Anmeldelse

Snufkin: Melody of Moominvalley-anmeldelse – Som trold af en æske

Foto: Hyper Games

Mest læste

Af Emil Øgaard
5 marts, 2024

På eventyr i det finske trolde-univers

Vi skruer lige tiden tilbage til dengang man var barn. Dengang man stod op før vorherre fik sko på for at liste sig ind til stuens billedrørs-tv. Lydniveauet på tv’et blev indstillet nok til ikke at vække resten af husstanden, og dog lige nok til at nyde den dansktop-klingende introsang, hvor der bliver gjaldet “Ja, det er Mumi!”.

Den følelse af nostalgi og eventyr er netop, hvad norske Hyper Games har indfanget essensen af i deres Mumi-spil, Snufkin: Melody of Moominvalley. Jeg er helt blæst bagover, hvor meget det egentligt ramte mig. Personligt har jeg ikke det store tilhørsforhold til Mumi-universet, men der er bare noget dybt fascinerende og unikt, som dette univers tillader. Det er helt sikkert noget, jeg kommer til at introducere mine børn til, når jeg engang får dem.

Mumi er oprindeligt skrevet af finlandssvenske Tove Jansson, og er blevet udgivet både som bøger, tegnefilm, kopper, kander og nu også som spil.

Moder Natur vs. forandring

Hele Snufkin: Melody of Moominvalley er oversat til dansk til Mumrikken: Mumidalens Melodi, så man kan nemt spille det med sine børn. Og det er faktisk en virkelig god oversættelse, tro mod hvordan tegneserien var oversat. Snufkin er også kendt som Mumrikken herhjemme, og er den her eventyrer/vagabond, der med sin grønne hat og gule halstørklæde inkarnerer Moder Natur på sin egen måde.

Og netop Moder Natur er meget af fortællingen i Snufkin: Melody of Moominvalley. Mumrikken aftaler nemlig med Mumitrolden, at de skal ses igen, når det bliver forår, hvor Mumitrolden er færdig med sin vinterhi. Vinteren går, sneen begynder at smelte, og Mumrikken vender igen retur til Mumidalen. Men der mangler noget. Mumitrolden er forsvundet ligesom vandet i bækken. Mumrikken beslutter sig for at finde roden til problemet og at finde sin ven, Mumitrolden, igen.

Undervejs i sit eventyr møder vi en masse skabninger fra Mumi-universet såsom Lille My, Snif, Snorkefrøkenen og hattifnatterne. Hver karakter er tro mod kildematerialet, men de bliver også udvidet og udforsket i tro mod spillets præmis. Hvordan reagerer Mumimor fx når Mumitrolden er forsvundet og hendes planter er visne, grundet manglende vand fra bækken?

Det bedste ved Snufkin er netop eksekveringen af hele historien. Der er et klart og tydeligt anslag, der giver motivation for at udforske den åbne verden. Herefter er historien simpel og let fortalt, så alle aldre kan være med. Jeg havde ikke de store forventninger til historien, og selvom den er simpel og letfortalt, så emmer den af charme. Det er netop det, jeg søger i et Mumi-spil.

Snif er fanget bag en stor edderkop. Foto: Hyper Games

A Short Hike møder Magnus og Myggen

Gameplayet i Snufkin: Melody of Moominvalley mindede mig på mange punkter om A Short Hike, men også det første Magnus og Myggen-spil. Det tog mig altså tilbage til min egen barndom, men gav mig også det varme tæppe på som A Short Hike gjorde.

Man styrer Mumrikken rundt via sin mus eller analoge sticks, hvor han også kan hoppe op på og skubbe til sten og faldne træer. Nogle genstande skal man samle op for at lave en ny sti gennem terrænet, fx et par sten, der kan lave en vej over en flod.

Hvis man kender til Mumrikken så elsker han at spille på sin harmonika. I Snufkin er det ingen undtagelse. Harmonikaen har derfor fået en central rolle i at interagere med skabningerne i skoven, der kan hjælpe dig på vej. Fx kan du spille harmonika for søuhyret, der hjælper dig med at krydse floden.

Undervejs får man andre instrumenter, der også skal bruges ved forskellige dyr og planter. Interaktionen med dyrene kan dog kun finde sted, hvis du har inspiration nok. Fx skal du være level 5 i inspiration for at interagerer med visse fugle. Inspirationen finder man ved at rende ind i rystende buske, hjælpe beboerne i Mumidalen og klare bestemte opgaver.

