Interview

Tidligere gaming-redaktør: “De færreste forstår, hvor meget gamermiljøet har betydet for samfundet”

Foto: Privatfoto

Af Helena Blak
8 juni, 2023

Spilindustrien er blevet den mest indbringende underholdningsindustri - men spilformidlingen er ikke fulgt med. Dækningen af spil- og gamermiljøet er ofte fordummet, overfladisk og mangelfuld. Og det er ærgerligt, mener journalist Julie Horup. For spillenes verden byder på både spændende og meningsfulde historier, hvis udfald har konsekvenser for hele samfundet.

Journalist Julie Horup har i mere end 10 år skrevet om spil, tech og internetkultur for både danske og internationale medier. Hun har skrevet for nogle af landets største dagblade og kulturmedier. I løbet af den tid har hun set en spilindustri i bombastisk vækst, mens den tilhørende journalistik har haltet efter. Og det er ikke fordi, der ikke er nok at skrive om. 

“Der er så mange historier, der kan fortælles – og der bør fortælles,” slår hun fast. “Mega sjove historier og mega spændende historier, som bare gemmer sig i hele det her miljø.” 

En niche subkultur

Da Julie Horup startede med at skrive om spil, var det i en tid præget af optimisme for spilmediets potentiale. Hvor de fleste skrev, fordi de virkeligt havde noget på hjertet om spilmediet. 

“På det tidspunkt var det stadig sådan, at vi ventede på det her store gennembrud,” fortæller hun. “Der var ikke de spil, der omsætter for 100 millioner. Der var i hvert fald meget langt imellem mainstream-succeserne. Så det var sådan en spæd, men håbefuld branche, og så var det meget hobbybaseret.”

Der var sjældent noget, der hed løn. Man fik måske et gratis spil for at anmelde det: “Man gjorde det af kærlighed til det. Og så håbede man, at man kunne lande et job.” Dengang var forhåbningen, at de danske dagblade ville inkorporere spildækningen. 

“Det er bare aldrig rigtigt sket,” siger Horup. “Det er jo stadig en niche. Det er en subkultur, som sådan.”

“Filmbranchen har en kæmpe plads i kulturjournalistik. Der er adskillige filmjournalister hos især de store  medier. Men selvom spilbranchen, målt på bundlinjen, er lige så stor, faktisk større, så afspejler det sig bare ikke i den dækning, der er af det.”

Julie Horup

Julie Horup er blandt landets mest toneangivende journalister inden for spil- og digital kultur. Hun har siden 2006 arbejdet som journalist for blandt andre Politiken, Information og senest Soundvenue.

Hun udgiver ugentligt nyhedsbrevet ‘Tryk Start’, der leverer ugens vigtigste og mest spændende historier fra den digitale kultur. 

Kalorielet-blockbuster-halløj

I følge Horup er der simpelthen en manglende forståelse for, hvor stor en branche spilindustrien er. Dette fører til, at spiljournalistikken får fordummende tendenser, hvor der tales til laveste fællesnævner. Spillene betragtes som simpelt legetøj, der skal udpensles og gøres forståeligt for alle, i stedet for seriøse kunst- og kulturprodukter. 

 “Man gør sig selv en bjørnetjeneste,” konstaterer Horup. “Man gør også læserne en bjørnetjeneste, ved at skulle præsentere det som et eller andet kalorielet-blockbuster-halløj, fordi man gerne vil være med i denne her samtale, som spillet skaber, men man er ikke villig til at tage ansvaret for at fremsætte en ordentlig debat, som forklarer alle perspektiver, og som har noget substans på sig.”

“Jeg synes også, at man har et vist ansvar, når man laver kulturjournalistik. Det kommer selvfølgeligt an på, hvor man sidder, hvilket medie, man skriver for. Men hvis man er et kulturmedie, der har noget på hjertet, så har man et ansvar for at bringe noget til bordet. Så kan du ikke bare genfortælle kontroverserne omkring Hogwarts Legacy, du er nødt til at sige noget nyt. Jeg tror, mange tænker, at spil måske ikke kan rumme de dybe samtaler – eller ikke kan skabe dem. Men det er noget vås.”

Kanariefuglen i minen

Konsekvensen er, at sager, der ender med at få stor betydning for samfundet offline såvel som online, ikke dækkes ordentligt eller nok af de store medier.

Betydningen af spilmiljøet og dets indflydelse undervurderes, og det er et problem. 

