Arkaden Podcast

Dansk spilinstruktør fik kniven af svensk spilgigant: Nu fortæller han om oplevelsen i Arkaden Podcast

Af Carl Nielsen
7 september, 2023

Arkaden Podcast snakker med Jonas Wæver, der fik sit spilstudie lukket af de svenske ejere fra Embracer Group.

D. 8. august besluttede den svenske spilgigant Embracer Group, at de ville lukke det danske spilstudie Campfire Cabal – et studie der kun var blevet formet et år forinden.

I en ny episode af Arkaden Podcast fortæller Camfire Cabals creative director, Jonas Wæver, om oplevelsen.

Jonas Wæver fortæller om sin karriere, om at starte et nyt spændende eventyr for så pludselig at få gulvtæppet hevet væk under sig, og den fortsatte kamp for overlevelse.

Studiets nedlukning kom som en del af Embracer Groups omstrukturering efter en forfejlet handel med den saudi arabiske Savvy Games Group. Den samme omstrukturering har nu også været årsag til, at spilstudiet Volition må dreje nøglen om, og en fyringsrunde hos ‘Borderlands’- og ‘Remnant’-udviklerne, Gearbox.

Derudover gennemgår Arkaden også ugens største nyhedshistorier. Hør blandt andet om ‘Starfields’ succes, spilabonnementerne forandrer sig, dansk spilindustri får nyt spilinstitut og meget, meget mere.

Du kan finde podcasten på iTunesSpotifyGoogle, eller hvor end du lytter til podcasts.

Arkaden Podcast er produceret i samarbejde med Hardwire.






© Copyright - arkaden.dk