Feature

Oktober er pakket med fede spiltitler. Få overblikket her!

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
27 september, 2023

Altså, hvis man gik og troede, at september ville tage prisen for årets vildeste spilmåned? Ja, så har man muligvis ret, men oktober har bestemt ikke tænkt at overgive sig uden kamp. Måneden er sprængfyldt med vilde titler - og der er simpelthen noget for enhver smag. Læs med her og find ud af hvad oktober spillemæssigt kan tilbyde:

Bilkin’s Folly (PC, PS4, PS5, Switch) – 2. oktober

Vi starter måneden med eventyr og en stærk fortælling. Tag med Percy og hans elskede hund på en rejse for at finde forsvundne familiemedlemmer. Mon du kan opklare, hvilken hemmelighed familien gemmer på?

Hellboy: Web of Wyrd (PC, PS4, PS5, Xbox One, XSX/S) – 4. oktober

“Don’t mess with me, lady. I’ve been drinking with skeletons.” 

Mike Mignolas tegneserie bliver udsat for roguelike-genren. Det er beat-em-up. Det er tegneserie-stil. Det er Hellboy. Det er fedt.

Lamplighters League (PC, Xbox One, XSX/S) – 3. oktober

Rekrutter et hold af skæve eksistenser, med unikke evner og uforglemmelige personligheder, og jagt ‘The Banished Court’ til verdens ende. Det her er en spændende blanding af infiltration i realtid, turbaseret taktisk kamp og en karakterdrevet historie med eventyr og intriger.

Disgaea 7 (PC, Switch, PS4/5) – 3. Oktober

I dette strategiske RPG følger du Fuji i det største Disgaea-eventyr til dato. Der er spøgelser, dæmoner, ungmøer der skal beskyttes og en gigantisk rum sardin. Hvad alt dette betyder, det må du erfare med egne øjne.

Warhammer 40,000: Darktide (XSX/S) – 4. Oktober

Warhammer 40.000: Darktide er et vildt 4-personers co-op actionspil, der foregår i byen Tertium. Udslæt dine fjender, med dine venner, i Warhammer-universet.

Assassin’s Creed Mirage (PC, PS4, PS5, Xbox One, XSX/S) – 5. Oktober

Back to basics… Man har vel lov at håbe.

Assassin’s Creed Mirage udspiller sig årtier før begivenhederne i Assassin’s Creed Valhalla. Du spiller som Basim Ibn Ishaq, en gadetyv, der lærer at kæmpe for en sag, der er større end ham selv. 

Man må give Ubisoft kredit for deres evne til, endnu en gang, at komme med en variation af den samme fortælling.

Assassin’s Creed vender tilbage til en mere simpel formel, som vi kender fra franchisens første spil, med en kortere og mere fokuseret fortælling. 

Denne gang skal vi altså en tur til Bagdad – og det ser mega fedt ud.

Detective Pikachu Returns (Switch) – 6. Oktober

Pika pika. Vi er i Ryme City, hvor Pikachu genforenes med sin partner, Tim Goodman, mens han løser mysterier, og opdager den store detektiv Pikachus oprindelse.

Wild Card Football (PC, PS, Xbox, Switch) – 10. Oktober

Football for alle. Vælg mellem hundredvis af professionelle spillere, og sammensæt det ultimative 7-mod-7–hold. Kæmp dig gennem forskellige udfordringer og begivenheder og lås op for nye spillere og andre spændende belønninger. Ready!Set!Hut!

Forza Motorsport (PC, Xbox) – 10. Oktober

Det er tid til seriøs vroom vroom vroom… 

Selvom dette er den ottende Forza Motorsport titel, bliver denne en slags genstart for serien, og derfor er den sekventielle nummerering også væk. Forza Motorsport bruger Xbox Series X/S-konsollernes ekstra hestekræfter til at gengive grafik i en endnu højere opløsning end tidligere. Så spænd sikkerhedsselen – for det bliver vildt.

Total War: Pharaoh (PC) – 11. Oktober

Vi er, i dette turbaserede strategispil, i Egypten og de omkringliggende områder, før den sene bronzealder slutter. Spillet foregår i en tumultarisk periode, og derfor vil spilverdenen også gradvist blive farligere. Det er din opgave, at styre din civilisation sikkert gennem denne politisk udfordrende periode.

Lords of the Fallen (PC, PS5, XSX/S) – 13. Oktober

Man kunne ikke lige finde et nyt navn til efterfølgeren til Lords of the Fallen fra 2014. Til gengæld har man tryllet et ret fedt spil frem – har jeg hørt. 

Lords of the Fallen er et action-rollespil i soulslike-genren, hvor der spilles i et tredjepersonsperspektiv. Som i forgængeren kan du bruge både nærkampsvåben og magi til at besejre dine fjender. Jeg har hørt rygter om, at det her spil bare spiller.

Wizard with a Gun (PC, PS5) – 17. oktober

Wizard with a Gun er et online co-op sandkasse-overlevelsesspil, der foregår i en magisk ørken med farlige væsner og mystiske mysterier. Tag på en rejse, alene eller sammen med en ven, for at samle, udforme og udstyre din troldmand, mens du udforsker det ukendte – med en gun!

Sonic Superstars (PC, PS4/5, Switch, Xbox One, XSX/S) – 17. Oktober

Fuld fart på! Sonic Superstars er et ‘side-scrolling’ platformspil i bedste Sega Genesis-stil. Spillet indfører, for første gang i seriens levetid, lokalt multiplayer, således at 4 spillere kan spurte af sted sammen.

