Anmeldelse

Brætspil: ‘The Number’ er et sjovt og unikt bluffspil, der er lige dele held og forstand

Mest læste

Af Lean Heuch Hansen
24 august, 2023

Der er mening bag det kaotiske gameplay i 'The Number'.

Lad os sige det, som det er: ‘The Number’ er ikke just et brætspil, der sælger sig selv. Ud over at være en seriøs contender til prisen “Mest intetsigende titel” (stærkt efterfulgt af kortspillet ‘The Game’), ser ‘The Number’ ikke ud af noget særligt med sit ubestemmelige retro-artwork. 

Graver man en smule dybere, viser det sig dog, at spillet gemmer på nogle ret unikke mekanismer og et sjovt, kaotisk gameplay, der ikke tager sig selv for alvorligt.

Det indre der tæller

‘The Number’ er et abstrakt bluffspil for tre til fem spillere, der handler om at læse sine modspillere og tage chancer på de rigtige tidspunkter. Hvert spil tager omkring et kvarter, og i modsætning til andre gode bluffspil som ‘Skull’ og ‘Cockroach Poker’, risikerer man aldrig at spillet trækker i langdrag. ‘The Number’ blev oprindeligt udgivet i Japan som ‘Suzie-Q’ i 2020. Det er designet af Hisashi Hayashi, der er en af Japans mest prominente brætspildesignere. Med populære titler som ‘Trains’, ‘Yokohama’ og ‘Metro X’ har han bevist, at han formår at lave nogle unikke, veludførte spil inden for vidt forskellige genrer.

‘The Number’ er den nye internationale udgave af spillet, produceret af Repos Production. Det bedste, jeg kan sige om produktionen, er nok, at den er funktionel. Reglerne er nemme at gå til, og komponenterne er af god kvalitet. Men titlen og det grafiske design er i bedste fald et skridt til siden i forhold til originalens quirky sci-fi-æstetik. Nu skal man selvfølgelig ikke bedømme et spil på dets æske. Hvilket er heldigt for ‘The Number’, for der er intet ved produktionen, der ville få mig til at tage spillet ned fra hylden, hvis jeg så det i en butik eller på en spilcafé.

Og det er en skam. For jeg vil argumentere for, at gameplayet vejer op for det karakterløse ydre. ‘The Number’ er et simpelt, men snedigt spil. Det er den slags enkle brætspil med en skjult dybde, der får dig til at sige “ah!”, når de strategiske implikationer efterhånden går op for dig. Det er på ingen måde verdens dybeste spil, men der er lige tilpas meget at tænke over til, at du kan føle dig snu, når tingene lykkes, og klandre dit manglende held, når spillet ikke går din vej. Hvilket i min bog er det helt rigtige niveau for et hurtigt bluffspil.

Survival of the smallest

Spillet foregår over to runder af fem ture. Spilleren med flest point efter de to runder har vundet. I starten af hver tur skriver spillerne et hemmeligt nummer bestående af tre tal. Målet er at få sit nummer godkendt hver tur, så du får det første ciffer som point. Hvis jeg for eksempel skrev 705, ville jeg potentielt kunne score 7 point den tur.

Det er altså kun det første tal i nummeret, der afgør, hvor mange point du kan få. Det betyder dog ikke, at de to andre tal er ligegyldige. For der er selvfølgelig en hage: Jo større nummer du har skrevet, jo større er risikoen for, at det bliver elimineret. Når alle spillere har skrevet deres nummer, bliver de nemlig afsløret og sorteret fra højest til lavest. Derefter gennemgår I hvert nummer, startende fra toppen. 

Hvis dit nummer indeholder et eller flere tal, der også indgår i et af de lavere numre, bliver dit bidrag elimineret, og du får ingen point. Hvis to spillere har skrevet henholdsvis 705 og 345, ville det første nummer blive elimineret, fordi de begge indeholder tallet 5. Det laveste nummer i hver tur vil derfor altid blive godkendt, men vil også give relativt få point.

Risk/reward

Men spillet belønner dig også for at satse højt. Hver af rundens fem ture giver nemlig en unik point-bonus til det højeste godkendte nummer. Fra 2 ekstra point i første tur til 8 point i den femte. På den måde har spillet et væsentligt push-your-luck-element, hvor vinderen er den, der lykkes bedst med at afveje risiko og belønning.

Bruger man f.eks. sine høje tal tidligt, hvor ingen forventer det? Eller gemmer man dem i håbet om at snuppe de senere tures saftige point-bonusser, som der til gengæld er mere rift om? Dette Bukke Bruse-dilemma bliver ekstra spicy, fordi den femte tur i hver runde giver dobbelt point. Hvis jeg var heldig nok til at slippe igennem med 999 på den femte tur, ville jeg således få 9 x 2 + 8, altså 26 point!

Men ‘The Number’ har endnu et es i ærmet: Hver gang du får et nummer godkendt, krydser du de tal af, der indgik i nummeret. Hvert kryds giver et point til slut, men til gengæld kan du ikke bruge disse tal igen før næste runde! Hvis jeg slap igennem med 345, kan jeg altså ikke bruge 3, 4 eller 5 resten af runden. Dermed bliver hvert tal en ressource, man skal forvalte fornuftigt. Og det giver noget tiltrængt forudsigelighed til spillet, fordi du kan se, hvilke tal de andre spillere allerede har brugt.

Mind games og metaspil

Disse simple regler giver anledning til en masse taktiske og strategiske overvejelser. Umiddelbart ville det mest optimale f.eks. være at skrive 999, fordi man så kun ville miste et enkelt tal. Men et så højt nummer gør dig ekstremt sårbar. Det åbner dig nemlig op for angreb nedefra. En mere snu spiller kunne eksempelvis straffe din hybris ved at skrive 900 eller 509.

‘The Number’s styrke er, at spillet er fyldt med den slags mind games, hvor man forsøger at læse sine modstandere og anticipere deres næste træk. Efter et spil eller to opstår der et interessant metaspil i gruppen, dvs. en række idéer om hvad den mest succesfulde strategi er, og om hvordan denne strategi kan udnyttes og undermineres.

Fordi den optimale strategi afhænger 100% af de andre spilleres træk, handler det ofte om at gøre det modsatte af, hvad de andre forventer. For at vinde, skal man altså både forstå spillets logik og kunne bryde den, når de andre mindst forventer det. Spillets strategi er derfor dynamisk og til konstant forhandling. Dette gør spiloplevelsen kaotisk og uforudsigelig, men også fyldt med spilpsykologi, dobbeltbluff og sjove overraskelser.

I min spilgruppe er det ofte sket, at flere spillere har skrevet det præcis samme tal på en tur. F.eks. var vi på et tidspunkt tre, der havde skrevet 700. Sikkert fordi vi håbede at fange dem, der ville skrive 777 eller 900. Det er i sig selv et morsomt tilfælde, men det er sigende, at vi også valgte at skrive nummeret på præcis den samme tur. Det viser ret tydeligt, at der under spillets kaotiske overflade gemmer sig en underliggende orden. Hvis du og dine medspillere kan trives i den type farvand, hvor man ikke skal tage spillet alt for seriøst, fordi din sejr eller dit nederlag er lige så meget held som forstand, vil jeg anbefale jer at tage ‘The Number’ ned fra hylden. 

Redaktionen modtog spillet som anmelder-kopi fra Asmodee Nordics

Designer: Hisashi Hayashi

Genre: Bluffspil, push-your-luck, filler

Udgiver: Repos Production

Om skribenten:

Lean Heuch Hansen – Freelancer

Lean sætter pris på den fokuserede og unikke spiloplevelse, der er typisk for indiescenen. Favoritgenrerne er puzzle-games, platformers og roguelikes. Når det kommer til brætspil, har han en forkærlighed for tysk spildesign, hvor elegance og interaktion er i højsædet. BGG-profil: Lean Management.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Project Q hedder faktisk PlayStation Portal
Epic Games tilbyder 100% af indtægterne til spiludviklere til gengæld for...