Arkaden Podcast

Ny episode af Arkaden Podcast – GTA 6 reaktioner

Af Kasper Pedersen
6 december, 2023

Den første trailer til GTA 6 har sat internettet i brand! Men får den også vores blod til at boble? Lyt med og hør vores reaktioner og meninger om traileren

Vil Xbox måske gerne på PlayStation og Nintendo? Phil Spencer siger nej, men Xbox’s CTO, Tim Stuart, siger noget andet. Så hvad er sandheden?

Ja, kære lyttere, der er endnu engang nok at diskutere om i spilverdenen. For ikke nok med at Phil Spencer har lavet et spændende interview med Windows Central, hvor han fortæller at Microsoft bruger 1 milliard dollars om året på Game Pass, så er der også traileren til den nye Fallout tv-serie, og det er kommet frem, at Sony fjerner indhold som PlayStation brugere har købt via PlayStation Store!

Der er nok at debattere, og vi har derfor samlet et stærkt team. Både Mark Elsberg og Janus Hasseriis er med, og de er særligt interessante, da de begge har arbejdet på Eurogamer, som nu er sat til salg!

I denne uge diskuterer vi blandt:
– GTA 6 trailer
– GTA 6 kommer ikke på PC!
– Xbox vil på PlayStation og Nintendo
– Phil Spencer vil genoplive klassiske Xbox IP’er
– Sony fjerner indhold som brugere har købt!
– Første trailer for Fallout tv-serien er ude
– Halo tv-seriens anden sæson kommer snart
– The Last of Us Part 3 kommer først om lang tid
– Xbox bruger 1 milliard dollars på Game Pass om året
– Starfield sætter rekord, men der er grund til bekymring
– STALKER 2 kommer i Q1 2024
– Sonic Superstars skuffede
– Fortnite havde kæmpe afslutningsfest!
– Eurogamer er til salg
Og meget, meget mere.

Lyt med der hvor du lytter til podcast. For eksempel på: Itunes, Spotify og Youtube.

Som altid: Mange tak for at du følger med.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk