Anmeldelse

King Arthur: Knight’s tale-anmeldelse – en kongelig affære

Foto: NeocoreGames

Af Sofus Halkjær Wiisbye
10 april, 2024

Legenden om kong Arthur genfortalt med nye briller på. Læs med og hør om legenden stadig har ben at gå på, selv når Arthur ikke er i førersædet

Åh Camelot, mit Camelot. King Arthur: Knight’s tale er historien om Arthur, Excalibur, Camelot og ridderne om det runde bord, hvis altså den var blevet fortolket af det finske metal band, Lordi. Du er Mordred, den mørke ridder der slår Kong Arthur ihjel. Men ak, du såres dødeligt og slutter dig til Arthur i døden.

Avalon er et dystert sted og fyldt til bristepunktet med død og ødelæggelse. Sjovt nok er det dig, Mordred, den slemme dreng, der hverves af søens frue til at løse problemerne. Problemerne stammer nemlig fra Arthur selv, der er blevet en satans karl af at dø.

King Arthur: Knights Tale, Neocore Games
Blandt sine fjender tæller man også eventyrlige kentaurer. Foto af: NeocoreGames.

Sværdkamp er en farlig leg

King Arthur: Knight’s tale spiller som et middelalderligt Xcom med færre detaljer og heldigvis meget mindre frustration over at misse ens mål. Et såkaldt taktisk RPG, med store rustninger og alskens middelalderlige våben og selvfølgelig magi. Netop aspektet med at spille som gående tanks negler NeocoreGames, og mit hold består da også af tre tungt udrustede mænd supporteret af en bueskytte.

Missionsstrukturen er ret ligetil med tydelig hovedmissioner der fortæller historien og side missioner der i de fleste tilfælde er enkeltstående historier. Et morale system der dækker over religion og styremåde (kristendommen/de gamle guder samt retfærdig/tyran) afgør også hvilke side missioner, samt helte, man får adgang til. Dette bidrager til gentagne spil i stor stil. Spillet er i hvert fald 50 timer langt, så man skal gide spillet for at klare det igennem de fire gange, det kræver for at se alle missioner og helte.

Camelot er faldet og du skal bygge det op igen som dets konge. Dette tilføjer et subspil mellem missionerne, hvilket, sammen med de små events du skal afgøre udfaldet af, bidrager med følelsen af at være konge. Disse beslutninger lægger grund til det meste af dine moralske beslutninger. Ærgerligt er det dog, at det tager mange timer, før der føles et egentlig payoff herfra. Dette gør sig gældende for de fleste aspekter i spillet. Det tager meget lang tid om, at komme i gang.

King Arthur: Knights Tale, Neocore Games
Hvis svaret ikke er fire blast, er spørgsmålet forkert. Foto af: NeocoreGames.

Lyre og barder

Det overraskede mig meget at spillet er med fuldt stemmeskuespil. Selvom det er en smule overgjort, giver det alligevel noget til en efterhånden godt gennemtærsket historie. To gange i min spilletid falder lydsiden dog helt igennem. Man bliver antastet af en bonde, der mildest talt ikke kan lide en som, “Moredead”, og det er så komisk at det hele falder fra hinanden. Der er også valgt en lyd til når de udøde hidkalder flere zombier, som minder utrolig meget om “grunt birthday party” fra halo serien som især er komisk i høj hastighed

King Arthur: Knights Tale, Neocore Games
Kamp området viser tydeligt hvordan ens tur kan udfolde sig. Foto af: NeocoreGames.

Fordums penselstrøg

Den overordnede artstyle passer perfekt til temaet og skiftet fra marskland over eventyr sumpe, skove og ørkener med skeletter af eventyrvæsner til kristne katakomber er en fryd at kigge på. Især de første 20 timer. Så viser spillet igen sin største svaghed, nemlig længden. De art-assets der er til rådighed er strukket alt for langt og derfor bliver det rigtig repetitivt. Når man tænker tilbage, er alle katakomber pludselig ens og det er synd, for meget af det er ret lækkert lavet.

King Arthur: Knights Tale, Neocore Games
Nogen kampe starter med strategisk placering af dine helte. Foto af: NeocoreGames.

Konklusion

Første gang man får styringen over Mordred, oplever man med det samme, at der er noget helt galt med styringen. Især hvis man bevæger sig tæt på objekter i landskabet, styrer man som en våd nudel, der skal ind i et for lille hul. Når man kommer sig over dette, venter der sig et ret solidt taktisk RPG hvor styringen er skarp. Der findes dog en potentiel ødelæggende fejl hvor fjender kan hoppe ud af kampområdet, hvilket vil sige du ikke kan komme til dem. Selvom spillet byder på stor variation i udstyr, evner og mulige builds, er spillet alt for længe om at komme i gang. Jeg keder mig bravt, når endelig første akt slutter. Det skal dog siges at det meste af akt to nyder jeg i fulde drag, så det er bare synd at akt tre stadig skal besejres efterfølgende.

Der er også et endgame og ja, det meste af grundspillet er ret nemt, men det er ikke gældende for de sidste baner i spillet. Det er endnu engang synd, at der skal gå 55 timer før man har nok udstyr og evner til virkelig at have diverse builds og så også en arena hvori de kan testes. Hungre man efter et tvist på den kendte legende om Arthur er dette spil en stor anbefaling, men for andre skal man være meget vild med genren. Dog er spillet solidt og ud over længden har det mange gode oplevelser.


Udvikler/Udgiver: NeocoreGames

Genre: Taktisk RPg

Platform: PS4/PS5, PC, Xbox Series X/S(anmeldt på).


Sofus Halkjær Wiisbye – Skribent & Anmelder


Tidligere professionel dykker med kandidatgrader i marinebiologi og bioinformatik. Fantasy/Sci-fi entusiast, der elsker især bogserien The Malazan Book of the Fallen, soulsborne-spil, og Monster Hunter-spillene. Et godt indiespil som Hollow Knight har også vundet mit hjerte. Kendt som Raid/Dungeon Sherpa i Destiny 2.





© Copyright - arkaden.dk