Feature

Sony præsenterer en fremtid for fuld bass med ULT POWER SOUND

Foto: Sony

Af Kasper Pedersen
11 april, 2024

For et par dage siden var Arkaden med til et presse-briefing for Sony's nyeste tiltag på lydmarkedet. Her introducerede de en kommende lancering på ULT POWER SOUND

En gang imellem er vi fra Arkaden så heldige, af få et blik bag kulissen fra forskellige markeder. For et par dage siden, mere præcist tirsdag den 9. april, blev vi af Sony inviteret til et digitalt pressemøde, og introduceret for de nyeste tiltag på hardwarefronten i form af deres kommende lancering af bass-orienteret lydanlæg ved navn ULT POWER SOUND.

Præsentationen varede omkring 40 minutter, ført af Mike Somerset (Trainer & Technical Marketing Manager), hvorefter der var tid til spørgsmål bagefter. Hvad der er særligt ved hele ULT-produktlinjen, er deres fokus på justering af bass-niveauet ved tryk af bare en enkelt knap, og varierede mellem de tre højtalere og det ene Headset, som vi fik at se.

ULT Tower 10 – Festens højdepunkt

Det første produkt vi fik vist, var også det største af dem. ULT Tower 10 blev præsenteret som en højtaler, der virkelig kunne sætte gang i enhver fest, takket være dens placering af indbyggede højtalere der gav en komplet 360° lydoplevelse. Der var indbygget LED-lys, som ville justere sig efter typen af lyd enten automatisk, eller på brugerens kommando.

Selvom Tower 10 tydeligvis er af en stor størrelse, har Sony gjort det muligt at transportere den med både håndtag i toppen, og hjul i bunden for nemmere at have den med til større fester. Det ville også være muligt at kontrollere musikken med en trådløs mikrofon (som følger med), eller en sekundær der ville kunne forbindes med stik. Hvis man er mere guitar-typen, kunne højtaleren også sættes op til en elektrisk guitar.

Når det kom til anlæggets ULT-funktioner, var der en såkaldt Deep Bass, som gav lyden en langt dybere tone med lav frekvens, og en Attack Bass for mere kraft samt volumen til lyden. ULT Tower 10 vil blive lanceret til en pris på 8500 DKK

ULT Tower 10 kommer med både LED-lyssætning og 360° lyd. Foto: Sony

ULT Field 7 – Når festen skal vare hele dagen

Som et lidt lettere lydanlæg får vi den såkaldte ULT Field 7. Der er her tale om en løsning for dem, der gerne vil have et anlæg, som kan spille høj musik, og stadig holde en fornuftig batterilevetid. Den er udstyret to balanceret højtalere, for en bredere og mere balanceret lydoplevelse. Der vil også her kunne sættes en mikrofon til, der dog ikke medfølger ved køb.

Når det kommer til batteritiden på anlægget, loves der op til hele 30 timers konstant afspilningstid, når lydniveauet er nede på 16 og LED-lys er taget fra, og en opladning der svarer til 3 timers levetid efter 10 minutters opladning. Anlægget er samtidig vandtæt og sandsikkert, så passer perfekt til en tur på stranden (der opfordres dog ikke til badning med anlægget).

ULT-funktionen består af to dele ligesom med Tower, der har en Attack Bass og en Deep Bass, som fungere på samme måde for mere Bass eller renere lyd. ULT Field 7 skulle lancere til en dansk pris på 4500 DKK.

ULT FIELD 7 byder på en sprød lydoplevelse hele døgnet. Foto: Sony

ULT FIELD 1 – Når du vil have den høje lyd med på farten

Dette var klart det anlæg som var mindst, og ment til at have med på farten i den lille rejsetaske eller andet. Størrelsesmæssigt mindede det mig om Sonos Roam, og kunne fås i en stærk variation af farver fra den klassiske sort til en kraftig orange. Udover at være vandtæt og sandsikker ligesom de andre produkter, så vil Field 1 også være “slagsikker”, forestående på den måde at kunne klare et fald på op til 1,2 m uden at tage skade.

ULT-funktionen består denne gang kun af en Power Sound-indstilling, som styrker bassen og lydtrykket fra anlægget. Batterilevetiden ville her være på omkring 12 timer med et lydniveau på 26, og kan købes til en pris på 1200 DKK.

Hvad ULT FIELD 1 måske mangler i størrelse, gør den op for med farvevariation. Foto: Sony

ULT WEAR – Sprød lyd i total tasvhed

Det sidste produkt vi blev introduceret for, var Headsettet ULT Wear. Der blev her kort forklaret at den kraftige lyd, som headsettet skulle kunne præstere, var muligt takket en integreret processor, som også er i Sonys andre WX1000 Headset, hvilket også skulle give en glimrende støjreducerende effekt.

ULT-funktionen kommer tilbage med både Deep Bass samt Attack Bass, der kan justeres på siden af udstyret for bass-styrken, og der vil være mulighed for at sætte det sammen med to Bluetooth- systemer på samme tid. Batterilevetiden vil være på omkring 30 timer, selv med støjreducering aktiveret, og få 1,5 times strøm tilbage på 3 minutters opladning.

Opkaldskvaliteten skulle også være stærkere end nogensinde, med en indbygget mikrofon der er i stand til at isolere baggrundsstøj. Prisen for ULT Wear ville komme til at være på 1200 DKK.

Her ses ULT Wear i dens “Forrest Gray” farve og med ULT knappen på den ene side. Foto: Sony

Selvom vi ikke fik en præcis dato for lanceringen af de nye ULT-produkter, kan vi godt forvente at se dem på markedet snart. Det lader til at der vil være lidt for enhver stil, både den festglade og den hjemmedrevne og Sony plejer at have styr på deres hardware, så der er nok at se frem til.

Vi har spurgt Sony om et par prøve modeller for nogle af produkterne, og vil naturligvis give en anmeldelse, skulle det vise sig at være muligt.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk