Arkaden Podcast

Arkaden anmelder ‘Forza Motorsport’ – er det en succes fra ‘Turn 10’?

Af Jens Haag
9 oktober, 2023

Jørgen Bjørn har rattet i denne episode af Arkaden og forsøger at opklare, om ‘Forza Motorsport’ fræser hen over målstregen eller sidder for længe i pitstoppet

Da Turn 10s ‘Forza Motorsport 7’ udkom i 2017 blev spillet modtaget rigtig pænt både af anmeldere og forbrugere.

Game Informer gav det samme år titlen som “Best Racing Game” – selvom andre kritiserede det for dets lootbokse og lidt langsomme progression.

I dag, den 9. oktober, udkommer så efterfølgeren, som uden en nummerering har navnet ‘Forza Motorsport’ og er en eksklusiv titel til Xbox og Windows.

Kan Turn 10 så leve op til forgængeren – og måske endda pimpe formlen lidt op?

Det kan du få svaret på i den nyeste episode af Arkaden, når værterne anmelder ‘Forza Motorsport’. Det er et unikt afsnit på mange måder – og tilmed historisk for Arkaden, da Morten for første gang slet ikke er med, og det er værten Jørgen Bjørn, der sidder bag rattet.

Lyt med, og hør, om Turn 10 glider ud i rabatten eller kommer sikkert over målstregen! Det kan du gøre snart sagt alle steder, du finder podcasts, men find det for eksempel her:

iTunes.

Spotify. 

Google.


Om skribenten:

Jens Haag – Journalist

Jens Haag er anmelder og journalist på Hardwire. Han spiller især turbaseret strategi, rollespil, roguelikes, survival og indiespil i det hele taget.






© Copyright - arkaden.dk