Nyheder

Xbox forsøger at forsikre fans om fremtiden

Xbox controller i morgensol. Skabt med AI

Foto: Midjourney

Af Anders Friis
15 februar, 2024

Xbox ledelsen fik skabt ro omkring den nære fremtid for Xbox, men løftede samtidig sløret for ændringer i løbet af de kommende 5-10 år.

Efter snart to uger med tiltagende vilde rygter om fremtiden for Microsofts spildivision Xbox, så tog ledelsen, Phil Spencer, Sarah Bond og Matt Booty torsdag aften, dansk tid, endelig bladet fra munden, og talte om fremtiden for divisionen.

I den velkoreograferede og forberedte podcast startede Phil Spencer med at slå fast, at der ikke er nogen væsentlige ændringer i Xboxs strategi, men der dog var lidt ændringer omkring eksklusive titler, som var kommet frem på de sociale medier, og de derfor ville tale om det i podcasten.

Herefter slog Phil Spencer fast, at i alt fire titler, der tidligere har været eksklusive på Xbox, vil udkomme på andre platforme. Phil Spencer ønskede dog ikke at sætte navn på disse fire spil, men nævnte at der var tale om to mindre titler og to “community driven titles”. Han afviste herefter, at der er tale om Starfield eller Indianna Jones and the Great Circle.

‘I think there is an interesting story for us of introducing Xbox franchises to players on other platforms to get them more interested in Xbox. We think there’s a good brand value for Xbox there. So four games, no promise beyond that. So if you’re on those other platforms and you see these four games coming, please don’t take it as some signal that everthing’s coming.’ forklarer Phil Spencer om baggrunden.

I denne uges afsnit af Arkaden Podcast spekuleres der i, at titler som Pentiment, Hi-Fi Rush, Sea of Thieves og Grounded kunne være titler, som ville være oplagte at udgive på andre platforme end Xbox.

Eksklusivitet kommer til at fylde mindre

De tre topledere fra Xbox forklarede herefter lidt mere om, hvordan de ser spilbranchen, og Xboxs rolle i den, i fremtiden.

Phil Spencer konstaterede blandt andet:

‘And I do have a fundamental belief that over the next 5 or 10 years, exclusive games, games that are exclusive to one piece of hardware, are going to be a smaller and smaller part of the game industry.’

Og han forklarede senere i podcasten:

‘Our focus is on, how do we continue to grow the games industry by reaching more players in more places? And how do we grow Xbox as a part of that – Xbox as a hardware platform, Xbox as a publisher of great games, and Xbox as a platform for the world’s best creators’

Herefter forklarede Matt Booty, at alle Xbox first party titler i fremtiden vil være tingængelig day one på Gamepass, og Gamepass i øvrigt kun vil være tilgængelig på Xbox.

Sarah Bond slog i podcasten også fast, at alle Activision Blizzard spil bliver tilgængelige på Gamepass. Diablo IV som det første, der bliver tilgængelig d. 28. marts.

Hun forklarede endvidere om strategien for hardware.

‘We’re also invested in the next generation roadmap. And what we’re really focused on there is delivering the largest technical leap you will have ever seen in a hardware generation’.

Vækst er en forudsætning

I podcasten forklarede både Matt Booty, Sarah Bond og Phil Spencer, at de ser tendenser til at gamerne flytter sig, og begynder at benytte flere platforme, men samtidig konstaterede Phil Spencer at spilbranchen ikke oplevede vækst i 2023, og det var et problem, da det betød nedskæringer og fyringer.

Ifølge Phil Spencer er der to løsninger på at øge væksten i spilbranchen.

‘Do you say, I have a fixed number of players, the players that we have today, and do I find new ways to monetize those players to get more money from the players that I have? Or do you think about, how do I expand the business I have by finding new players and adding those to the base of players that already play?’

Her var Phil Spencers svar, at Xbox vælger den sidste løsning.

Podcasten fra Xbox aflivede dermed en række rygter, og gav svar på en del af de spørgsmål, som er blevet rejst i gamingmiljøet de seneste uger.

Xbox fortsætter som en hardware platform, og de er i gang med at udvikle en ny konsolgeneration. Gamepass bliver i fremtiden kun tilgængeligt på Xbox og PC red. Xbox holder foreløbigt fast i eksklusive titler som f.eks. Starfield og Indianna Jones and the Great Circle.

Det står dog også klart efter dagens podcast, at i løbet af de næste 5 til 10 år, så vil Xbox skifte strategi til at færre og færre spil skal være eksklusive. Derimod skal salgsargumenterne for Xbox være Gamepass, Crossplay, Cross save og stærk hardware, som giver den bedste spiloplevelse af Xboxs spilkatalog.

Arkadens podcastværter er ikke imponeret

De to faste værter på Arkadens Podcast, Nicolaj Jyde og Morten Urup, så også med på torsdagens udmelding fra Xbox, og her bemærker de to erfarne brancheiagttagere, at kommunikationen pegede i forskellige retninger.

– I første omgang så slår Phil Spencer fast at det kun er fire titler der ikke længere er eksklusive, men så lige bagefter begynder han at tale om, at på lidt længere sigt så er der færre og færre titler der bliver eksklusive. Det giver et lidt mudret billede, konstaterer Nicolaj Jyde.

– Og det er jo lige præcis det vi har set igennem hele det her forløb med tiltagende vilde rygter, der startede med uklar kommunikation tilbage i december. Det skal Xbox simpelthen blive bedre til, supplerer Morten Urup.

Men er I ikke enige i den analyse af spilbranchen som Xbox ledelsen kommer med?

– Jo på lang sigt så er jeg enig, men der var så mange uklarheder i dagens podcast, at influencere og hardcore fans har rig mulighed for at fortsætte med at tolke og skabe nye rygter, afslutter Nicolaj Jyde.

Anders Friis – Skribent & Anmelder

Halvgammel og halvsur gamer med en stor svaghed for PC-, strategi- og RPG-spil. Er af den klare overbevisning der ikke er lavet god musik, film eller serier siden 2004, og der generelt er et overdrevent forbrug af farver og larm i alt for mange af nutidens spil





© Copyright - arkaden.dk