Horup påpeger, at mange online-kulturkrige har rødder i spilmiljøet: “Det har fostret et hardcore online-fælleskab, der trækker linjer til eksempelvis Trump og QAnon. Der er et kvindehad, der stammer helt tilbage fra GamerGate.”

Da spiludvikler Zoe Quinn udgav det tekstbaserede-spil ‘Depression Quest’ fik det voldsom kritik af gamere, der ikke brød sig om spillets “politiske” aspekter. Det blev startskuddet til de såkaldte GamerGate-kontroverser. (Foto: unburntwitch.com)

GamerGate var en kontrovers på nettet, der førte til chikanering af flere kvinder i spilbranchen, tilbage i 2014 og 2015. Det er, ifølge Julie Horup, det måske mest hårrejsende eksempel på faren ved at undervurdere den subkultur, der eksisterer i blandt gamere. 

“Der var mange, der tænkte, at det bare var noget, der skete i spilmiljøet. Det var nok svært at forstå, hvorfor en mand, der chikanerede en kvindelig spiludvikler, lige pludselig eksploderede ud i sådan en stor sag. Fordi det blev opfattet som en subkultur, der lige pludselig havde gang i et eller andet oprør, så forstod omverden ikke, at det ikke bare var for sjov, men at det rent faktisk var et af de første slag i de her kulturkrige, der har defineret hele vores onlinekultur.”

“Det var kanariefuglen nede i minen. Alle dem, der godt kunne se det alvorlige i det stod og råbte op: “Det er nu, vi virkelig skal forstå, hvad der er ved at ske”. Det var ikke nogen, der tog dem seriøst. Og ja, så kan du jo se på de sidste 5-6 år, hvad der er sket.”

GamerGate viste sig som en interessant case for Julie Horup, og andre journalister, der dækkede spil- og onlinekultur. Her kunne man se, hvilke taktikker, der bruges i forbindelse med online chikanering og kulturkrig, og hvordan man kan modsætte sig dem. Samme bevidsthed spredte sig dog ikke til den generelle offentlighed. 

“Man kan se, at det er de samme virkemidler og greb, der bliver brugt i en politisk arena, f.eks. med Trump, eller når kvinder er blevet chikaneret på Twitter. Mange, knap så online mennesker,  har bare ikke den samme forståelse for det. De har så lært det med fem års forsinkelse. Hvilket jo er super ærgerligt.”

“De færreste forstår, hvor meget gamermiljøet har betydet for det samfund, vi lever i nu.”

En broget flok

Heldigvis er spillenes verden meget mere en overfladisk journalistik og sexisme. En af spiljournalistikkens stolteste fortjenester er nemlig, ifølge Horup, hvordan den kan og har fungeret som en vej ind til kulturjournalistikken for marginaliserede og underrepræsenterede grupper. 

“Spilmediet og gamermiljøet, har ofte været et helle for minoriteter, fordi det er der, der har det været rum, hvor minoriteter har kunnet finde hinanden og føle sig trygge i hinandens selskab. Det er et fællesskab, hvor mange måske allerede føler sig udstødt på en eller anden måde.”

“Alle fortællinger skal jo fortælles. Selvfølgeligt skal man have alle slags folk. Det kommer til at bære mere og mere vægt, at vi anerkender, at der skal være plads til flere stemmer. At alle ikke har samme perspektiv, og at jo flere perspektiver vi får, desto bedre. Kulturjournalistik skal jo afspejle samfundet vi lever i.”

Det er kulturjournalistik

Når det kommer til fremtiden for spiljournalistik er Julie Horup ikke optimistisk. 

“Spiljournalistik har aldrig betalt sig på bundlinjen. Der er altid nogen, der skal betale regningen for spiljournalistik,” siger hun.

“Man skal ikke pakke det ind i, at det er ‘spiljournalistik’. Det er ‘kulturjournalistik’. Og de her historier har ligeså meget ret til at blive fortalt. Hvis de bliver præsenteret med den rette vinkel, så bliver det kulturjournalistik. Hvor det er en mindre detalje, at det kommer fra et spil, eller at det er en spiludvikler, der sidder og fortæller et eller andet.”

“Det, man rent faktisk kommer for, er at læse noget fedt eller noget følelsesmæssigt, sådan en mavepuster. Det kan sagtens lade sig gøre. Det er jeg et bevis på.”


Om skribenten:

Helena Blak – Freelancer

Helena Blak er anmelder og freelancejournalist på Hardwire. Hun holder særligt af gode historier, dybe miljøer og puzzles, der får hende til at føle sig klog.






© Copyright - arkaden.dk