Topliste

De ti bedste spil fra 2023 indtil videre

Mest læste

Af Redaktionen
19 juni, 2023

Hardwires redaktion har stemt og fundet de ti bedste spil fra årets første seks måneder.

2023 har været en decideret banger af et spilår indtil videre – og der er stadigvæk et hav af spændende spiltitler på vej.

Årets første seks måneder har budt på genfortolkninger af nogle uhyggeligt stærke klassikere, dopmain-dryppende dæmondask og rockende overraskelser.

På Hardwire-redaktionen har vi stemt og fundet fem til en rangeret top ti liste over de bedste spil fra første halvdel af 2023.

10. ‘The Last Spell’

‘The Last Spell’ kombinerer på dygtig og effektiv vis basebygning og turbaseret vold.

Det er et spil om placering og ressourcer, og det straffer den, som snubler, men belønner tifold den, som tænker sig om.

Kombinationerne af de forskellige evner og krigere, deres udviklinger efter levels og detaljerne i kampene er skruer dygtigt sammen, og bliver til et roguelite som til fulde udfordrer spilleren, men også drager dem til sig og spørger: “Skal du ikke lige have et level mere? Hvad nu hvis du fik et nyt våben? For eksempel en lance?” – og så bliver man jo nødt til at mestre en ny form for kamp.

‘The Last Spell’ har ladet sig inspirere af adskillige moderne roguelites og turbaserede spil, men der findes ikke noget, som minder helt om det – foreløberne er så diverse, at man ikke helt kan identificere, hvor de præcist stammer fra, fordi spillet har haft held med at svejse delene sammen til noget unikt og velskabt.

Hvis man holder af strategi (og af at få bank), så er ‘The Last Spell’ et must.

J.H.

9. ‘Octopath Traveler II’

Da ‘Octopath Traveler’ udkom tilbage i 2018, var det ikke til at komme udenom, at det rent visuelt var overdådigt.

Det lignede på overfladen et gammel japansk RPG fra NES-æraen, men med en hel ny dybde, bedre lys, effekter, og flottere teksturer. Udviklerne kaldte den visuelle stil for “HD-2D”.

Det var bare så ærgerligt, at spillets historie var en generisk omgang fantasy-grød. Kampsystem formåede heller aldrig rigtig at komme med nok nye takes på den gamle turbaserede-formular til, at det rigtig rykkede noget. Derfor endte det med at være en titel, der ikke levede op til sit potentiale.

Efterfølgeren, der kom ud i februar måned, minder på alle måder om originalen, men med ret subtile justeringer endte ‘Octopath Traveler II’ med at blive et spil, der var længder bedre end forgængeren.

Karakterne er mere interessante og historierne bevæger sig oftere i uventede retninger. Kampsystemet er blevet meget mere klart, glidende og sjovere at eksperimentere med. Lige pludselig kan man se, alt det som det første spil kunne have været. Et rigtig vellykket retro-RPG, der stadigvæk står blødende smukt på skærmen.

C.N.

8. ‘Dead Space – Remake’

Vi er næsten ved at drukne i gode spil-remakes, og Motive Studios remake af det klassiske ’Dead Space’ fra 2008 sætter en høj barre med en næsten perfekt overlevelsesgyser-oplevelse. For det nye remake fra i år er noieren som bare pokker.

Spilselskabet har kigget i hvert et hjørne, hver en lille lyseffekt, hvert et scenarie, og genskabt det originale eventyr med enorm præcision og sans for detaljer. Samtidig er det også gjort med en så stor tro på kildematerialet, at spillet opnår den vision og følelse, som det første forsøgte at ramme for 15 år siden. ’Dead Space Remake’ er ustyrligt pænt, og det er mindst lige så uhyggeligt nu, som da man første gang febrilsk skød lemmerne af Necromorphs med sin Plasma Cutter.

E.S.

7. Terra Nil

‘Terra Nil’ udmærker sig med en simpel præmis, der går hånd i hånd med simpelt, men fordybende gameplay.

Det kan godt være, at det ikke er vildt udfordrende at genoprette planetens økosystemer, i denne omvendte city-builder, men det føles virkelig godt at få puslespillet til at gå op.

Selvom ‘Terra Nil’ er chill as fuck, skal du planlægge dine fremgangsmetode nøje, for de forskellige biomer bliver mere avancerede, som spillet skrider frem.