Endless Dungeon (PC, PS4, PS5, Xbox One, XSX/S, Switch) – 19. Oktober 

Er et tower-defence spil. I Endless Dungeon skal du styre et hold på tre karakterer, mens de udforsker en forladt rumstation. Spillet indeholder otte spilbare karakterer, som hver har deres egne unikke våben, færdigheder og evner.

Gargoyles Remastered (PC, PS4, Switch, Xbox One) -19.  Oktober 

Her har vi et remake af Gargoyles-spillet, der oprindeligt blev udgivet til Sega Genesis i 1995. Du sidescroller dig gennem et episk eventyr, og synes du det lyder lidt uhyggeligt med sådan nogle Gargoyles, så kan du trøste dig med, at Disney står bag.

Super Mario Bros. Wonder (Switch) – 20. Oktober 

It’s-a-me-Mario!

Super Mario Bros. Wonder er et ‘side-scrolling’ platformspil. Som en af ​​otte spillerkarakterer; Mario, Luigi, Princess Peach, Princess Daisy, Toad, Toadette, Nabbit og Yoshi skal du klare udfordringer i Flower Kingdom – heldigvis med hjælp fra landets talende og blomsterlignende beboere.

Og hvem kan ikke lide talende blomster – og Mario?

Marvel’s Spider-Man 2 (PS5) – 20. Oktober

Okay, just take my money…

Månedens helt store blockbuster – og uden tvivl et spil som rigtig mange Playstation-ejere har ventet på med længsel. 

Spil som Peter Parker og Miles Morales i dette hæsblæsende action-eventyr – det er jeg sikker på, at I ikke vil fortryde. Læs vores store preview her.

Just Dance 2024 (Switch, PS5, XSX/S) – 24. Oktober Just dance, gonna be okay, da da doo-doo-mmm…. Dans dig igennem sange og udfordringer, enten alene eller med venner og familie

The Lord of the Rings: Return to Moria (PC, PS5) – 24. Oktober 

Her har vi et survival-spil, hvor du for at overleve, skal jage og høste mad, sørge for at få din søvn, have den rette temperatur og bekæmpe orker, huletrolde og andre væsner, der opholder sig i de mørke områder.

Cities: Skylines 2 (PC, PS5, XSX/S) – 24. Oktober

Hvis du går med en indre byplanlægger i mavsen, så er det her spillet for dig.

Du sørger for vital infrastruktur, får din by til at vokse og leger lokalpolitiker.

Metal Gear Solid Master Collection Vol. 1 (PC, PS5, XSX/S, Switch) – 24. Oktober 

Hvis du er til mega meget Metal Gear – så får du det her. Samlingen indeholder:

Metal Gear, Metal Gear 2: Solid Snake, Metal Gear Solid (inklusiv VR-missioner/særlige missioner), Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty (HD Collection-version), Metal Gear Solid 3: Snake Eater (HD Collection version), Metal Gear (NES-version) og Snake’s Revenge

Så er det bare ud og gemme dig i en papkasse.

Ghostrunner 2 (PC, PS5, XSX/S) – 26. Oktober 

Ghostrunner 2 er efterfølgeren til det anmelderroste og actionpakkede slasher-spil fra 2020, der foregår i en postapokalyptisk cyberpunkverden. Forbered dig på en tankevækkende fortælling, alt i mens du spurter hen og op af vægge, og kæmper imod en voldelig AI-kult, der har infiltreret menneskehedens sidste tilflugtssted.

Mineko’s Night Market (PS4/PS5, Xbox One) – 26. Oktober 

Mineko’s Night Market er et spil, der hylder japansk kultur, mens det fortæller en hjertevarm historie om venskab, tradition og rigtig mange katte. Spil som Mineko, en nysgerrig pige, der lige er ankommet til sit nye hjem på en ø ved foden af ​​Fugu-bjerget.

Alan Wake 2 (PC, PS5, XSX/S) – 27. Oktober 

Horror til den mørke tid. Get your flashlight ready…

Sammenlignet med det første Alan Wake-spil, som var et action-adventure spil med horror-elementer, så er Alan Wake 2 et decideret survival-horror spil

13 år efter at bestseller-forfatteren Alan Wake er forsvundet, finder en række ritualistiske mord sted i byen Bright Falls. Saga Anderson, en FBI-agent, bliver sendt af sted for at efterforske drabene, men bliver hurtigt viklet ind i en overnaturlig rædselshistorie. Du spiller som Alan Wake eller Saga Anderson i to separate singleplayer-historier.

UFC 5 (PS5, XSX/S) – 27. Oktober

Hvis du elsker mixed martial arts (MMA) og ekstrem vold, så skal du ikke lede længere. UFC 5 er spillet for dig. For første gang i seriens historie, har UCF 5 modtaget en rating M (mature), hvilket indikerer, at der ikke er lagt fingre imellem denne gang. 

Stray Souls (PC, PS4, PS5, Xbox One, XSX/S) – 31. oktober

Så er der mere horror. I Stray Souls skal du kæmpe mod frygtindgydende væsner, løse udfordrende gåder og opklare en frygtelig familiehemmelighed. Kan du afsløre den skræmmende sandhed bag din eksistens?

Jusant (PC, XSX/S) – 31. oktober

Vi slutter måneden af med et klatrespil. Ja et klatrespil. I Jusant styrer du en ensom vandrer, mens denne klatrer op i et øde tårn fyldt med artefakter fra tidligere civilisationer. Udover at spillet har en ret interessant artstyle, så er det også udviklet af Don’t Nod, som vi kender fra titler som Life is Strange og Vampyr.

Det var så oktober måned i gaming verdenen, og jeg håber, at denne gennemgang kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal spille i næste måned. 

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger





© Copyright - arkaden.dk