Anmeldelse

Dead Island 2: Haus DLC Anmeldelse

Mest læste

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
6 november, 2023

Årets store positive zombie-overraskelse har fået sin første historie-udvidelse.

Dead Island 2 er for mig en af årets store positive overraskelser. At spillet overhovedet blev en realitet er faktisk lidt af et mirakel, når man tænker på den tumultariske udviklingsproces spillet har undergået. Og at det så oven i købet var en fryd at spille, tog mange på sengen. Selv var jeg særdeles positivt stemt over for slutproduktet, og jeg anser Dead Island 2 for at være et af årets fedeste spil, og selvom jeg ikke vil gå så langt som at kalde det årets bedste spil, så morede jeg mig gevaldigt med min tid i Hell-A. 

Og nu har Dead Island 2 så fået sin første narrative udvidelse, og spørgsmålet er så, om det er værd at pudse våbnene og vende tilbage til zombie-apokalypsen?

Vil du med som gæst?

En invitation venter på dig i Emmas mansion. Du samler den op, og sort blod flyder ned af papiret. Nu begiver du dig af sted mod invitationens afsender og ankommer ved et hus ved havet. Dørene åbner, men der er ikke nogen til at tage imod dig. Du begiver dig længere ind i ejendommen, indtil du når en stor og fornem hal med store statuer, og for enden af hallen er der en kæmpe dør. 

Døren er låst, men midt i hallen begynder et afhugget hoved at tale til dig. Du hjælper hovedet med at blive genforenet med sin krop, og hovedet fortæller dig, at du, ligesom han – for det er et mandehoved – er Konstantins udvalgte. Og vil du gå igennem den store dør, så må du finde endnu to afhuggede hoveder og genforene dem med deres kroppe. Men for at finde disse hoveder, så skal du gennemføre en overgangsrite. 

Sådan starter historieudvidelsen Haus til Dead Island 2. Det viser sig efterfølgende, at du er havnet hos en kult, og nu skal du finde ud af hvorfor de har inviteret netop dig til deres højborg, og hvordan du kommer levende ud. 

Historien er ikke synderlig sindsoprivende, men forsøger dog at knytte bånd til hovedspillets narrativ. Nøjagtig som i selve hovedspillet, er historien ikke det vigtigste, men den formår at gøre det den skal, at give zombieslagteriet kausalitet, og fungerer som en undskyldning for, endnu engang, at kaste sig ud i et vaskeægte blodbad. For at mutilere de levende døde er præcis lige så tilfredsstillende som i hovedspillet, og denne gang får du samtidig nyt legetøj at fornøje dig med, når du bevæger dig rundt i de forskellige områder i Haus. Disse områder byder blandt andet på et opsat forstadskvarter samt en opstillet skov og et kælderområde, der er oplyst af neonlys. 

Haus introducerer tre nye våben, hvor min personlige favorit er armbrøsten, der fungerer som et stealth-våben, som samtidig bringer et nyt aspekt ind i spillet. Du kan med armbrøsten snige dig rundt og eliminere op til flere hjerneædere, før du kaster dig over en totalt gung ho nærkampsstil, hvor du ondulerer de resterende zombier. Armbrøsten er ret sjov at bruge, og rammer du dine ofre i hovedet, så er den særdeles effektiv. Herudover bliver den også et nødvendigt redskab, når nogle af spillets puzzles skal løses.

Du vil også finde nye Skill Cards undervejs i Haus, men de bidrager ikke med noget bemærkelsesværdigt nyt, i forhold til de kort du finder i hovedspillet – jeg benyttede mig faktisk ikke af et eneste af dem, da de ikke var bedre end dem, jeg havde i forvejen.

Med kun tre timers spilletid er der ikke meget valuta for pengene. Der implementeres nogle få nye tiltag og nye våben, men det ændrer ikke på, at der ikke er meget indhold i Haus. Historien indeholder nogle spændende ideer, men formår ikke at få dem bragt helt over mållinjen, og slutningen kommer ret pludseligt og føles en anelse forceret. 