Hvert instrument er forskellige fra hinanden i måden, de fungerer på. Harmonikaen virker i en radius af en cirkel, fløjten er mere retningsbestemt og trommen skal man slå på flere gange. Det er et simpelt system, men det fungerer.

Både i A Short Hike og Magnus og Myggen får man forskellige opgaver fra beboerne. I Snufkin: Melody of Moominvalley hedder dette ‘tjanser’. Hver tjans er et nyt eventyr, hvor man skal finde genstande rundt om i Mumidalen, der alle bygger karaktererne op på hver sin måde. Hvert eventyr har en flig af noget menneskeligt, der er med til at gøre spillet til en særdeles helstøbt oplevelse.

Fløjten kan bl.a. bruges til at lulle krabber i søvn. Foto: Hyper Games

Som at læse en god bog

Der hvor Snufkin: Melody of Moominvalley gør sig unik i forhold til andre spil, er dens artstyle. Den mageløse børnebogs-artstyle er en fryd for øjet, og udviklerne er ikke bange for at udnytte dette til fulde. Rundt om i Mumidalen kan man finde steder, hvor Mumrikken kan få sig et velfortjent hvil, hvor man bare sidder og kigger op i himlen eller ud i landskabet.

Det er noget så fortryllende og viser også, at det er mere end et spil; Det er et kunstværk, der viser naturen fra sin allerflotteste side, hvor lyddesignet er med til at give det den ekstra kant, der får spilleren til at føle sig i ét med naturen – selvom man bare sidder i sin kontorstol derhjemme.

I Snufkin har islandske Sigur Rós hjulpet med at lave musikken. Jeg er selv kæmpefan af Sigur Rós, og da sangen ved rulleteksterne blev afspillet, sad jeg med en lykkelig klump i halsen. Det er én af de bedste Sigur Rós-sange, jeg har hørt.

De temaer der går igen i spillet har alle en forløsning på hver sin måde, og er på sin vis meget skandinaviske. Hver historie kan ses fra flere vinkler, og det er vigtigt at høre begge sider for at få hele konteksten med. Det er nogle sunde værdier, der er vigtige at lære for at kunne blive et empatisk menneske. Snufkin tør at gå planken ud på dette, og lykkes på eksekveringen. Der ligger en masse nuancer og budskaber gemt under det smukke ydre, som er utroligt beundringsværdige.

Regler og parker i naturen? Nej tak, naturen er naturen. Foto: Hyper Games

Konklusion

Snufkin: Melody of Moominvalley lykkes med alt, det har for øje. Alle mine forventninger til spillet blev indfriet og mere til. Derfor ser jeg tilbage på min fire timers oplevelse med kæmpe begejstring.

Spillet tør være smukt med de forskellige udkigspunkter, man kan finde rundt omkring, og tør også at gå planken ud på emner, der er vigtige at få italesat. Alt unødigt, der vil forvirre budskabet og nuancerne, er skåret fra, så vi er endt med at få det ultimative komfortspil, der også har noget på hjerte.

Musikken og lyddesignet er noget af det bedste jeg har hørt i et indiespil. Særligt musikken ved rulleteksterne er ikke bare én af Sigur Rós’ bedste sange – det er ét af de bedste afslutningsnumre til et spil nogensinde. Det indkapsler alt, spillet har at byde på; noget smukt, noget unikt, noget følelsesladet og ikke mindst noget helende. Og det er netop det som Mumrikken er; han er en helende figur for naturen og for beboerne.

Det er ikke sikkert, at spillet får topkarakter alle steder, da de andre anmeldere ikke har haft den samme skandinaviske opvækst som jeg. Men for mig ramte Snufkin: Melody of Moominvalley en helt særlig nerve, jeg ikke har oplevet i et spil før. For mig er dét en topkarakter værdig.

For alle Mumi-elskere, indiespilselsker og Magnus og Myggen-elskere – køb det.

Udvikler/Udgiver: Hyper Games / Raw Fury

Genre: Puzzle-Adventure

Platform: PC (anmeldt på), Nintendo Switch, PlayStation 5 og Xbox Series S|X

Om skribenten:

Billede af Emil Øgaard

Emil Øgaard – Skribent & Anmelder


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Meta sletter alle Oculus-kontoer senere på måneden 
Overset PlayStation-perle kan få en ny chance