Nyheder

Kingdom Come: Deliverance udvikleren teaser nyt spil snart 

Foto: Warhorse Studios

Af David Darville
12 april, 2024

Skaberne bag Kingdom Come: Deliverance, er snart klar til at løfte sløret for deres næste spileventyr.

Ifølge GameInformer er Warhorse Studios, som er kendt for Kingdom Come: Deliverance, klar til at afsløre deres næste spil. Den tjekkiske spiludvikler har annonceret, at de vil løfte sløret allerede i næste uge. Fans og spillere verden over kan indstille sig på den store afsløring, der finder sted torsdag den 18. april kl. 20:00 CEST. Eventet vil blive streamet live via studiets YouTube og Twitch kanaler.

Warhorse Studios X opslag

Kingdom Come: Deliverance, der udkom i 2018, er et RPG-spil, der foregår i middelalderen. Det har opnået kultstatus trods blandede anmeldelser ved lanceringen. Spillets dybde og historiske præcision har dog vundet hjertet hos spillere inden for genren, hvilket kunne tyde på, at det næste spil måske bliver en efterfølger til “Kingdom Come”. For nylig blev spillet lanceret til Nintendo Switch, hvilket har bragt det i hænderne på et endnu bredere publikum.

Detaljerne om det nye spil er stadig meget begrænsede, og det er usikkert, om Warhorse Studios vil fortsætte i middelalderens fodspor eller bryde ind på en helt ny IP.

David Darville – Skribent & Anmelder


David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.





© Copyright - arkaden.dk