Er du til lak og læder?

Haus holder fast i den muntre tone fra hovedspillet. Jeg har gennemført spillet som stuntmanden Jacob, som også undervejs i udvidelsen underholdt mig, med sin britiske accent, med dumsmarte bemærkninger om at ryge græs og Shakespear citater. 

Men Haus leger også lidt med tonen og atmosfæren, som er mere mørk og dyster end i hovedspillet. Den førnævnte kult, havde tydeligvis en forkærlighed for lak og læder, for mange af de zombier man møder, er klædt i det fineste tætsiddende latex couture. Det giver en syret atmosfære, og tankerne om hvad de egentlig havde gang i før dommedag får frit løb.  

Den dybere underliggende historie findes i de mange journaler og breve, der er spredt rundt i de forskellige områder. Her får du et indblik ind i, hvad denne kult udsatte sine følgere for, og hvordan mennesker kan agere når verden kollapser omkring dem. 

Grafisk læner Haus sig op af hovedspillet, og den nye lokation er flot og detaljeret. Når lemmer og blod flyver rundt omkring dig, er det stadig et imponerende syn, og det er fedt, at spillet tillader dig at være kreativ i din måde at hugge zombier i stykker på. Dog oplevede jeg, at flere af de levende døde sad fast i omgivelserne på meget uheldige måder. Bevares, de er ikke de skarpeste knallerter på molen, men her var det faktisk unfair hold, for når de sad fast i trapper og vægge, så kunne jeg bare hugge hovedet af dem uden at få sved på panden. Så kan de sige Grrrhhrr nok så meget, men der er ingen kære mor – hovedet ryger af. Det er selvfølgelig ærgerligt, men det betyder ikke så meget i det store billede. 

På lydfronten præsterer Haus fint. Lydeffekter på våben, omgivelser og zombier spiller som det skal, og giver den ønskede effekt. Og så er der perioder hvor der benyttes et svedigt elektronisk track i baggrunden, der virkeligt får en hyped op til kamp. Alt i alt fungerer grafik og lyd godt, og bidrager positivt til indlevelsen.  

Konklusion

Haus er en blandet oplevelse. På den ene side leverer den mere af det blodige zombieslagteri, som fans af hovedspillet vil nyde, samt et nyt arsenal af våben og evner og en historie med interessante ideer. Armbrøsten er en velkommen tilføjelse, der giver nye taktiske dimensioner til spillet, og den mørkere atmosfære med lak og læder-zombier tilfører en unik og bisar æstetik. 

På den anden side efterlader Haus mig med et ønske om mere – mere indhold, mere udvikling af de nye elementer det introducerer, og en mere tilfredsstillende konklusion på historien. Med kun tre timers spilletid kan Haus føles som en appetitvækker snarere end et fuldt måltid, og det er her udvidelsens primære svaghed ligger. Den formår ikke at udbygge det oprindelige spil i en grad, der retfærdiggør investeringen. 

Der er stadig underholdning at finde i Haus for dem, der søger flere muligheder for at udforske verdenen i Dead Island 2 og nyde dens unikke blanding af humor og horror. Men udvidelsen føles dog som en forbigået mulighed for at dykke dybere ind i spillets univers og mekanikker. 

Når alt kommer til alt så står Dead Island 2, for mig, stadig som et af årets mest underholdende spil, og Haus er en reminder om, hvorfor jeg faldt for dette zombie-inficerede paradis til at begynde med.

Udvikler: Dambuster Studios

Genre: Førstepersons actionspil

Platform: PlayStation 5 (anmeldt på), Windows PC, and Xbox Series X

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger

6/10



Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Influencer: Den nye PS5 Slim er ikke særligt meget mindre end originalen
8/10
Ryo Ga GotokuLike a Dragon Gaiden: The Man Who Erased His Name Anmeldelse – Et kærlighedsbrev...