for “junctions”.

Din base er en forladt garage, hvorfra du gradvist opgraderer din bil, din eneste allierede i denne dystre og udfordrende rejse.

Muligheder og detaljerigdom ét sted

Der hersker ingen tvivl om, hvor Ironwood’s største fokus har været. I en verden, hvor du som person skal udforske denne mystiske verden, og på sin vis finde en udvej ud af dette endeløse gameplayloop, så er den reelle hovedperson ikke dig, men din bil. Detaljegraden er fantastisk, når det kommer til muligheder, du har at gøre omkring din bil.

Jeg er ikke den store bilkender, og har heller ikke gjort mig forfærdeligt meget i de små dele. Kort sagt har jeg absolut ingen erfaringer med biler, og det kunne jeg faktisk mærke, var lidt et problem for mig.

Et lille kig ind i værkstedet. Som det kan ses, er det generelt et meget mørkt spil. Foto: Kasper Hansen/Pacific Drive

Der var en overflod af ting, som jeg ikke kunne forstå formålet med. Mangel på klarhed omkring mange af delene og værktøjerne resulterede i gentagne øjeblikke af forvirring, hvor jeg ofte sad og undrede mig over, hvad der egentlig skulle anvendes til de specifikke reparationer. Så der er ingen tvivl om, at hvis du kender lidt til biler, så vil det hjælpe en del.

Ironwood har også haft stor fokus på din base, altså autoshoppen du navigerer dig rundt i, når bilen skal have nye døre, eller dine dæk skal lappes sammen. Mulighederne er tæt på at være uendelige, når du første gang tager et kig på din opgraderings-station. Det er desværre også der, detaljegraden langsomt stopper.

Et lille blik i opgraderingsstationen. Foto: Kasper Hansen/Pacific Drive

En rejse mod monotoni

Da jeg for første gang skulle cruise ud i den mystiske verden, og krydse min første junction af, blev jeg både imponeret men også en smule bange. Det tog ikke mange minutter før jeg mærkede hvor ubarmhjertig Pacific Drive egentlig er. Men det tog heller ikke mange ture, før jeg begyndte at kede mig en smule. Alle junctions ligner mere eller mindre hinanden i stemning og variation. Misforstå mig ikke. Jeg elsker æstetikken.

Men det kan også blive for meget af det samme. Når du står og skal planlægge din rute, og på sigt skal længere og længere, for at komme til et punkt som spillet vil have dig til, kan der være to, tre eller måske fire punkter før det. De er alle nogle du skal køre igennem fra en ende til anden.

Hvis du bliver ved med det, hver gang fordi du er nået til en vis del af spillet, føles de mere som checkpoints man bare skal igennem, for at nå den egentlige destination. Du kan ikke finkæmme hver lokation. Det har man ikke plads nok til. Det begyndte langsomt at føles en anelse kedeligt.

Diverse ruter, som man skal prøve at planlægge sig ud af. Pletterne indikerer særdeles ustabile områder. Foto: Kasper Hansen/Pacific Drive

Anomalies holder spændingsniveauet højt

I en verden fyldt med monotoni, var der alligevel en form for motivation til at fortsætte de mange rejser. Det bunder i den variation de trods alt har implementeret i “anomalies”. Det giver mig en frygt, for intet er sikkert, og uanset hvor selvsikker du føler dig, kan meget få ting være nok til at få en utrolig svær rejse ud af ingenting.

Den uforudsigelighed og risiko for pludselige angreb tilføjer en ekstra dimension af spænding til mine rejser, uanset om de er korte eller lange. Så det vejer heldigvis lidt op for de lange ture, jeg følte mig tvunget til.

Og det er samtidig også disse kaotiske øjeblikke, der gør at spillet virkelig skinner. Jeg oplevede en komplet rus af adrenalin. Flyvende metaldele, der slyngede mig væk. Små kugler, der landede på min bil og enten udløste et EMP-stød eller sendte min bil i vanvid, samt en hel masse andre farer, der lurede i horisonten.

Anomalies, der prøver at forhindre mig i at komme hjem. Foto: Kasper Hansen/Pacific Drive

Fyldte ruter uden formål

Pacific Drive er grundlæggende en lang søgen efter ressourcer langs din vej, med det ultimative mål om at akkumulere så meget som muligt uden at fejle. Dog opstår der en irriterende ubalance når det kommer til ressourcemængden, der kræves for at føle, at du bevæger dig fremad med opgraderinger til din bil eller dig selv.

Denne proces er desværre alt for langsom, nærmest som om tiden står stille. Mens du drøner rundt i de forskellige junctions og opdager forskningsfaciliteter, forladte huse og alt muligt andet, er der en skuffende mangel på muligheder for at samle op. Jeg længes efter flere interaktive elementer, hvor små detaljer kan gøre en kæmpe forskel.

For eksempel er der et værktøj ved navn “scrapper”, der lovende kan skære paneler, døre og dæk fra vragede biler for at udvinde metal. Men resten af de metalgenstande, du støder på i spillet, forbliver uændrede og utilgængelige. Det er her, detaljerne synes at forsvinde langsomt, for selvom der er et overflod af ting at opdage på dine rejser, er der meget lidt, du faktisk kan gøre med dem.

En vraget bil, jeg har finkæmmet. Foto: Kasper Hansen/Pacific Drive

Konklusion

Ironwood Studios debut titel, Pacific Drive er langt fra en fiasko. Dets æstetik, mystik og uforudsigelighed skaber en spændende spiloplevelse, men manglen på variation og den tiltagende monotoni trækker desværre ned. Til trods for dette er Pacific Drive stadig en rejse værd, men forvent ikke den episke oplevelse, du måske har drømt om. Der er stadig potentiale i denne mystiske verden, og med nogle justeringer kunne det blive til en uforglemmelig rejse gennem en verden af enigmatiske veje.

Udvikler/udgiver: Ironwood Studios / Kepler Interactive

Genre: Survival, Racing, rogue-like og simulation

Platform: PlayStation 5 (anmeldt på) og PC

Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på. men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Ny episode af Betacritic Podcast – Velkomst og Dune 2!
Pentiment-anmeldelse – Et Bayeux-tapet i bevægelse