Det er en både flot og beroligende oplevelse – og så er det en kærkommen flugt fra hverdagens klimaangst.

L.B.

6. ‘Hi-Fi Rush’

Hvem har ikke lyst til at tæske en masse robotter til The Prodigys teknobasker ’Invaders Must Die’?

Suprise-udgivelsen ’Hi-Fi Rush’ fra ‘The Evil Within’-spilstudiet, Tango Gameworks, er indtil videre årets mest rockende spil. I det rytmebaserede 3D action-eventyr, indtager du rollen som wannabe-rockstjernen Chai, der skal tæske sig igennem et hav af fjender til en masse klassiske bangere: Om det er The Black Keys ‘Lonely Boy’ eller Nine Inch Nails ‘Perfect Drug’.

Alt – og det er virkelig alt – bevæger sig i takt til musikken; elevatorer og platforme kommer frem i takt, og selv fjenderne bevæger og angriber, i takt til musikken. Og det er lige så tilfredsstillende som det lyder.

Men et lille godt råd herfra; spil ’Hi-Fi Rush’ med et godt headset eller højtalere. Musikken er alt i det spil.

E.S.

5. ‘Diablo IV’

Blizzard har de seneste år været forbundet med den ene nedtur efter den anden. Så det problematiske spilstudie kunne godt bruge en sejr, især efter loot box-monstrummet ‘Diablo Immortal’.

Og selvom der ikke nødvendigvis er kommet nye boller på dæmon-suppen i ‘Diablo IV’, så har Blizzard forfinet og moderniseret udgangspunktet fra seriens to første titler, og det sidder lige i skabet.

Der er dopmain-dryppende eventyr overalt i den smukt udførte dystre, åbne verden.

Der er et hav af forskelligartede monstre, som du kan hygge dig med at slå til plukfisk, og lige så mange forskellige skinnende skatte, du kan få som belønning for dine anstrengelser. Lige netop de forskellige stykker udstyr, du samler op på din vej, giver dig lyst til at udforske de mere eller mindre komplicerede systemer, kampene består af.

En legendarisk halskæde, kan lige pludselig få dig til fuldstændig at genopfinde måden din karakter tæsker monstre på – lige som du var ved at køre fast i rutinerne.

Trods skønhedsfejl hist og her så er ‘Diablo IV’ en fornøjelse at spille – så krydser vi bare fingre for, at Blizzard ikke spolerer deres egen fest, når de begynder at udrulle deres post-release indhold.

C.N.

4. ‘Resident Evil 4 – Remake’

2023 er året, hvor vi ikke bare får én, men to noget nær perfekte genfortolkninger af survival-horror klassikere.

Capcom viste allerede med deres remake af ‘Resident Evil 2’ fra 2019, at de forstod at tage et stærkt forlæg og ikke bare opdatere det visuelle udtryk, men styrke hele den samlede spiloplevelse.

‘Resident Evil 4’ bliver ikke bare betragtet som et af de bedste spil i serien. Mange har det også solidt placeret i toppen af de bedste spil nogensinde.

Der må have været en vis ærefrygt blandt udviklerne, når de skulle finpudse arvesølvet. Men den opgave har de løst til fulde. Resident Evil 4 er lige så skræmmende, hæsblæsende, nervepirrende og decideret fjollet som da det kom ud for snart 20 år siden. Remaket er en smuk ode til en spilklassiker, som mange flere nu får mulighed for at opleve.

C.N.

3. Dredge

Fiskeminispil og Lovecraft. Det virker måske ikke som en oplagt kombination, men i ‘Dredge’ går det op i en højere enhed. I et stilrent og ekstremt atmosfærisk univers finder spilleren sig selv vasket op på stranden. “Her har du en båd,” siger borgmesteren. “Bliv ikke for længe ude om natten.”

Der er mørke hemmeligheder rundt omkring i ø-havet, fisk, der ikke burde være, mareridtene lurer lige ude af øjenkrogen og i de gamle, sorte sten, hvis røde runer lyser op, når galskaben kommer snigende.

Man fornemmer, at det her ikke ender lykkeligt, men man fortsætter alligevel igennem ‘Dredge’ med stor fornøjelse. Det er nærmest hyggeligt at fiske og passe sin båd og i kombination med de mere urovækkende og farlige dele af spillet, opnår ‘Dredge’ en meget særlig karakter og stemning, som ikke rigtigt er set før. Et højest vellykket spil.

