Interview

‘Rytmos’-skabere: “Der er to ting, der er dumt at lave: Puzzle- og rytmespil. Så det gjorde vi”

Lyddesigner Niels Böttcher, spildesigner Asger Strandby og visuel kunstner Casper Øbro udgør 3/4 af Floppy Club.

Mest læste

Af Jens Haag
25 juni, 2023

Anmelderrost dansk spil om at sætte planeter med obskur musik-tema var ikke nødvendigvis en klog idé, rent økonomisk. Men skaberne bag kunne ikke rigtigt lade være

De pixelerede planeter splintres. Omgivelserne er smukke og stiliserede, og mens kameraet panorerer hen over et lille solsystem, klimprer og vibrerer musikken, som både indeholder instrumenter, man ikke umiddelbart genkender, og elektroniske elementer.

Jeg forstår, at jeg skal sætte planeterne sammen igen ved at forbinde søjler med hinanden, så en lille cirkel kan køre i et loop. Hver gang den rammer en søjle fremkommer en lyd, en tromme eller en tone, som går op i en højere enhed, efterhånden som jeg bevæger mig igennem de ødelagte planeters sider.

Jeg må tænke mig om for at læse de små gåder. Hvordan får jeg linjen, som får de små dimser til at udstøde lyde og blive til et helt nummer, til at opføre sig som jeg gerne vil? Den skal ramme dem alle, hvis jeg vil have det fulde udbytte af nummeret.

Hver planet er inspireret af en musikgenre udvalgt fra et eklektisk katalog: Hawaiiansk musik, tysk elektronika fra 70’erne eller etiopisk jazz. Jeg hører om stålguitarer, syntheziserens historie, rytmestave af træ og falsetvokaler fra fjerne lande.

Der er noget fint over det, som spindelvæv og krystaller. Som om en af mine mest nørdede venner havde set sit snit til at lave mig skoldhed te og hive den ene obskure vinylplade frem efter den anden og ser forventningsfuldt på mig for at finde ud af, om jeg kan lide musikken. Det er umuligt ikke at kunne.

Rytmos er et netop udkommet spil fra det danske studie Floppy Club. Det har været nogle år undervejs, men da det udkom, modtog det fremragende anmeldelser i både The Guardian, The Sun og Eurogamer. 

Vellydende pølsespil lagde kimen

Kimen til Rytmos blev egentlig lagt for et par år siden. Asger Strandbye og Niels Böttcher kendte hinanden fra musikmiljøet. Asger Strandbye er “computer-manden” i det danske band “Analogik” (som spiller en imponerende blanding af balkan, sømandsviser, polka og elektronika.

Niels Böttcher var manden bag pladeselskabet Jenka Music, hvor Analogiks musik blev udgivet. 

De to har tidligere hver for sig arbejdet med videospil, men havde en idé om, at det kunne være sjovt at lave spil sammen. De besluttede sig for at prøve det af, og begyndte med et spil om en pølse, der ihærdigt forsøger at gøre en ende på det hele og blive kogt. 

Niels Böttcher finder beredvilligt sin lidt skramlede telefon frem og fyrer op for en tidlig udgave af spillet 

“Man fyrer ligesom pølsen af sted,” siger han og gør præcis det. Den digitale rulle af svinekød og -tarm kolliderer med en væg til lyden af et brasende trommefill og rikochettere direkte ned i gryden med det spilkogende vand, hvor den sagligt udånder.

“Det var meningen vi skulle lave det på en måned. Det tog så lige et halvt år,” siger Niels Böttcher. Han og makkeren Asger Strandbye blev så optagede af at få lyden til at spille perfekt, at der lige kom fem måneders ekstra arbejdstid på. Det var ikke nogen gigantisk succes.

“Nogle gange får vi en check fra Apple på 50 kroner eller sådan noget,” siger Niels Böttcher tørt.

Før de begyndte at udvikle Rytmos havde de en ambition om at lave hypercasual spil. Men det viste sig hurtigt, at det ikke var det for dem.

“Man skal lave en hel masse og pitche dem for store investorer. Efterhånden tror jeg også, vi kom frem til, at de ikke er særligt etiske,” siger Niels Böttcher. 

“Jeg synes sådan noget som Candy Crush er dårligt. Det er usundt, især for børn.”

Asger Strandbye istemmer.

“Det holder jo grundlæggende folk fanget i nogle af de mekanismer, som også er frustrerende ved sociale medier. Man skaber et behov hos folk, som de ikke indledningsvis har, så de bliver ved med at vende tilbage. Vi fandt ud af, at vi ikke gad tjene penge for enhver pris. Vi ville bare lave sjove spil,” siger han.

“Er der noget congas i det?”

De forsøgte at regne ud, hvad de kunne byde på, som var unikt for netop dem. Det viste sig hurtigt, at det var musikken.

“Vi har jo begge en baggrund fra musikken,” siger Asger Strandbye. 

“Pølsespillet er, vil jeg gætte på, det mest vellydende hypercasual spil overhovedet,” siger Niels Böttcher og begge griner.

Allerede før pølsespillet spekulerede Asger Strandbye på, hvordan man kunne omsætte de systemer og noder, der er i musik, til et videospil.

“Musik er strukturer. Tonerne, rytmen og så videre er matematiske, næsten som om de var et program. Vi ville gerne have et spil, hvor spilleren var medskabende,” siger han.

Det er grundfilosofien i Rytmos. Der er forskellige måder at løse gåderne, men de resulterer alle i et lydbillede, selvom de er forskellige. Når en planet er løst, præsenteres spilleren for et bestemt instrument, som de kan spille på sammen med den musik, de netop har skabt på planeten.

“Det var vildt svært at designe, men det var vigtigt for os, at spilleren selv har en oplevelse af at skabe musik. Det var et ragnarok at få det til at spille sammen,” siger Niels Böttcher. 

Det er ikke meningen at Rytmos skal være et læringsspil, understreger de. Det skal snarere være et inspirationsspil. En anmelder i the Guardian sagde, at efter de havde spillet Rytmos var de blevet vildt optaget af etiopisk jazz.

Det er tydeligt at de to er musikmennesker. Under en samtale om de forskellige genrer på planeterne begynder de at diskutere neop etiojazzens inspirationskilder.

“Der er inspiration fra mange forskellige steder: Både New York, Etiopien og Sydamerika,” siger Niels Böttcher begejstret.

“Du mener vel Sydafrika?” siger Asger Strandbye.

“Nej nej, Sydamerika, der er jo rytme derfra.”

“Det har jeg ikke tænkt på, er der noget congas i det?”

Niels Böttcher begynder at fortælle. Om det amerikanske militær, som havde marchinstrumenter med. Da soldaterne tog hjem tog etioperne dem til sig, men siden de ikke helt vidste, hvordan det var “meningen”, man skulle spille på dem, opfandt de deres egen lyd.

“Det er bastardmusik, kan man kalde det. Jeg elsker, når ting bliver blandet sammen, så opstår der helt nye ting, man ikke kan forudsige,” siger Niels Böttcher. Han fortæller videre om Miles Davis og etioperen Mulatu Astatqé og hans unikke lyd.

Kraftwerk bas

Samtalen glider over i hawaiiansk musik, som var inspireret af de spanske guitarer, som mexicanske cowboys havde med til øen. Derefter jamaikansk rocksteady, som var lokalmusik spillet for den hvide overklasse – og i vildere, mere inspireret grad for de jamaicanerne selv. Japansk videospilsmusik, hvordan det var respekteret at lave, modsat den lidt lunkne behandling vestlige spilkomponisterne fik. 

Det er tydeligt, at musikken er deres hjertebarn. Asger Strandbye har designet et sirligt system, som på en eller anden teknisk måde ikke spiller musikken i loops, men laver den i realtid, når spilleren løser gåderne. 

“Vi vil jo vildt gerne inspirere folk, så de lærer om ny musik, når de spiller Rytmos. Allerhelst vil vi gerne åbne deres øjne for at musik kan være noget andet end det, man kender fra popmusikken. Det kan være æstetisk at lytte efter lyden i noget, det som gør musikken helt særlig,” siger Niels Böttcher. 

“En som havde spillet det sagde, at han nu pludselig lyttede meget mere intenst til bassen på gamle Kraftwerk-plader. Det er jo helt fantastisk, at vores spil kan det.”

Bag dem er programmøren Casper i færd med at designe et eller andet spil om dansende kartofler, det er noget freelance-arbejde for et andet firma. De vil helst ikke tale for meget om det, men det er tydeligt, at Floppy Club ikke hviler på laurbærerne. 

“Det er sindssygt nervepirrende at udgive et spil. Både til forskellige platforme, men også snart i Kina og hvad har du,” siger Asger Strandbye.

“Men det er også vanvittig sjovt.”

Om skribenten:

Jens Haag – Journalist

Jens Haag er anmelder og journalist på Hardwire. Han spiller især turbaseret strategi, rollespil, roguelikes, survival og indiespil i det hele taget.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
‘Rytmos’ er et forbavsende smukt spil med en fantastisk smagfuld og legesyg...
8/10
‘Cities: Skyline 2’ er så realistisk, at unge mennesker mangler penge