2. Star Wars Jedi: Survivor

Andet spil i historien om jedi-ridderen Cal Kestis var tæt på at få topkarakterer, da vi anmeldte det i maj. Spillet tilbyder en verden fyldt med Star Wars-nostalgi, men samtidig også en historie på sine helt egne præmisser, som kan fremprovokere en frygtelig masse verbale udbrud fra spilleren undervejs – af den gode slags.

Som actionspil har det et virkelig smooth og tilfredsstillende gameplay, og hovedpersonen Cal Kestis’ evner udvikler sig hele tiden sammen med historien, så det aldrig bliver kedeligt.

Meeen ingen, der ender på en 2. plads, er perfekte, og særligt et par banaliteter i en ellers gennemført historiefortælling, kostede spillet en topkarakter. Men det afholder os ikke fra at anbefale det på det kraftigste – og fra lige at nævne i en bisætning, at man, med spillets new game plus-funktion, kan spille det hele én gang til og stadig få en ny oplevelse. ‘Star Wars Jedi: Survivor’ er helt sikkert pengene værd.

S.N.

1. ‘The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom’

Nintendo har gjort det igen.

De har taget en succes og sprøjtet endnu en dosis originalitet og legesyge ind i det og resultatet er ‘Tears of the Kingdom’ – den eminente efterfølger til megasuccesen ‘Breath of the Wild’ fra 2017.

I ‘Tears of the Kingdom’ folder Nintendo det solide fysisksystem fra første spil ud i endnu højere grad og introducerer evnen til at bygge maskiner, apparater og fælder.

Det er let at blive fanget af at bygge en flammekaster-jetpack i stedet for bare at banke fjenderne.

Du kan bruge timer på at bygge og udtænke og grine, fordi det ikke gik helt så simpelt med din konstruktion, som du regnede med, og deri ligger der en legesyge og en begejstring, som nogle moderne spil undertiden glemmer i jagten på at være alvorlige og seriøse.

‘Tears of the Kingdom’ distraherer og opfordrer til eventyr og leg. Der er masser af ting at tage sig til, men det er aldrig for meget eller for overvældende. Verden er din, om du så vil ride, flyve, køre eller bygge en robot med fjedre-sko til at underlægge dig den.

Et rigtig stort og velskabt spil.

Om skribenten:

Ebbe Sidenius – Freelancer

Ebbe Sidenius er uddannet journalist og er film- og spilnørd. Hans liste af yndlingsspil er lang og tæller blandt andet Portal 2, Stardew Valley, World of Warcraft, Factorio, The Witcher 3 og Disco Elysium. Når han ikke skriver eller gamer ser han formentligt ’Ringens Herre’ eller komedieserien ’It’s Always Sunny in Philadelphia’.

Om skribenten:

Lasse Bækhus – Freelancer

Lasse er journalist og nørd med en bred smag. Han har appetit for fantastiske fortællinger, unikt gameplay, stridige udfordringer eller nye ideer i sine spiloplevelser. Det opsøger han oftest i roguelikes, strategispil, rollespil, action-eventyr og særligt soulslikes.

Om skribenten:

Daniel Møgelhøj – Freelancer

Daniel er en passioneret anmelder og spiljournalist hos Hardwire, der nægter at bifalde middelmådige spil. Blandt favoritgenrerne er MMORPG, historie-drevne spil og indie-titler.

Om skribenten:

Simone Nilsson – Freelancer

Simone er journalist og illustrator. Elsker alt tegnet, fortalt og spillet. I spil holder hun især af horror, god historieformidling og æstetik.

Om skribenten:

Jens Haag – Journalist

Jens Haag er anmelder og journalist på Hardwire. Han spiller især turbaseret strategi, rollespil, roguelikes, survival og indiespil i det hele taget.

Om skribenten:

Carl Nielsen – Redaktør

Carl Nielsen er redaktør på Hardwire. Han har tidligere skrevet om spil og spiludvikling for Gamereactor og Version2. Carl har en stor interessere for spil i alle de farver og former, de kommer i, men har en særlig svaghed for kortspil og deckbuildere – og misser ikke en mulighed for at nævne, at han var blandt de otte finalister ved danmarksmesterskaberne i samlekortspillet ‘Flesh and Blood’.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Landsholdsspiller guider dig til de tre bedste computerspil i Warhammer-uni...
Populær Twitch-streamer får gigantisk kontrakt hos kontroversiel konkurre...